Henter indhold

6. december 2017

Nyheder
S vil sikre velfærdsmilliarder uden om regeringen
Socialdemokratiet ønsker at bringe regeringen i mindretal på spørgsmålet om, hvor mange penge der skal bruges på den fælles velfærd.
6. december 2017

Når der bliver flere og ældre danskere, så skal pengene til den fælles velfærd følge med. Sådan har det længe lydt fra Socialdemokratiet. Men nu går partiet et skridt videre og stiller et forslag i Folketinget, som vil pålægge regeringen at tilføre dobbelt så mange penge til den fælles velfærd i forhold til det, regeringen selv lægger op til.

”Vi vil gerne understrege, at Socialdemokratiet vælger velfærd først. Og først når det er løst, kan vi begynde at tale om andre ting. Modsat regeringen, som vil starte med at give skattelettelser, og først bagefter se på, hvor meget, der er tilbage til velfærd. Det ønsker vi at få en debat om i Folketinget, og forhåbentlig også få tilslutning til,” fortæller Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht til Netavisen Pio.

Forslaget skal efter planen behandles i Folketinget fredag.

Dobbelt så højt som regeringen
Beslutningsforslaget (B28) lyder kort og godt, at ”Folketinget pålægger regeringen at sikre, at det offentlige forbrug hvert år frem mod 2025 som minimum følger det demografiske pres svarende til en realvækst i det offentlige forbrug på ca. 0,7 pct. om året fra og med 2018 til 2025.”

Det står i modsætning til regeringens ambition. I regeringsgrundlaget lægges op til en såkaldt basisvækst på 0,3 procent i den offentlige sektor frem til 2025. Basisvækst er vækst i det offentlige forbrug fraregnet udgifter til eksempelvis politi og forsvar. Til sammenligning har Finansministeriet beregnet, at det vil kræve en basisvækst på mellem 0,6 og 0,7 procent om året, hvis de offentlige udgifter skal følge med det stigende antal danskere og den ændrede befolkningssammensætning – det, der kaldes ”det demografiske pres”.

Benny Engelbrecht peger på, at det demografiske pres er særligt højt i disse år, fordi der ikke kun bliver flere danskere, men også en større andel af danskere over 70 år, som alt andet lige er mere plejekrævende end gennemsnitsdanskeren. Men det tager regeringsgrundlaget og de øvrige udspil fra regeringen slet ikke højde for:

”Der er et demografisk træk, som slet ikke adresseres i regeringens planer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er ret højt for tiden, og vil fortsætte med at være det i de kommende år. Og uanset hvor mange gange regeringen siger det, så kan vi ikke effektivisere os ud af det. Vi er nødt til at tilføre flere penge til områder som ældre, sundhed og folkeskoler.”

Opbakning fra Dansk Folkeparti?
Skal forslaget vedtages i Folketinget, kræver det opbakning fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti har tidligere talt om en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent, men partiet har endnu ikke meldt ud, om det vil støtte det socialdemokratiske forslag – og dermed gå imod den regering, partiet er støtteparti for.

”Vi har jo konstateret, at der er et støtteparti, som tænker i de samme baner som os. Og hvis man mener det, så må man også ”walk-the-talk”. Og hvis de alligevel ikke vil støtte vores politik, så må de jo i hvert fald forklare, hvorfor de ikke gør det”, fortæller han.

Spørgsmålet om 0,3 eller 0,7 procent kan lyde som en meget lille forskel. Men i praksis er forskellen på flere milliarder kroner – om året. De årlige offentlige udgifter er på knap 550 milliarder kroner, så en vækst på 0,3 procent svarer til 1,5 milliarder kroner ekstra om året, mens en vækst på 0,6-0,7 procent svarer til mellem 3 og 3,5 milliarder ekstra.

Regner man otte år frem til år 2025, vil den offentlige sektor med en vækst på 0,3 procent vokse med godt 12 milliarder kroner, mens den ved en vækst på 0,6-0,7 procent vil vokse til omkring 25 milliarder kroner. Forskellen er altså på en 12-13 milliarder kroner.

Forslaget forventes førstebehandlet i Folketinget fredag. Netavisen Pio dækker selvfølgelig debatten om forslaget.

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO