Igen og igen kan vi læse den ene skræk-historie efter den anden om asociale banker - men til kommunalvalget den 16. november kan du være med til at vælge dem fra!
Som vælger i bør du tage aktivt stilling til, hvilken bank din kommune er kunde hos – og dermed hvor fællesskabets skattekroner er placeret.
Organisationen Oxfam/Ibis har lavet en oversigt over hvilke banker de danske kommuner bruger.
Listen viser, at en lang række kommuner stadig bruger Danske Bank, der desværre er berømt og berygtet for hvidvask og ulovlig gældsopkrævning. Det er ikke godt nok!
Der bør stilles krav til, at de banker vi vælger at poste vores skattekroner i arbejder for fællesskabets bedste.
Det er ingen hemmelighed, at stat, kommuner og regioner – de offentlige bankforretninger – er vigtige og attraktive kunder for bankerne.
Derfor skal kommuner og regioner selvfølgelig ikke benytte sig af banker, der ikke interesserer sig for at udvikle lokalsamfundet, eller hvor den ene skandalesag ruller efter den anden.
Som vælger kan du stille krav til din lokalpolitiker for at påvirke, hvilken bank skatteborgernes penge skal placeres i, til kommunalvalget.
Hvis højrefløjen insisterer på, at en større del af f.eks. ældreplejen og skolerengøringen skal sendes i udbud lokalt, så kan man passende gøre det samme med bankerne.
Det mener jeg som kandidat til Borgerrepræsentationen i København for Socialdemokratiet, at vi bør gøre.
Lad os tage magten tilbage over bankvalget!
Jeg håber, at du vil kæmpe for et ansvarligt bankvalg, uanset om du bor i Københavns kommune eller ej, og stille krav om, at borgerne penge ikke skal gå til banker, der hvidvasker.
Stil krav - skift bank!
Kommentarer
Kære Lea Friedberg
Din mål er noble, men hvad kan du? Hvad har du af erfaring fra jobs uden for det offentlige?
Dit CV er lidt tomt hvad det angår:
http://leafriedberg.dk/index.php/baggrund/
Du er du tilsyneladende helt på line med Fie Hækkerup.
https://piopio.dk/naeste-generation-af-haekkerup-vil-i-folketinget
Kære Kurt
Jeg har nu aldrig arbejdet i det offentlige - jeg har været lønnet valgt i Dansk Magisterforening og siddet i en række frivillige bestyrelser. Til dagligt arbejder jeg i dag i en NGO (Ikke-statslig organisation) med demokrati og bæredygtighed.
Her arbejder jeg meget med borgerinddragelse i politiske debatter om alt fra trafik, verdensmål og grøn omstilling, oplysning om demokratibevægelser i Europa, mm.
Dét tager jeg som en kompliment - jeg kender Fie som både dygtig og hårdtarbejdende. Jeg er sikker på, at hun nok skal komme til at gøre det godt :)
Mvh. Lea
Kære Kurt
Jeg har nu aldrig arbejdet i det offentlige - jeg har været lønnet valgt i Dansk Magisterforening og siddet i en række frivillige bestyrelser. Til dagligt arbejder jeg i dag i en NGO (Ikke-statslig organisation) med demokrati og bæredygtighed.
Her arbejder jeg meget med borgerinddragelse i politiske debatter om alt fra trafik, verdensmål og grøn omstilling, oplysning om demokratibevægelser i Europa, mm.
Dét tager jeg som en kompliment - jeg kender Fie som både dygtig og hårdtarbejdende. Jeg er sikker på, at hun nok skal komme til at gøre det godt :)
Mvh. Lea
Lea, jeg savner stadig at finde ud af hvad du har af erhvervserfaring fra et fuldtidsjob.
Plukket fra din hjemmeside: http://leafriedberg.dk/index.php/baggrund/
>>>
ERHVERV
Kommentator ved Berlingske Tidende fra 2020
Projektleder ved Nyt Europa fra 2019
Bestyrelsesmedlem i KVINFO 2016-2020
Medlem af styregruppen ved Kvinderådet 2016-2020
Forkvinde for studentersektionen ved Dansk Magisterforening 2017-2018
Forretningsudvalgsmedlem ved Dansk Magisterforening 2017-2018
Hovedbestyrelsesmedlem ved Dansk Magisterforening 2016-2017
<<<
Er det virkelig hvad du kan byde ind med?
Og den med komplimenten:"... Fie som både dygtig og hårdtarbejdende ...", det er muligt, men erhvervserfaringen???
Lad os huske på, at der er forskel på, at banken hvidvasker penge og at banken ikke gør tilstrækkeligt for, at undgå dette, det er en lille men ikke uvæsentlig detalje. Den nemme og populistiske udmelding er, at sige det første, så derfor er det jo selvfølgelig også nemmest for pågældende politiker in spe, at benytte den formulering. Det ville dog klæde denne, at nuancere sin udmelding også selvom konklusionen om kommunens bankskifte stadig ville være den samme.