Men polsk og rumænsk er sprog, som det danske politi ikke forstår, så lige netop arbejdstagere fra disse to lande kan ikke få godkendt testcertifikater på deres nationale sprog, som viser, at de ikke er smittede med COVID-19.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) oplyser således i et svar til Folketinget, at der kun anerkendes testcertifikater på de skandinaviske sprog, tysk, engelsk, fransk, spansk eller italiensk.
Behovet for at finde en holdbar måde at tilrettelægge kontrollen
“Når testcertifikater alene accepteres på bestemte sprog, skyldes det behovet for at finde en holdbar måde at tilrettelægge kontrollen med reglerne på,” skriver justitsministeren.
“Der findes ikke et standardiseret testcertifikat, og det vil være overordentligt krævende at håndtere en ordning, hvorefter testcertifikater på alle sprog accepteres. De valgte sprog er de skandinaviske sprog og nogle af EU’s store sprog.”
Ifølge Nick Hækkerup må de danske myndigheder “finde gangbare løsninger” på den mange udfordringer, som coronasituationen giver.
Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen, som har spurgt Nick Hækkerup om testcertifikaterne, mener, at myndighederne må kunne gøre det lidt bedre.
“Dette svar fra justitsministeren viser jo en de facto lukning af det danske arbejdsmarked for personer fra Polen og Rumænien,” siger Troels Lund Poulsen til Netavisen Pio. “
I stand til at godkende test-certifikater fra disse lande
“Jeg vil opfordre til, at de danske myndigheder også er i stand til at godkende test-certifikater fra disse lande”.
Personer, der indrejser i Danmark fra højrisikolande, skal – ud over at have et anerkendelsesværdigt formål – kunne fremvise en negativ COVID-19- test. Testen skal være foretaget senest 72 timer før indrejsen.
At have arbejde i Danmark er et sådan anerkendelsesværdigt formål, og personer, der indrejser fra højrisikolande til Danmark for at arbejde, kan derfor komme hertil, hvis de fremviser en negativ COVID-19-test, der er højst 72 timer gammel. Politiet kontrollerer ved grænsen den indrejsendes certifikat, der skal dokumentere en negativ COVID-19-test.
Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var der i 2019, i Danmark, 53.921 beskæftigede fra Polen og 33.907 fra Rumænien. Til sammenligning fra der 9875 fra Italien, 5761 fra Spanien og 27.611 fra Tyskland.
Kommentarer
Hvad er det for noget Venstre vrøvl. Det kan umuligt være studenterhuen der trykker. Alle internationale dokumenter skal da udfærdiges på engelsk eller andet anerkendt stort sprog. Jer er ret sikker på at dansksprogede papirer ikke ville være gangbare i de omtalte lande.
Hvor er det dejligt at få konstateret konkrete sprogbehov i samfundet. Måske kan man betale nogle polsk- og rumænskkyndige sprogfolk. De findes skam. Det gør man også i andre arbejdsmarkedssammenhænge.
Man kan slet ikke stole på papirer fra de pågældende lande, man kan købe sig til alt det papir man har brug for, alle lande er ikke lige som Danmark.
F.eks. har man her information på polsk
https://virk.dk/myndigheder/stat/ERST/selvbetjening/Rejestr_Usugodawcw_Z...