Det er blevet tirsdag og Netavisen Pios nyhedsoverblik Aktuelt er tilbage. Her samler vi en lille håndfuld af døgnets vigtigste historier fra dansk politik og omegn, som vi ikke ellers har skrevet om.

Tak fordi du læser med.

 

Gammelt notat viser lavere effekt af bededagsafskaffelse

Et mere end 10 år gammelt notat fra Finansministeriet viser, at afskaffelsen af store bededag som helligdag ikke vil få den udmeldte stigning i arbejdsudbuddet.

Det skriver Jyllands-Posten.

Regeringen har i forbindelse med afskaffelsen af store bededag fremlagt, at det vil øge arbejdsudbuddet med 8.500 fuldtidspersoner.

Men ifølge notatet, som er fra 2012, drejer det sig om 2.000 færre fuldtidspersoner – nemlig 6.500. Knap 23 procent lavere.

“Det her er dybt, dybt alvorligt for regeringen. Dens egne beregninger viser en effekt, der er cirka en tredjedel lavere, end man ellers har sagt til befolkningen,” siger Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, til Jyllands-Posten. Han vil derfor kalde finansminister Nicolai Wammen i samråd for at få en forklaring.

Finansministeriet har i et skriftligt svar ifølge Ritzau uddybet, at beregningen, for at arbejdsudbuddet øges med 8.500 ekstra fuldtidspersoner, bygger på "en række indikatorer og økonomisk teori".

Læs hele historien her.
 

Syv inviteres til forhandlinger om nyt forsvar

Selv om forsvarsminister Jakob Ellemann er sygemeldt, så begynder forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig. Og forhandlingerne, som i stedet vil blive ledt af fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen, bliver uden Enhedslisten og Alternativet.

De to partier er nemlig ikke enige i målet om at forsvarsudgifterne skal hæves til 2 procent af BNP.

Det skriver Altinget.

Det betyder, at SF, Radikale, Konservative, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige bliver inviteret - også selvom de fleste af dem ikke støtte afskaffelsen af store bededag, som ellers tidligere blev meldt ud var adgangsbilletten.

Troels Lund Poulsen forventer at kunne fremlægge regeringens udspil til forhandlinger "hen på foråret".

Læs hele historien her.
 

Ligestillingen i bestyrelseslokalerne har trange kår

81 procent af bestyrelsesmedlemmerne i dansk erhvervsliv var mænd i 2021, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det skriver Altinget.

"Det er et spild af talent. Det er halvdelen af befolkningen, der ikke rigtig kommer i spil," lyder det fra Pernille Erichsen, der er underdirektør for ledelse og virksomhedsudvikling i DI.

Ifølge hende er der flere grunde til, at færre kvinder kommer i spil til bestyrelsesposterne.

"Man bliver valgt ind i bestyrelser efter nogle meget ensartede kriterier. Samtidig slår man oftest ikke bestyrelsesposter op," siger hun til Altinget.

Det er især de små og mellemstore virksomheder, som har svært ved at rekruttere kvinder til deres bestyrelser.

Læs hele historien her.
 

Trumps første officielle modkandidat melder sig

Amerikanerne skal til præsidentvalg næste år, og nu melder endnu en Republikansk modkandidat til Joe Biden sig officielt på banen.

Det drejer sig om Nikki Haley, der var USA’s FN-ambassadør under Donald Trump. Hun har også tidligere været guvernør i staten South Carolina.

Hendes tidligere chef, Donald Trump, annoncerede sit kandidatur tilbage i november måned.

Nikki Haley annoncerede sit kandidatur i en video på Twitter, hvor hun erklærer, at “det er tid til en ny generation af ledere” i Washington.