DF ”meget positiv” overfor S-forslag om mere velfærd

Med fredagens udmelding fra Dansk Folkeparti tegner der sig et flertal uden om regeringen for at tilføre flere penge til velfærdsområdet.
Dansk Folkeparti er meget positive over for Socialdemokratiets forslag om at pålægge regeringen at tilføre markant flere penge til den fælles velfærd. Det kom frem under fredagens debat i folketingssalen.

Dermed er der nu et klart flertal uden om regeringen, der bakker op om, at der frem til år 2025 skal tilføres mere end dobbelt så mange penge på den fælles velfærd, som det VLAK-regeringen ønsker. Det socialdemokratiske forslag taler om en vækst på mindst 0,7 procent om året, mens regeringen til sammenligning kun ønsker en stigning på 0,3 procent.

Der var tale om en førstebehandling af et beslutningsforslag (B28), hvorfor der ikke var afstemning om forslaget. Men debatten tegnede et billede af, at de tre regeringspartier var isolerede med deres ønske om, at fastholde en lav vækst i de offentlige udgifter de kommende år.

25 milliarder kroner ekstra i år 2025
Som Netavisen Pio beskrev tidligere på ugen, så vil Socialdemokratiet pålægge regeringen at sikre, at ”det offentlige forbrug hvert år frem mod 2025 som minimum følger det demografiske pres svarende til en realvækst i det offentlige forbrug på ca. 0,7 pct. om året fra og med 2018 til 2025.” Forslaget vil betyde, at der i 2025 bruges 25 milliarder kroner mere på offentligt forbrug, end tilfældet er i dag.

Over for Netavisen Pio begrundede finansordfører Benny Engelbrecht med følgende:

”Vi vil gerne understrege, at Socialdemokratiet vælger velfærd først. Og først når det er løst, kan vi begynde at tale om andre ting. Modsat regeringen, som vil starte med at give skattelettelser, og først bagefter se på, hvor meget, der er tilbage til velfærd.”

’Det demografiske pres’ dækker over, at der de kommende år bliver flere danskere, især flere ældre, som igen betyder flere udgifter til eksempelvis sundhed og ældrepleje. Finansministeriet har beregnet, at ”det demografiske pres” frem til år 2025 vil kræve en vækst på mellem 0,6 og 0,7 procent om året, hvis udgifterne til velfærd skal holde trit med befolkningsudviklingen.

En vækst på 0,7 procent svarer til godt 3 milliarder kroner ekstra om året. Til sammenligning vil regeringen kun bruge 0,3 procent eller cirka 1,5 milliarder kroner ekstra om året. Over en periode på otte år er det altså en forskel på godt 12 milliarder kroner.

Stort flertal bag S-forslag
Som ventet bakkede både Enhedslisten, Alternativet og SF op om forslaget. Derimod var der på forhånd spænding om, hvordan Dansk Folkeparti ville stille sig til forslaget. Partiet er som bekendt støtteparti for VLAK-regeringen, men har samtidig ved flere lejligheder talt om behovet for en højere vækst i den offentlige sektor end det, regeringen lægger op til.

Men fra talerstolen fortalte Dansk Folkepartis Marlene Harpsøe, der vikarierede for finansordfører René Christensen, som er optaget af finanslovsforhandlinger, at partiet er meget optaget af at sikre bedre velfærd. ”Vi har i Dansk Folkeparti det helt samme ønske som forslagsstilleren [Socialdemokratiets Benny Engelbrecht, red.] om at prioritere velfærd og sikre tryghed for velfærden. Og derfor så er vi meget, meget positive over for det beslutningsforslag, som der er fremlagt”, lød det fra Harpsøe.

Den socialdemokratiske finansordfører og forslagsstiller Benny Engelbrecht kvitterede for Dansk Folkepartis udmelding og konstaterede, at der dermed er et flertal uden om regeringen, som ønsker at sikre flere penge til velfærd.

Den radikale Martin Lidegaard erklærede, at hans parti principielt er enig i behovet for en vækst på 0,7 procent, om end partiet var forbeholden i forhold til at fastlåse væksten så mange år frem i tiden. Næsten to tredjedele af Folketinget bakker dermed op om det socialdemokratiske forslag.

Vil ikke sætte lighedstegn mellem udgifter og velfærd
Derimod blev forslaget ikke overraskende afvist af både finansminister Kristian Jensen og de tre ordførere fra regeringspartierne. Kristian Jensen forsøgte at så tvivl om den grundlæggende sammenhæng mellem flere penge og bedre velfærd:

”Det demografiske træk udgør et udgiftsniveau – ikke et velfærdsniveau. Velfærd opgøres af meget andet end bare det beløb man bruger i kroner og øre. Så lad nu være med at sætte lighedstegn mellem udgifter og velfærd – det er ganske enkelt misvisende”, lød det fra Finansministeren, som blandt andet mente, at bedre tilrettelæggelse af arbejdet i den offentlige sektor kan give bedre velfærd, uden at det koster flere penge.

Kristian Jensen fremhævede også flere gange under debatten, at den gennemsnitlige vækst under Thorning-regeringen var lavere end det demografiske træk, og kaldte det ”hykleri”, at Socialdemokratiet nu ønsker en højere offentlig vækst. Flere socialdemokratiske spørgere fremhævede, at Thorning-regeringen kom til i kølvandet på en økonomisk krise, hvor pengene var små, og at situationen dengang ikke kan sammenlignes med den nuværende.

Liberal Alliances ordfører Joachim B. Olsen kaldte det ud fra samme logik ”useriøst at stirre sig blind på det demografiske træk”, og betegnede forslaget som ”populisme af værste skuffe”.

Forslaget skal nu behandles i Folketingets Finansudvalg, og derefter skal der tages stilling til, om det skal til afstemning i Folketinget.


Kommentarer fra Facebook