S: Venstre nedprioriterer fødeafdelingerne

Socialdemokratiet kritiserede på dagens samråd skarpt Venstre besparelser på de målrettede tilskud til landets fødeafdelinger. Sundhedsministeren mener, at regionerne må prioritere inden for sundhedsvæsnet.
Hvordan kan der skabes bedre forhold på landets fødevareafdelinger, når regeringen fjerner midler fra området og den offentlige sektor skal på slankekur de kommende år? Det var nogle af spørgsmålene til landets sundhedsminister Ellen Trane Nørby, som i dag var kaldt i samråd af Folketingets Sundheds- og ældreudvalg.

Både Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten ønskede svar på, hvordan regeringen vil sikre ordentlige forhold på landets fødeafdelinger efter seneste tids medieomtale af, at fødeafdelingerne flere steder i landet er hårdt pressede. Partierne ville blandt andet vide, hvordan forholdene på fødevareafdelingerne kan forbedres, når regeringen samtidig lægger op til en historisk lav vækst i den offentlige sektor på kun 0,3 procent over de næste ti år

Forholdene på landets fødeafdelinger kom for alvor i fokus for tre uger siden, da Morten Hedegaard opsagde sin stilling gennem 14 år som chef for Rigshospitalet fødeafdeling. ”Den økonomiske ramme, som jeg som klinikchef har skullet arbejde under, er med årene blevet strammere og strammere (…) Det er efter min opfattelse nu svært at have det ultimative ansvar for både patienternes behandling og medarbejdernes trivsel”, skrev han i en afskedsmail til sine kollegaer.

Venstreregering fjernede tredjedel af øremærket tilskud
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby anerkendte, at kritikken gjorde indtryk. ”Jeg tror man skal være både politiske immun og argumentsresistent, hvis det ikke gør indtryk”, og hun slog fast, at  ”det skal være trygt og sikkert at føde på de danske fødeafdelinger”. Hun fremhævede samtidig, at mere end over ni ud af ti fødende kvinder giver udtryk for, at de har haft en god samlet oplevelse.

Et centralt stridspunkt i debatten har været spørgsmålet om øremærkede midler til landets fødestuer. Ellen Trane Nørby har tidligere brystet sig af, at den tidligere Venstreregering i forbindelse med finansloven afsatte 50 millioner kroner i øremærket bidrag til landets fødeafdelinger.

Men som blandt andet DR Detektor forleden kunne dokumentere, så fjernede Venstreregeringen samtidig et øremærket bidrag på 75 millioner kroner årligt, som var afsat under den tidligere SR-regering. Samlet set blev der altså fjernet 25 millioner kroner, eller en tredjedel af de oprindeligt øremærkede midler til fødevareafdelingerne.

”Det kan godt være Venstreregeringen øremærkede penge og tilførte penge, men de fjernede endnu flere, end de tilførte”, lød det fra Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen.

Sundhedsministeren udtalte, at hun ikke ønskede at kommentere på ”den tidligere SR-regerings planer på sundhedsområdet”, men kun ville forholde sig til Venstre planer. Det ville hun så alligevel gerne kort efter, hvor hun hævede, at Venstreregeringen har tilført det samlede sundhedsområde en halv milliard mere end den tidligere SR-regeringen ville have tilført. Afskaffelsen af de øremærkede midler er ifølge sundhedsministeren sket for at ”give regionerne frihed”

Vækst i offentligt forbrug kan ikke følge med
Omvendt på, at regeringen lægger op til en historisk lav vækst på 0,3 procent i den offentlige sektor de kommende år. Tilmed i en tid, hvor der frem mod 2025 forventes en markant stigning i fødselstallet i Danmark, samtidig med at sundhedsområdet også vil blive presset af flere ældre. Det kræver en vækst på 0,6 procent om året, hvis blot det nuværende serviceniveau skal opretholdes.

Sundhedsministeren sagde gentegne gange, at der er tale om et ”prioriteringsspørgsmål”, og at ”uagtet hvor stor vækst vi har i den offentlige sektor, så handler det jo om at prioritere”. Hun slog på, at regionerne i dag har 110 milliarder kroner til deres rådighed, og at fødselsområdet på prioriteres inden for det. Der bør desuden ses på ”arbejdstilrettelæggelsen” og ”opgaveorganiseringen”, som hun formulerede det.

Hospitalerne er derudover underlagt et årligt krav om hvert år at produktivitetsforbedringer på to procent. Sundhedsministeren ville dog ikke anerkende, at det krav presser fødeafdelingerne: ”Hvordan de to procent skal prioriteres, er op til regionerne. Der er ingen krav om, at de fødende skal føde to procent hurtigere”.

Socialdemokraternes Flemming Møller Mortensen insisterede på, at regeringen har et ansvar. Han pegede på, at Venstre selv umiddelbart før valget i 2015 gennem en vedtagelse i Folketinget havde bakket op om de 75 millioner i øremærket bidrag til fødeafdelingerne:

”Det konkrete ansvar i forhold til fødegangene - kvaliteten, sikkerheden, svangreomsorgen - påhviler Venstre, og naturligvis også de partiet, der støttede Venstreregeringens finanslov. Det mener jeg ikke, at ministeren kan komme uden om. Venstreregeringen sendte et klokkeklart signal til jordemødre, til sosuer, til fødselslæger og til de gravide om, at man nedprioriterede noget, et enigt Folketing fem måneder tidligere var blevet enige om”.

 


Kommentarer fra Facebook