Annonce

Regeringen vil gøre op med unges drukkultur og lobbyist erstatter Claus Hjort

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
I en ny sundhedsreform, der bliver præsenteret i dag klokken 17, foreslår regeringen at lukke for salget af alkohol til unge under 18 år.

Vender vi blikket mod den ældre generation, hæves aldersgrænsen for at opnå pensionistrabat i den kollektive trafik, for at tilpasse den gældende folkepension.

En ny undersøgelse viser, at børns uddannelsesforløb bliver påvirker negativt, hvis en af deres forældre får tildelt en ubetinget fængselsstraf.

Og endelig stiller lobbyist i Ulveman og Børsting op som folketingskandidat for Venstre i Rudersdal Kommune.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

 

Regeringen vil gøre op med drukkultur i ny sundhedsreform

Er du under 18 år kan det snart være slut med at købe breezers, øl, vin og andre drikkevare med høje alkoholprocenter i.

Regeringen foreslår nemlig, at unge under 18 år ikke længere skal kunne købe alkohol i landets dagligvarebutikker og kiosker.

Det skriver DR.

Forslaget er led i den sundhedsreform, som bliver præsenteret senere i dag klokken 17 på Rigshospitalet i København. Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Læs hele historien her
 

Aldersgrænsen for pensionistrabat hæves i den kollektive trafik

Aldersgrænsen for at opnå pensionistrabat i bus og tog hæves fra 65 år til 67 år fra den 1. juli i år.

Det skriver DSB i en pressemeddelelse.

Det sker for at tilpasse den gældende folkepension, som i 2022 er steget til 67 år.

“Efterhånden som alderen for folkepension stiger, kommer adgangen til pensionistrabat til at følge den officielle pensionsalder i samfundet. Det er det, der sker den 1. juli 2022. Samtidig bliver adgangen til at opnå rabat som pensionist ens på tværs af landet,” siger Charlotte Saltoft-Kjærulff, der er kundechef i DSB i en pressemeddelelse og fortsætter:  

“For kunder, der endnu ikke er fyldt 67 år, og i dag rejser på et Pensionistkort eller Rejsekort ‘Pensionist’, så er det sikret, at de beholder rabatten, når aldersgrænsen flyttes.”

Læs hele pressemeddelelsen her

 

Fængselsstraf til far påvirker børnene negativt 

Det kan få store konsekvenser for barnets skolegang, hvis deres far idømmes en ubetinget fængselsstraf.

Det viser en undersøgelse fra Rockwool Fonden, ifølge Jyllands-Posten.

Undersøgelsen kan konkludere, at der er betydeligt større chance for at barnet ikke gennemføre grundskolen, hvis deres far får en ubetinget fængselsdom i stedet for samfundstjeneste eller en behandlingsdom.

“Det kan have markante negative konsekvenser for børns uddannelsesforløb, når far ryger i fængsel," siger Anne Sofie Anker, der er en af forskerne bag undersøgelsen til Jyllands-Posten.

Hun peger også på, at det er forbundet med stor “uvished og utryghed” for børnene, når deres forældre ryger i fængsel, og det kan gå ud over både trivsel og faglighed i skolen.

Læs hele historien her
 

Lobbyist erstatter Claus Hjort

Den 33-årige vicedirektør og konsulent i lobbyistvirksomheden Ulveman og Børsting, Marianne Lynghøj Pedersen, har tidligere både været politisk konsulent for Venstre og særlig rådgiver for den daværende uddannelses- og forskningsminister, Ulla Tørnæs fra Venstre.

Men nu stiller Marianne Lynghøj Pedersen selv op som folketingskandidat for Venstre i Rudersdal Kommune.

Det skriver Altinget.

Marianne Lynghøj Pedersen overtager folketingskandidatur i Rudersdal fra Claus Hjort Frederiksen, der ikke genopstiller ved næste valg.

Læs hele historien her

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Sarah Victoria Gratløv er studentermedarbejder på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet