Højrefløjens finanslovspraksis med at hæve støtten til privatskoler gentog sig igen i år, hvor VLAK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti hævede den statslige finansiering til landets privatskoler med én procent.

Særligt Liberal Alliance hylder den øgede statslige støtte til de private skoler som en stor sejr.

Mere til de frie skoler. For tredje år i træk👍🏻👍🏻👍🏻 #dkpol https://t.co/OZ59AVNRbh
— Simon Emil Ammitzbøll-Bille (@SimonEmilAmmitz) 11. december 2017

Det det eneste særlige ved det øgede tilskud på Finansloven 2018 – der som de foregående år er på en procent - i år er, at det skal øremærkes ’elever med særlige behov’ og inklusionsindsatser. Der bliver afsat 71 millioner kroner ekstra til landets privatskoler.

S: Vi vil altid prioritere vores fælles folkeskole først
Fra Socialdemokratiet møder den stigende støtte til privatskolerne hverken opbakning eller forståelse. Hos Socialdemokratiet erklærer uddannelsesordfører Annette Lind - helt modsat VLAK-regeringen - at partiet agter at føre den statslige støtte til privatskolerne tilbage til 2015 niveau:

”Socialdemokratiet vil sætte koblingsprocenten ned til 71 procent og i stedet bruge de ekstra penge på folkeskolerne. Vi er ikke modstandere af friskoler, men vi vil altid prioritere vores fælles folkeskole først”.

Stigningen i tilskuddet til privatskolerne startede med finansloven for 2016, hvor den såkaldte koblingsprocent blev hævet fra 71 procent til 73 procent og igen ved finansloven for 2017, hvor den blev hævet til 75 procent. Koblingsprocenten betegner, hvor stor en procentdel af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev de frie skoler modtager i statstilskud per elev.

Mens privatskolerne har fået flere penge de seneste år, er der blevet sparet i kommunerne. Og dermed på folkeskolen.

”Mens privatskolerne har fået flere penge de seneste år, er der blevet sparet i kommunerne. Og dermed på folkeskolen. Samtidig har folkeskolerne fået flere opgaver, blandt andet inklusion og flere timer, dog ofte uden at få flere ressourcer. Det betyder, at kvaliteten mange steder er under pres. Den udvikling skal vendes”, lyder det fra Annette Lind.

3F: Vanvittigt at have støtte til privatskolerne
Socialdemokratiet er ikke alene om have skepsis overfor den øgede støtte til privatskolerne. Fagbevægelsen og især 3F formand Per Christensen har tidligere på året markeret sig med meget klare holdninger.

"I en tid hvor flere og flere vælger folkeskolen fra, er det helt vanvittigt for tredje gang i træk at hæve tilskuddet til privatskolerne i finansloven. Særligt når ikke engang privatskolerne selv har bedt om flere penge”, udtaler Per Christensen.

Fremfor privatskolerne, så er det folkeskolerne, som formanden for de danske specialarbejdere i 3F ønsker at prioritere.

”Privatskolerne har ikke brug for flere penge. Tværtimod er der brug for at investere massivt i vores fælle folkeskole, fordi den er helt afgørende, at alle får de kundskaber, der gør det muligt at komme videre i livet. Det handler i bund og grund om vores sammenhængskraft”, afslutter 3F formand Per Christensen.

Riisager: Flere skal have adgang til privatskolerne
For undervisningsminiser Merete Riisager er det selvstændigt mål, at flere forældre skal mulighed for at sende deres børn på privatskole, selvom der hverken på finansloven eller fra Undervisningsministeriet selv fremgår oplysninger om, hvordan de øremærkede ressourcer skal fordeles.

Det er forældrene, der kender deres børn bedst, og derfor skal familierne have mulighed for at vælge den skole, der passer til lige præcis deres børn

”Det er forældrene, der kender deres børn bedst, og derfor skal familierne have mulighed for at vælge den skole, der passer til lige præcis deres børn. En højere koblingsprocent øremærket elever med særlige behov forbedrer de frie grundskolers muligheder for at optage disse elever. Dermed styrker vi det frie skolevalg for forældre til elever med særlige behov. Det sker ikke på bekostning af folkeskolerne – de får ikke færre penge. Det vigtigste for mig er, at alle forældre og elever har adgang til en god skole, de er glade for. Om det så er en folkeskole eller fri grundskole, er ikke afgørende for mig”, udtaler Undervisningsminister Merethe Riisager i en skriftlig kommentar til Netavisen Pio.

 

Artiklen er opdateret 15. december 2017.