I dag - første tirsdag i oktober - åbner Folketinget. Det er en dag, som nogle betegner som ‘demokratiets festdag’, hvor vi fejrer vores styreform og de værdier og friheder, der hører med. 

Men selvom vi lever i et samfund, hvor størstedelen tager aktivt del i demokratiet og giver deres mening til kende, er der demokratiske udfordringer, som vi bør adressere. For der er stadig stor forskel på, hvem der deltager, på tværs af alder, uddannelse, økonomi og social baggrund.

Det skriver formændene for Socialdemokratiet, SF, de Radikale, Alternativet og Enhedslisten i en kronik i Jyllands-Posten i dag.

Stærkere inddragelse på tværs af alder
Unges deltagelse i både folketingsvalg og kommunalvalg er markant lavere end gennemsnittet i Danmark.

Men de seneste års forsøg med skolevalg på folkeskoler over hele landet har vist positive resultater. En efterfølgende undersøgelse af elever, som har deltaget, har blandt andet vist, at eleverne får en stærkere politisk selvtillid og politisk bevidsthed.

Derfor foreslår partiformændene at udvide Skolevalget “til gymnasier og erhvervsskoler og tilbyde skolerne undervisningsforløb, der også er relevant for alle dem, der allerede har fået stemmeret.”

Borgerdrevne budgetter
Det nære demokrati er blevet mere fjernt i de sidste ti år. Siden strukturreformen i 2007 er der blevet længere for mange borgere til rådhuset. Derfor skal der gøres en særlig indsats for at sikre, at lokalpolitik forbliver lokalt - og relevant - for danskerne.

Derfor foreslår partiformændene, “at støtte kommuners brug af borgerdrevne budgetter, hvor kommunalbestyrelsen afsætter en sum penge til et boligområde, en landsby eller en fodboldklub, hvor borgerne selv får medansvar for at udvikle deres område.”

Forskning i demokratiudvikling
Det tredje forslag er et center for demokratiudvikling og borgerinddragelse. Det skal “forske, fremme og understøtte nye, konkrete værktøjer til at udvikle vores demokrati og hele det politiske system.”

Partiformændene peger på, at et sted for centeret at starte, er den demokratiske ulighed, som deler befolkningen og skaber ulighed i repræsentationen. For der er en række grupper, som er markant underrepræsenteret ved stemmeurnerne. Det er mennesker med indvandrerbaggrund, det er de unge, og det er de socialt udsatte.

Mobile valgsteder skal styrke repræsentation
Netop skævheden i repræsentation ligger også til grund for det fjerde, og sidste forslag. Partiformændene vil “udvide brugen af mobile valgsteder, som kommer rundt til ungdomsuddannelser og sociale væresteder for at gøre det så let at stemme som muligt.”

Det skal være nemmere for den enkelte at blive mindet om muligheden for at deltage i demokratiet, og kortere fra tanke til handling, ude i nærheden af de grupper, som lige nu er underrepræsenteret.

Samlet for de fire forslag er et ønske om en “styrket politisk samtale, hvor flere kommer til orde.”