Regeringen stadig ikke klar med bud på nyt PSO-system

Regeringen er endnu ikke klar med noget bud på, hvordan den danske omstilling til vedvarende energi skal finansieres, når den nuværende PSO-afgift til næste år skal afskaffes. S advarer mod at skabe usikkerhed om den grønne omstilling.
Selvom PSO-afgift lyder både teknisk og kedeligt, kan den blive en af årets største hovedpiner for de danske politikkere. Afgiften er nemlig ifølge EU-kommissionen i strid med EU-reglerne, og skal derfor ændres eller helt fjernes. Og det kan få store konsekvenser for arbejdet med at omstille Danmark til mere grøn energi.

PSO, eller Public Service Obligations, er en afgift, som opkræves på elregningen hos forbrugere og virksomheder. Indtægterne fra PSO-afgiften, omkring otte milliarder kroner om året, går til at finansiere tilskud til danske producenter af vedvarende energi (VE), oftest ved at det statslige Energinet.dk garanterer VE-producenterne en fast minimumspris for den energi, de leverer.

Håbet er, at ved at garantere producenterne en fast minimumspris, vil det blive mere attraktivt at investere i og udbygge inden for vedvarende energi. PSO-afgiften betragtes derfor som et centralt led i forsøget på at opfylde Danmarks forpligtigelse om at mindst 30 procent af energiforbruget i 2020 skal komme fra vedvarende energikilder.

Udfordringen er imidlertid, af EU-kommissionen mener, at hele konstruktionen er ulovlig. PSO-afgiften også pålægges energi der leveres fra udenlandske VE-producenter, mens de udenlandske VE-producenter omvendt kan ikke få del i de tilskud, der uddeles. Det er ifølge EU-kommissionen udtryk for diskrimination, og dermed i strid med EU-reglerne.

Som udgangspunkt skal Danmark have en nyt system på plads inden 1. januar 2017, ellers kan Danmark få en EU-sag på halsen. EU’s konkurrence kommissær, Margrethe Vestager, har dog åbnet op for, at der kan ske en mere glidende overgang til en ny ordning, da der vil være store udfordringer forbundet med at flytte rundt på så mange penge fra den ene dag til den anden.

To mulige løsninger i spil
PSO-afgiften spiller en central rolle i energiforliget fra 2012, som alle partier undtagen Liberal Alliance er en del af. Energiminister Lars Christian Lilleholt præsenterede på dagens samråd to skiftser til mulige løsninger, men understregede, at regeringen endnu ikke havde taget stilling til, hvilken retning den ville bevæge sig i.

Finanslovsløsningen går kort fortalt ud på at skrotte PSO-afgiften og i stedet finansiere tilskuddet til vedvarende energi over finansloven. Det kan enten ske ved at hæve skatterne eller finde besparelser på de offentlige udgifter. Regeringen har netop undtaget skattestigninger som følge af afskaffet PSO-afgift fra sit skattestop. Ulempen er her, at tilskuddene til vedvarende energi dermed også gøres til en del af det årlige finanslovsslagsmål, hvilket kan skabe stor usikkerhed blandt producenterne.

Formålet med PSO-afgiften var netop at sikre ro om tilskuddene de næste mange år, for dermed at motivere producenter til at investere i grøn energi. Det er også muligt at hæve den almindelige elafgift, men det kan ramme energiintensive virksomheder, som i dag kompenseres for PSO-afgiften gennem diverse tilskud.

Åbningsløsningen går derimod ud på at fastholde PSO-afgiften, men til gengæld give udenlandske energiproducenter mulighed for at få del i pengene på lige fod med de danske producenter. Den løsning rummer dog også udfordringer, blandt andet skal det koordineres med landene omkring os. Tyskland har et system der minder om det danske PSO-system, og har derfor også en sag på EU-sag på halsen.

Samtidig måtte ministeren dog erkende, at de rapporter, der skulle give en nærmere analyse fordele og ulemper ved de forskellige modeller, stadig ikke er færdige. Han havde ellers tidligere lovet, at rapporterne ville være klar ved udgangen af marts. Dermed var det altså småt med nyheder, som ministeren på dagens måde kunne overbringe Folketinget.

Socialdemokrater advarer mod at skabe usikkerhed
Socialdemokraternes energiordfører Jens Joel advarede mod at skabe usikkerhed om den grønne omstilling. ”Jeg synes, at det ministeren mest gør for tiden, det er at skabe usikkerhed”, sagde han på mødet.

”Når ministeren siger at han overvejer en finanslovsløsning, hvor man synes det er klogt at den grønne omstilling fra år til år så at sige skal indgå i den almindelige diskussion samfundet prioriteringer, så kan man jo ikke forvente, at der bliver investeret i energiinfrastruktur, som tager 10, 20 eller 30 år at afskrive, hvis man ikke er sikker på, man har pengene mere end to eller tre år frem i tiden”, lød det fra den socialdemokratiske ordfører.

Liberal Alliances Villum Christensen ønskede til gengæld at bremse udbygningen af vindmøller. Hvis der er mindre vedvarende energi vil tilskuddene til VE-producenterne jo også falde, og så behøver vi ikke have så høj en PSO-afgift, resonerede Christensen, der dog ikke forholdt sig til, hvordan den grønne omstilling så skal gennemføres.


Kommentarer fra Facebook