S: Løkkes ekstra millioner til jordforurening er fugle på taget

De fleste millioner i regeringen og DF’s jordforureningsplan stammer fra forventede besparelser ved centralisering. Det er fugle på taget, mener S-ordfører
De fem regioner tager sig af ikke kun af driften af sygehusene i Danmark, de varetager også indsatsen mod jordforurening.

Den indsats skal staten nu overtage som led i nedlæggelsen af regionerne i forbindelse med sundhedsreformen. Samtidig skal der frem mod 2030 bruges 600 millioner kroner på indsatsen. Halvdelen øremærkes til oprydning efter kemiproduktion ved Grindstedværket og Cheminova ved Harboøre Tange.

Det har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet i en delaftale om sundhedsreformen søndag.

De 500 millioner kroner stammer fra forventede effektiviseringer fra centraliseringen af indsatsen mod jordforurening, mens 100 millioner kommer fra reserven og en særlig reserve til brug for grønne initiativer.

“Vi har besluttet, at vi vil øge indsatsen for bekæmpelsen af de såkaldte generations-forureninger. Det vil vi gøre både med de midler, der bliver frigivet ved at effektivisere, og med yderligere 100 millioner kroner,” siger finansminister Kristian Jensen (V) til TV 2.

Jeg må nok konkludere, at det er stærkt tvivlsomt, om det kan lade sig gøre, og jeg anser det for at være Matadorpenge

Anser millionerne for matadorpenge

Million-gevinsten ved centralisering af indsatsen mod forurening, kalder Socialdemokratiet for ‘matadorpenge’ og ‘fugle på taget’:

“Jeg mener, at det er fugle på taget. Jeg har ikke mødt nogen - der ikke er medlem af regeringen og Dansk Folkeparti – som peger på, at man kan effektivisere det her område for en halv milliard, så jeg må nok konkludere, at det er stærkt tvivlsomt, om det kan lade sig gøre, og jeg anser det for at være Matadorpenge,” siger miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S) til Netavisen Pio.

Halvdelen øremærket til to forureninger

Regeringen og Dansk Folkeparti har med aftalen øremærket halvdelen af pengene - svarende til 300 millioner kroner - til oprydning af årtiers jordforurening ved Grindstedværket og Cheminova på Harboøre Tange.

“Problemerne med forurening ved Cheminova og Grindstedværket har stået på i årevis. Vi ved, hvor stor en byrde det er for de ramte lokalområder. Det er afgørende, at staten nu går ind og tager ansvaret for oprydningen. Der skal styr på tingene, og dette er et rigtig godt skridt på vejen,” udtaler Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, ifølge en pressemeddelelse.

De almindelige sager, der truer grundvandet, er der, man skal fokusere

Jordforureningerne ved Harboøre Tange og Grindstedværket er blot to ud af ni såkaldte generations-forureninger, der skyldes udledning fra industri i 1950’erne og 60’erne.

Professor: Stort beløb til enkeltsager

Den massive fokus på de to enkeltsager, undrer professor ved Institut for Vand- og Miljøteknologi på DTU, Poul Bjerg.  

“De almindelige sager, der truer grundvandet, er der, man skal fokusere. Hvis det betyder, at man nu tror, at man har løst problemet ved at give et stort beløb til enkeltsager, så tager man fejl,” siger han til DR Nyheder.

Aftalen efterlader 300 millioner til indsatserne til de øvrige forureninger rundt omkring i  Danmark. De midler stammer udelukkende fra aftaleparternes forventede effektiviseringer ved en centralisering af forureningsindsatsen, og pengene vil først blive anvendt, når besparelserne kommer.

“Midlerne vil blive prioriteret til generationsforureningerne i takt med at effektiviseringerne realiseres,” lyder det i aftaleteksten.

Rigtig trist centralisering

Men centraliseringen risikerer at koste dyrt i medarbejdere og viden, mener professor Poul Bjerg.

“Man mister viden, man mister medarbejdere, og man mister også den ekspertise, der er i regionerne. De har varetaget det her område rigtigt fornuftigt de seneste 10 år, så det er rigtig trist, at man centraliserer. Så jeg tror simpelthen, at vi får en meget ringere forvaltning af området,” siger han til DR Nyheder.

Jeg frygter, at det give en dårligere håndtering af vores forureningssager, fordi de ansatte rykker længere væk fra de sager, som de skal arbejde med

Christian Rabjerg deler frygten for konsekvenserne ved en statsliggørelse af indsatsen mod forurening:

”Regeringens øvelse her, anser jeg for at være en ny, stor, gennemgribende centralisering. Man ruller den ud uden at have gjort sig nogle seriøse overvejelser om, hvorvidt det vil gøre området bedre eller dårligere. Jeg frygter, at det give en dårligere håndtering af vores forureningssager, fordi de ansatte rykker længere væk fra de sager, som de skal arbejde med,” siger han til Netavisen Pio.

Kritik fra rød blok

Socialdemokratiet står ikke alene i rød blok med deres kritik.

I Alternativet ser man også kritisk på aftalen, som man betegner som en detailstyring af hele indsatsen mod jordforurening:

”I praksis er det bare, at man går ind og detailstyrer indsatsen på jordforurening. Hele øvelsen resulterer i, at man samler indsatsen væk fra regionerne, og man går ind og bestemmer, at de 10 procent man spare på effektiviseringer, skal bruges til generations-forureningerne,” siger miljøordfører i Alternativet Christian Poll til Netavisen Pio.   

“Regeringen og DF’s korstog må bremses,” skriver den tidligere miljøminister og nuværende miljøordfører i Radikale Venstre, Ida Auken, på Twitter.

 
Mens SF-formanden, Pia Olsen Dyhr, konstaterer, at det kræver mere end 100 millioner kroner at rydde op efter tidligere generationers forurening.

Hvis sundhedsreformen bliver til virkelighed skal et nævn med en formand og fem medlemmer i fremtiden prioritere indsatsen mod jordforurening i Danmark. Kortlægningen og udførelsen af oprydningerne vil blive placeret i Miljøstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook