S: Forsvarsforlig er et værn imod truslen fra Rusland

Nyt forsvarsforlig vil sikre robusthed, mener Henrik Dam Kristensen (S), som har været særligt optaget af at sikre danskerne imod truslen fra øst.
Regeringen, Dansk Folkeparti, de Radikale og Socialdemokratiet er blevet enige om en ny seks-årig aftale for forsvaret.

Den indebærer en markant forøgelse af forsvarets bevilling, som vokser med 20 procent i forhold til i dag. Heraf skal 20 procent gå til indkøb af nyt materiel.

For Socialdemokratiet har det været en prioritet at sikre Danmark mod den øgede trussel fra Rusland:

”Jeg synes, at både annekteringen af Krim og opstillingen af missiler i Kaliningrad taler for sig selv. Derfor har jeg været dybt optaget af, at vi kan beskytte danskerne,” siger forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen (S) til Netavisen Pio.

12,8 milliarder skal opruste forsvaret
Forligskredsen har afsat i alt 12,8 milliarder kroner i tiden frem til 2023 til at opruste det danske forsvar mod såvel militære trusler som trusler i cyberspace. Det er et beløb, der især skal findes i det såkaldte ’økonomiske råderum.’

Den militære del af aftalen omfatter blandt andet en ny brigade, der skal ”styrke Forsvarets samlede kampkraft” med 4.000 soldater, flere kampvogne, jordbaseret luftværn, yderligere artilleri og materiel til elektronisk krigsførelse.

Derudover vil forsvarets fregatter blive udstyret med et missilforsvar, der kan række væsentligt længere end i dag, hvorfor de også vil kunne bruges til angreb på fjendtlige missiler, skibe eller fly. Der vil ske en forøgelse af Jægerkorpsets og Frømandskorpsets patruljer, ligesom der via den allerede indgåede kampflyaftale anskaffes 27 amerikanske F-35-kampfly.

Et forsvar imod et ’udfordrende og selvhævdende Rusland’
Det sker ud fra en vurdering af, at ”Det internationale trusselsbillede er mere alvorligt end i nogen anden periode efter Murens fald,” står der i aftaleteksten, ligesom det også forklares, at NATO står overfor ”et udfordrende og mere selvhævdende Rusland.”

Henrik Dam Kristensen forklarer, at en af de primære udfordringer, man har villet løse med forliget, er den nye situation i Østersøen, ”ikke mindst, at vi kan se, at der bliver opstillet missiler tæt på Danmark i den russiske enklave Kaliningrad. Den har vi nu sikret, at vores fregatter kan forsvare os imod, hvis der bliver sendt missiler imod den danske front.”

Det er dog en taktik, som er blevet kritiseret fra både SF og Enhedslisten, som begge står uden for forligskredsen.

Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, frygter, at den danske aftale ligefrem kan provokere russerne:

”Jeg er bekymret for, at oprustningen med en ny brigade på 4000 soldater bidrager til et våbenkapløb mellem NATO og Rusland, som bestemt ikke er i Danmarks interesse,” siger hun til TV2 og forklarer, at hun ville foretrække, at man arbejdede for en gensidigt forpligtende nedrustning omkring Østersøen.

Frygten for at provokere russerne deles imidlertid ikke af Henrik Dam Kristensen, som siger:

”Overfor det argument, må jeg bare lige understrege, at det er Rusland, som har annekteret Krim, det er Rusland, som flytter rundt på deres tropper langs med den danske grænse, det er Rusland, som har øget deres aktivitet, og som ikke overholder de internationale spilleregler i Østersøen, det er russerne, som stiller missiler op i Kaliningrad. Det her er et svar i forhold til den aktivitet, som vi ser fra Ruslands side.”

 


Kommentarer fra Facebook