Det gjorde transportminister Benny Engelbrecht (S) fredag klart, da han droppede både selve vejprojektet og den forudgående undersøgelse, som VLAK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti havde sat i søen.
Den planlagte omfartsvej ved Mariager var en del af transportforliget med den nu forhenværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti.
Prisen på projektet blev opgjort til 377 millioner og skulle strække sig fra den nordjyske by Assens og lede lastbiler og andre tunge transporter udenom Mariager. Senere modererede parterne dog forslaget, på baggrund af massiv kritik på baggrund af en rapport fra Vejdirektoratet i 2013, der konkluderede at omfartsvejen var overflødig.
Senere kunne TV2 også dokumentere, at der på en hel dag blot kom fire lastbiler og en bus forbi bymidten i Mariager. Alle med ærinder i byen.
jeg mener ikke, vi fortsat skal kaste skatteborgernes penge efter en Mariager Omfartsvej
I stedet skulle omfartsvejen blot strække sig fra Alstrup til en pris på 80 millioner, men nu droppes begge løsninger endegyldigt, lyder det fra Socialdemokratiets transportminister Benny Engelbrecht:
”Jeg mener ikke, vi fortsat skal kaste skatteborgernes penge efter en Mariager Omfartsvej,” siger han til TV 2 og uddyber:
”Vi har ikke i sinde at gennemføre det her projekt. Det er jo klart, at for alle projekter må det handle om, at der er en samfundsmæssig forretning, og at det hænger ordentligt sammen. Der må vi bare konstatere, at det gør det her projekt ikke”.
I stedet skal pengene bruges på mere hensigtsmæssige projekter, siger transportministeren:
”Vi skal tænke os godt og grundigt om, inden vi beslutter, hvilke projekter vi vil prioritere. Og da der ikke længere ser ud til at være opbakning til omfartsvejen i Mariager, synes jeg, det er naturligt, at vi ikke bruger penge på fortsat at undersøge projektet.”
Hos et af partierne bag den tidligere aftale, Dansk Folkeparti, vækker dagens nyhed dog en slags forundring:
”Det er jo egentlig ikke overraskende. Der er jo kommet en anden regering til. Men i forhold til deres politik er det jo overraskende, når Socialdemokraterne gik til valg på, at der skulle bygges en omfartsvej ved Mariager til 80 millioner kroner,” siger transportordfører for Dansk Folkeparti, Hans Kristian Skibby til TV 2, og tilføjer at, ”det kan man ikke andet end undre sig over. Det virker mildest talt besynderligt.”
Socialdemokraterne gik til valg på, at der skulle bygges en omfartsvej ved Mariager
På Facebook og Twitter skærper Hans Kristian Skibby sin kritik af Socialdemokratiet. Her beskylder han partiet for at løbe fra sin egen politik på baggrund af et udklip fra Socialdemokratiets trafikudspil fra februar, hvor omfartsvejen ved Mariager er nævnt.
Hans Kristian Skibbys udlægning er dog enormt misvisende og manipulerende, som en Twitter-bruger ved navn Steen A. Jørgensen bemærker.
Omfartsvejen ved Mariager har nemlig aldrig fremgået som en del af Socialdemokratiets trafikudspil, men nævnes blot som ét blandt flere ”eksempler på mulige relevante projekter, som skal drøftes”
Den nu skrottede omfartsvej ved Mariager forbindelses ofte med Dansk Folkepartis tidligere transportordfører, Kim Christiansen, der ikke opnåede valg til folketinget i 2019. Omfartsvejen største fan bor og driver kro i Mariager. Han ærgrer sig over dagens beslutning og drømmer videre om en omfartsvej.
Der er et stort ønske om den vej, uanset hvad TV 2 har fortalt
”Det virker som en følelsesladet beslutning frem for en, der har baggrund i fakta. Der er et stort ønske om den vej, uanset hvad TV 2 har fortalt. Der er brug for vejen, og jeg håber stadig, at den kommer på et tidspunkt”, siger Kim Christiansen til TV 2.