Annonce

Partier kritiserer regeringens adgangsbillet: “Revolverpolitik af værste skuffe”

Partier bag Det Nationale Kompromis føler sig presset til at sige ja til bededagsforslag for at deltage i forsvarsforhandlinger. S-ordfører afviser kritikken.
Foto: Folketinget, Steen Brogaard
Anne Valentina Berthelsen, forsvarsordfører og medlem af Folketinget for SF
De resterende partier bag Det Nationale Kompromis, som i første omgang vedtog at nå NATO-målsætningen om at øge forsvarsudgifterne til to procent af BNP i 2033, har af regeringen fået en frist til på fredag til at nikke godkendende til forslaget om at afskaffe Store bededag.

Hvis ikke de tre partier SF, De Radikale og Konservative gør det, så får de ikke en plads ved forhandlingsbordet, når det kommende forsvarsforlig skal forhandles.

Afskaffelsen af Store bededag skal ifølge SVM-regeringen finansiere at fremrykke NATO-målsætningen til 2030.

Partier utilfredse

Regeringen finder det naturligt, at de partier som vil være med til at bruge pengene også er med til at finde dem.

Det slog forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen(V) klart over for Ritzau forleden.

”Jeg vil minde om, at det er helt normal praksis i Folketinget, at partier, som er med til at bruge penge på politiske aftaler, også tager ansvar for at finde pengene til de politiske aftaler, siger Jakob Ellemann-Jensen til Ritzau, ifølge Politiken.

Det har affødt kritik hos de tre partier, men særligt hos SF er forsvarsordfører Anna Valentina Berthelsen bestemt ikke tilfreds med regeringens krav.

”Vi er klar til at tage ansvar for Forsvaret, og vi vil også gerne finde alternativ finansiering, men når man giver syv dage og en pistol for tindingen til at sige ja eller nej, så er det ikke bare uhensigtsmæssigt, men også revolverpolitik af værste skuffe,” siger Anna Valentina Berthelsen til Berlingske. 

S-ordfører: Det er helt naturligt

Hos det største af regeringspartierne, Socialdemokratiet, giver man tilsyneladende ikke meget for kritikken.

”Jeg synes ikke, at der er noget odiøst i, at hvis man er med til at bruge penge, så er man også med til at finde dem.” 

“Jeg har været på Christiansborg i otte år, og det er en fremgangsmåde, som jeg genkender rigtigt godt fra andre forhandlingsforløb. Det synes jeg er helt naturligt,” siger Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører for Socialdemokratiet til Netavisen Pio.

De syv dages svarfrist er heller ikke noget, som S-ordføreren kan forstå forargelsen over.

”Vi har jo i mange uger diskuteret finansieringen af fremrykkelserne af en forøgelse af forsvarsbudgettet og sammenhængen imellem bededagen og den højere pris, der er for vores sikkerhed i en situation, hvor der er krig i Europa. Så det kan vist næppe komme bag på nogen,” lyder det fra Christian Rabjerg Madsen.

Men kritikere mener jo, at de to ting ikke har noget med hinanden at gøre?

”Jamen, det har de i høj grad. Vi har behov for at fremrykke investeringerne i forsvaret, fordi der er krig i Europa. Det giver et andet trusselsbillede, og det betyder, at vi er nødt til at bruge flere midler på vores forsvar, og at vi er nødt til at fremrykke forøgelsen af forsvarsbudgettet. Det skal vi finansiere, og det gør vi ved at afskaffe Store bededag.”

Gør det overhovedet noget indtryk på jer, at samarbejdspartnere stejler så meget over det her? Er det kommet bag på jer?

”Vi lytter altid til kritik. Også når den kommer fra andre partier. Når det er sagt, så synes jeg at bededagsforslaget er et solidarisk forslag, hvor vi beder alle høj som lav om at bidrage. Og det har den fordel, at vi ikke tørrer regningen af på en enkelt gruppe, som vi eksempelvis ville gøre ved at afskaffe Arne-pensionen eller tage et indhug i dagpenge eller efterløn. Så jeg synes, det er en god og solidarisk måde at finansiere en investering i forsvaret, som er fuldstændig nødvendig.”

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Men sådan er jeres elskede socialdemokratiske diktator jo.

Hun vil gøre ALT for at støtte hendes blå venner og den amerikanske våbenindustri.

Har du en lille smule social anstændighed tilbage: Meld dig ud af socialdemokratiet!!!

Jan, og du burde melde dig ud af Netavisen Pio.
Dine hadske angreb er en skændsel og hører ikke hjemme blandt anstændige mennesker.

Jeg er helt enig i dit synspunkt Arvid Nielsen.
Vi har ikke brug for mavesure brokkehoveder i dette forum.

Nå, er det nu kun tilladt at kommenterer hvis man er enig, det vil sige at det kun er for rygklapperne.

Jan ved ikke hvordan demokratiet virker i Danmark. Han kender ikke til nødvendigheden af at stå sammen. Jan er ked af at han ikke kan komme i kirke denne fredag.

Det parti du støtter, har kun et medlem, hvor du er diktatoren, bliv du bare der.

Det er alt sammen meget fint, Jan. Men når du ikke nævner hendes hendes vorter, kan vi så stole på, at det virkelig er dig? Du husker ganske vist at få den amerikanske våbenindustri med, men er det nok til, at vi kan tro på dig?

Som god pensionist kan jeg jo tillade mig at være bedøvende ligeglad med Store Bededags skæbne. Det er jeg imidlertid ikke. Forslaget om afskaffelse er et udtryk for en herrefolksmentalitet som jeg ikke bryder mig om. Forsøget på forklaringer er ligeledes et udtryk for en herrefolksmentalitet: Vi ved bedre end lille du; du skal bare passe dit arbejde, når det altså passer os at du skal arbejde. Husk! Du gør det i en god sags tjeneste!
Og hvis du som ridefoged ikke makker ret, så er du ikke med i det gode selskab næste gang vi skal bruge penge.
Altså: Mak ret!

+1

Ved at sammenkæde forsvars-bevillingerne med St. Bededag sikrer Socialdemokratiet og de andre partier sig, at Forsvaret ikke længere kan være en folkesag. Besynderlig opførsel fra partier, der mener forsvaret af Danmark skal have folkelig opbakning.
Når man er i krig, som Danmark er jvf. socialdemokraterne, har man brug for alle mand - også de, der synes St. Bededag ikke må røres.
Pengene kan findes andre steder til Forsvaret. Ud over almindelige rationaliseringer i det civile bureaukrati, kan de også findes i Forsvaret selv, hvis ellers der er faglig kompetence og virksomhedspoliisk vilje til stede.

Ja finansiering kan findes andre steder. Men det er jo ikke et argument mod at finde det i store Bededag

Det eneste "våben" oppositionen har er en folkeafstemning om St. Bededag.
Det er til gengæld en meget kraftigt trussel, som de ikke engang gider benytte sig af.
Og når de ikke kan finde ud af det, så er der ikke meget seriøsitet bag deres protester.
Ren ordskvalder.

Er S stadig et arbejderparti?
Jeg har på det sidste måttet spørge mig selv om dette gentagne gange. Og jeg må erkende at jo mere S kommer frem med jo større bliver min tvivl.
Nu vil man afskaffe en helligdag til evig tid for at financiere noget midlertidig!
Koblingen med at det skal være til forsvaret holder jo ikke vand.
Sig det dog som det er, nemlig at det er for at for at financiere skattelettelser for, i særdeleshed de 20% rigeste danskere. Samt til at forgylde virksomhedsarvinger så de ikke skal besværes med arveafgifter. 12,5 milliarder i besparelser, alene for Lego familien.
Hvem betaler for gildet? Tja, det gør pensionisterne såmænd! Sammen med den almindelige lønmodtager!
Den gruppe der udgør den socialdemokratiske kernevælger!
Tak for kaffe siger jeg bare.

Arveafgiften er nødvendigt, hvis vi skal beholde arbejdspladserne. arbejdspladser giverskatter til kommunerne og derved indtægter til velfærd. ergo er det nødvendigt at tilgodese begge parter. Hvad er en alm lønmodtagere??? er det en medlængere udd. elleren alm borger. med kort udd. de fleste har høje indtægter og betaler topskat. så kære Julle, samfundet har ændret sig. og politikken for at få Danmark til at fungere i EU og NATO sætter sine aftryk.

Kaj, dit indlæg ligger ret langt fra den virkelige verden.
Alene din påstand om at de fleste betaler topskat, må bero på en fejltagelse.
Danmark fungerer da allerede fint i EU. At vi mangler nogle milliarder til Nato kan sagtens findes mange andre steder.
At afskaffe St. Bededag tilgodeser højst den velhavende part af befolkningen. Dvs. alle dine argumenter tilgodeser kun de i forvejen velbjærgede.

+1

Mener du at Arveafgiften er nødvendig eller unødvendig?
Jeg vil mene, at arveafgiften er strengt nødvendig, hvis ikke samfundet skal sande til i en ny familiebaseret kapitaldel, hvor de, der ejer formuerne og styrer fremtidens investeringer over tid, bliver lige lovligt gennemsnitsbegavede til den metier. Det var efter den opskrift at adelsvældet i historien holdt privilegierne i hævd, og med en dybt fejlslagen politik hold landet i dyb recession i århundreder.
Om Regeringens utvetydige arrogance vil jeg sige, at det er udtryk for en ny usympatisk magtbrynde vi ikke har set før. At man ikke kan mene at afskaffelse af St.Bededag er en dårlig idé og samtidigt være for et forsvarsforlig, er noget vanskabt sludder. Finansieringen af den midlertidige merudgift ved fremrykningen fra 33 til 30 kan foregå på 100 måder, og der er hverken begrebsmæssigt (varig besparelse mod en midlertidig udgift) eller tidsmæssigt (30 til 33 mod lige nu) nogen plausibel sammenhæng mellem denne sammenkobling.

Alle arbejder en dag mere om året, har SVM besluttet. Ikke i år forstås, men næste år, 2024. Fint, så pukler vi den 29. februar og kan beholde store bededag. Får regeringen sin vilje, har vi kun at håbe på den megastore bededag, når det hvert fjerde år alligevel er skudår.

Hvorfor ikke indføre en 3 dages uge for voksne, 3 dages arbejde, 3 dage fri, dermed ville både søn og helligdage kunne afskaffes, samfundet ville får 365 arbejdsdage pr år.
Det ville næsten halvere trafikken og altså give bedre plads, færre lange trafikkøer.
Energiforbruget vil blive spredt over langt flere dage osv.
Børnene beholder deres 5 dages uge, forældrene vil kunne arbejde skiftevis og vil derfor også skiftevis kunne være ansvarlige for hjemmets opretholdelse, det vil sige at vi i løbet af en generation vil kunne opnå ægte kønslig ligestilling.
Mange forældre vil foretrække selv at være sammen med deres børn, frem for at sende dem hen på en institution, det vil betyde at mange pædagoger vil kunne spares bort, men de mangler allerede nu på plejehjem og mange andre steder, så ingen af disse vil af den grund blive arbejdsløse.
Kvinder vil i højere grad end nu påtage sig fuld arbejdstid, nu hvor den hjemlige byrde er blevet fordelt, 3 dage er lettere overskuelige end 5 dage, så det vil også blive lettere at ansætte fængselsbetjente og alle mulige andre offentligt ansatte osv.
Problemerne med sådan en 3 dages ordning vil havne i mindre håndværksvirksomheder og lignende, men disse mennesker er i forvejen i vane med at løse problemer, så de finder sikkert også ud af dette lille problem.

Denne 3 dages løsning giver langt flere penge i statens budget, men også meget mere arbejdskraft, af den slags vi har allermest brug for, så hvorfor skændes med fagforeningen om en enkelt hævdvunden fridag og sætte landets velfærd over styr. Når man kan indføre en mere indbringende ordning til begge parters store tilfredshed ?

Så må I sige nej på fredag. Slipper regeringen een gang afsted med at benytte den her bølle metode, så vil de bruge den igen. Det er simpelthen nødvendigt at sætte hælene i, og statuere et eksempel. Og så syntes jeg i øvrigt at I skal benytte muligheden for at kræve en folkeafstemning. Denne regering er ekstremt magtfuldkommen. Den bliver værre end H. T. Smidts regering med at føre rendyrket borgerlig politik.

Når nu man er begyndt at inddrage helligdage, hvornår mon det så bliver nødvendigt at afskaffe andre helligdage? Dette skridt er efter min mening meget farligt. Det kan godt være, at arbejdsugen er på 37 timer, men der er nok ikke så mange andre lande, hvor begge parter i husstanden arbejder, så i forhold til hvordan det var i mine unge dage er arbejdstiden jo nærmere det dobbelte - nemlig 74 timer. Hvad mon det næste bliver?

"S-ordfører afviser kritikken"

Asocialdemokraterne er gået "moderne" og har dømt 60.000 børn til at vokse på i fattigdom. Det tror jeg næsten selv Liberal Alliance ikke kunne finde på.

Noget tyder på Mette Frederiksen er blevet ramt af et lyn og kortsluttet.

Fra at gå til valg i 2019 med løfte om at bekæmpe den økonomiske ulighed og forsvare de sande Socialdemokratiske værdier til i 2022 at ende som neo liberal, og det ikke ved at stifte et nyt Mette Liberalister, men ved at misbruge den Socialdemokratiske arv er en kovending, som har krævet et eller andet overjordisk mentalt indgreb.

Hvor skal vi finde finansiering til de kommende udgifter, til forsvar, velfærd, grøn omstilling m.m. Store Bededags dropning vil give 3,2 milliarder, hvor kan man ellers finde dem, skattelettelserne i bunden?? Arbejde mere generelt? Ø siger altid de rige skal betale, men så mange rige er der altså ej heller i DK så de kan forsørge alt det Ø kræver. Vi vil have det hele, sikkerhed, velfærd, gode skoler, pasning og pleje når vi bliver syge og ældre, det koster kassen, men mere i skat vil man heller ikke betale. Hvafd kan du få 90 mandater bag?
Det man kan brokke sig over, er den måde de har grebet det an på, de udsagn Løkke og Ellemann er komme med,
det er ikke kloge ordvalg. Men det er jo ikke M og V norm at spørge fagforeningerne hvad de synes. Så det koster at have flertal med bred regering for S. Lad os se hvad statsministeren kommer med i dag.

Når regeringen vil ændre store bededag til alm. arbejdsdag for at få 3,2 milliarder mere i statskassen hviler det på et meget lemfældig udregning i finansministeriets regneark, hvilket flere førende økonomer har været ude i medierne og påtalt. En bedre løsning ville være at indkalde til trepartsforhandling med DA og FH med forslag om at ændre arbejdstiden fra 37 timer til 37,5 timer om ugen. Det ville tilføre statskassen 3-4 gange så mange milliarder, så der var plads til både de stigende forsvars- og velfærdsudgifter. Det vil betyde at de fleste lønmodtagere skal arbejde 8 timer i 4 dage og 5 timer om fredagen, det burde være overkommeligt.
Og selvfølgelig skal de af regeringen lovede skattelettelser på 5 milliarder droppes, det kan ikke være socialdemokratisk politik at belønne dem som i forvejen tjener mest ved ændring af topskat og arveafgift, det ser heller ikke kønt ud når det medføre at ministre og folketingsmedlemmer vil få en skattelettelse på 7-8 tusinde kr. om året.
Hvis man virkelig ønsker at lave om på helligdagene vil jeg foreslå at man flytte store bededag og Kr. himmelfartsdag sammen med pinse, så har man 2 sammenhængene perioder med fridage, nemmelig påske og pinse med 6 ugers mellemrum inden sommerferien be3gynder, det ville være bedre for de fleste.
Da regeringen meldte ud at store bededag skulle afskaffes, var det meningen at det skulle ske uden løn, det måtte de modstræbende ændre, da det ville betyde at det alene var de månedslønnede det ville ramme.
Gad vide om det er den "anløbne" person, Lars Løkke Rasmussen, der har udtænkt dette misfostre af et lovforslag, det kunne ligne noget i hans stil.

Bruttonationalproduktet er i løbende kroner ca. fordoblet siden Nyrup blev statsminister først i 90-erne. Skulle det virkelig være muligt at blive så meget rigere, uden at det kan ses på en prioritering af fritid, familie, egen-udvikling, efteruddannelsen og kulturoplevelser ved øget fritidsliv i en samfundsindretning med blot en smule sund fornuft i behold.
Og nu vil Mette som prikken over i'et indføre arbejdspligt (skridtet før hoveriet og
stavnsbåndet). I Jægerstenalderen skønner man (Rane Villerslev), at arbejdsdagen var 3-4 timer, helt efter eget valg.
Jeg ved godt, at arbejdsgiverne, der tjener fedt på ukritisk maksimum produktion, regeringen, hvis råderum med skatteindtægter øges med maksimum produktion og fagbevægelsen, der på lande stræk ser positivt på stort udbud af arbejdspladser grundet maksimum produktion, har ledt os til en nærmest gal jagt på maksimum produktion (maks. BNP).
Men som samfundet har udviklet sig har det imidlertid medført omkostninger, der idag er ved at kvæle samfundene i en global skala i omkostninger ingen drømmer om.
De største er en fatal fejlstyring af klimagasudledninger, der efter alle FN-aftaler skulle nedbringes, ved siden at dette nedlæggelse af naturarealet og biodiversiteten i verden, og endelig en farlig rovdrift på naturresurser, der på mange stræk er faretruende tæt på at slippe op.
Fejlstyringen hviler på, at natur og biodiversitet i økonomien på fadæseagtig vis optræder som frie goder, og ikke indgår i virksomhedens omkostninger og dermed prisfastsættelsen, fordi de styrende regeringer på den mest slappe bløddyrvis ikke evner at hamle op med kapitalinteressernes vægring mod regulering.
Hele regeringsgrundlaget hviler tydeligvis på fortsat produktionsmaksimering, og til gengæld har man nu flyttet målet om klimaneutralitet fra 2050 til 2045, medens det er lige nu indsatsen er helt nødvendig. Den mest indlysende årsag til problemerne er nu den primære vision for fremtidens politik.
Jeg skal hilse fra Diogenes i tønden og sige, at man kan leve et glimrende liv på mange måder uden forbrug af stabler af lort, der går i stykker efter få ganges brug og altså spilder medarbejdernes tid med at lave noget bras 8 gange i stedet for noget kvalitet 1 gang.
Vi lever i en osteklokke, hvor systemet (markedsstyringen) presser os ud i et arbejdsekstrem, der på alle måder er usundt og kalder på en nyordning med fornuften i behold.

Hej Helle - hvor skal pengene kommer fra har også Cevea idag nogle forslag:
"Vi har i Tænketanken Cevea nogle forslag til, hvor man kan finde pengene uden at øge uligheden og forringe velfærden. Vi har en række skæve regler i vores skattesystem, som giver rabat til dem, der har mest i forvejen. De rabatter kan vi afskaffe.

Her er en liste med syv af de mest skæve skatterabatter:

1. Investorfradraget giver en stor skatterabat til danskere, der investerer i startup-virksomheder. Kun en meget lille, og meget rig, gruppe danskere foretager sådan nogle investeringer, og det er derfor den rigeste procent af danskerne, der får næsten hele gevinsten ved fradraget. Samtidig koster det statskassen cirka 110 millioner kroner om året.

2. Skatterabatten til boligejere bliver efter planen indført i 2024 for at sikre, at ingen boligejere skal betale mere i skat med de nye boligskatter. Den største rabat gives til de rigeste danskere med de dyreste boliger – den rigeste procent af danskerne får mere end 6.000 kroner om året, mens den fattigste halvdel af danskerne får mindre end 350 kr. Rabatten kommer til at koste staten cirka to milliarder kroner om året i en årrække.

3. Servicefradraget giver en rabat til familier, der har rengøringshjælp. Det er typisk familier med høje indkomster, der har råd til det, og derfor går gevinsten også primært til den rigeste del af befolkningen. Det koster cirka 170 millioner kroner om året.

4. Fradraget til udlejning af sommerhuse giver en skatterabat til mange sommerhusejere. De rigeste danskere med de dyreste sommerhuse har den største potentielle gevinst af fradraget. Der er ikke præcise opgørelser over, hvor meget det koster staten om året, men et konservativt skøn er cirka 160 millioner kroner mere om året.

5. Aktiesparekontoen blev indført for at få flere til at investere i aktier. Det er dog dem, der i forvejen har høj aktieindkomst, der har størst gevinst ved ordningen og bruger den mest. Det koster staten 200 millioner kroner om året i tabt skatteprovenu.

6. Skattestoppet for boligejere har betydet en udhuling af boligskatten gennem en årrække. I dag er skatten reelt mere end halveret siden 2002, og for de rigeste er gevinsten endnu større. De ti procent rigeste sparer næsten 20.000 kroner om året i gennemsnit som følge af skattestoppet. Det koster statskassen cirka 15 milliarder kroner om året.

7. Familiehandler – typisk et salg af en bolig fra forældre til barn – gør det muligt for især de rigeste danskere at overdrage store formuer skattefrit til deres børn. Selv efter de nye regler for ejendomsvurderinger går staten glip af mindst 126 millioner om året.

Hvis man afskaffer de ovenstående syv skatterabatter, vil der blive mindre afstand mellem rig og fattig. Og det vil stort set ikke have betydning for arbejdsudbuddet.

Fjernes rabatterne, vil det indbringe statskassen knap 18 milliarder kroner om året. Nogle er lavthængende frugter, som kan afskaffes allerede i morgen, mens andre kræver en længere udfasning. Regeringen kan også vælge at plukke i forslagene. Der er rigeligt at vælge imellem.

De ekstra penge kan man lave meget politik for helt uden at træde ned i den velkendte nedskæringsreform-suppedas. Hvis man absolut vil bruge pengene på at reducere skatten og holde de samlede skatter i ro, kan de bruges på at sænke bundskatten eller personfradraget. Dét ville være både en klog og retfærdig skattereform.

Magnus Thorn Jensen er analytiker i Tænketanken Cevea"

"Store Bededags dropning vil give 3,2 milliarder, hvor kan man ellers finde dem"
Arhh Helle; var det nu strengt nødvendigt at sjaske skattelettelser ud til topskattesegmentet, når vi skal have det hele: sikkerhed, velfærd, gode skoler, pasning og pleje når vi bliver syge og ældre. det er vel også fordele der kommer topskatteydere til gavn, sammen med nedsættelse af arvebeskatningen.