Se tallene: Sådan rammer kontanthjælpsloftet

30.500 danskere vil fra på lørdag blive omfattet af regeringens kontanthjælpsloft. Men beskæftigelsen forventes kun at vokse med omkring 500 personer.
På lørdag sker det: Efter næsten præcis et års tilløb træder regeringens meget omtalte kontanthjælpsloft i kraft. Det blev i oktober sidste år præsenteret af beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen, det blev aftalt at indføre det i forbindelse med finanslovsaftalen i november, det blev stemt igennem Folketinget i februar og træder altså så endeligt i kraft nu på lørdag.

Med kontanthjælpsloftet sættes der et samlet loft over, hvor meget en person samlet set kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte, særlig støtte, tilskud til dagsinstitutionsbetaling, børne- og ungeydelse samt børnetilskud. Loftet varier alt afhængig af om kontanthjælpsmodtageren er enlig eller gift/samlevende og antallet af børn i familien.

Netavisen Pio har på baggrund af to analyser fra AE-Rådet, dels af hvor mange der vil blive omfattet af kontanthjælpsloftet, dels af hvor meget de berørte kan forvente at miste, lavet en række nedslag på konsekvenserne af det nye loft.

kthloft1

30.500 fuldtidspersoner rammes
Ifølge talt fra Beskæftigelsesministeriet vil indførelsen af kontanthjælpsloftet ramme hvad der svarer til 30.500 fuldtidspersoner. Det er betydeligt flere end de 24.100 fuldtidspersoner, som fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, da kontanthjælpsloftet tilbage i februar blev vedtaget i Folketinget. Enlige udgør den klart største gruppe. Hele 21.250 personer, eller mere end to tredjedele af dem, som bliver ramt, er enlige. Samboende og gifte udgør dermed de resterende knap 9.000 personer.

23.000 enlige med børn rammes
Langt størsteparten af dem, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn. Knap 23.000, svarende til 75 procent, har et eller flere børn, som dermed også berøres af loftet. Igen er de enlige udsat: Hele 16.200 enlige med børn rammes, det vil sige familier, den eneste månedlige indkomst nu omfattes af kontanthjælpsloftets regler.

7.000 flere fattige børn
Netop spørgsmålet om børnefattigdom har været centralt i debatten om kontanthjælpsloftet. Efter flere måneders tøven offentliggjorde Beskæftigelsesministeriet før sommer et svar til Folketinget som viser, at kontanthjælpsloftet vil resultere i, at 7.000 flere fattige havner under den fattigdomsgrænse, som den tidligere regering opstillede. Det svarer til næsten en fordobling af den nuværende børnefattigdom.

0 personer løftes over "1.000 kroners-incitament"
Regeringens hovedargument for at indføre har som bekendt været, at ”det skal kunne betale sig at arbejde”. At der skal være større forskel på det beløb, man skal kunne modtage som arbejdsløshed og ved at være i arbejde. Men kontanthjælpsloftet bidrager kun i meget beskedent omfang til den målsætning. Det skyldes, at langt hovedparten af dem, der har lille økonomisk incitament til at arbejde er på dagpenge, ikke på kontanthjælp.

Der er i dag 29.000 personer, som har en gevinst på mindre end 1.000 kroner om måneden ved at gå fra arbejdsløs til at komme i arbejde. Og efter indførelsen af kontanthjælpsloftets indførelse vil der stadig være 29.000 personer, som har en gevinst på mindre end 1.000 kroner om måneden ved at arbejde.

1.000 personer løftes over "2.000 kroners-incitament"
Lidt bedre ser det ud for regeringen, hvis gruppen af personer med lille incitament til at arbejde udvides til omfatte personer med en gevinst på mindre end 2.000 kroner om måneden. Så falder antallet fra 83.000 personer til 82.000 personer. Altså et fald på lige godt én procent.

500 personer vil komme i arbejde
Selvom 30.500 personer bliver ramt af kontanthjælpsloftet, forventer regeringen kun at arbejdsudbuddet (den strukturelle beskæftigelse) løftes med 500 personer. For hver gang 61 personer rammes af kontanthjælpsloftet, er det altså kun én person der kommer i arbejde!

Enlige mister tusindvis af kroner
Endelig er der spørgsmålet om, hvordan kontanthjælpsloftet vil påvirke det beløb, som den enkelte familie har til rådighed hver måned. Det vil naturligvis varierer fra familie til familie og afhænge dels af hvor meget den enkelte familie i dag har af indtægter fra kontanthjælp, børnefamilieydelse og boligsikring og andre ydelser, dels af hvor store udgifter familien har til husleje.

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af såkaldte familietypemodeller udregnet, hvad det vil betyde for forskellige familier. Beregningerne viser, at både enlige og gifte/samboende kan miste flere tusinde kroner om måneden.

Igen står enlige til at blive særligt hårdt ramt: Eksempelvis vil en enlig mor med to børn miste 2.900 kroner om måneden, svarende til en årlig reduktion på næsten 35.000 kroner. Og det er vel at mærke i rådighedsbeløb, det vil sige efter skat og faste udgifter er betalt.

kthloft2


Kommentarer fra Facebook

Annonce