Socialdemokratiet skal tage Fru Jensen alvorligt

Anmeldelse: ’Velkommen Mustafa’ er et klasseeksempel på hvad der sker når hverdagens og virkelighedens stemmer holdes nede. Tesfaye har begået årtiers vigtigste socialdemokratiske debatbog.
Vigtig, veloplagt og vidende. Sådan kan man bedst beskrive ’Velkommen Mustafa – 50 års socialdemokratisk udlændingepolitik’, som er titlen på en ny debatbog fra det socialdemokratiske folketingsmedlem Mattias Tesfaye.

Velkommen-Mustafa-50-aars-socialdemokratisk-udlaendingepolitik

Bogen tager læserne med på en rejse igennem 50 års socialdemokratisk udlændingepolitik, hvor kildemateriale, dokumentation og interviews giver et stærkt og ubestrideligt vidensmæssigt fundament. Partimedlemmer, boligforeningsbetyrelser, byrådspolitikere, fagforeninger og S-spidser bliver alle hørt. Og det samlede produkt fremstår derfor uhørt veldokumenteret for sin genre.

Socialdemokratiet har betalt dyrt for at overhøre bekymringer
Og budskabet står klar igennem hele den velskrevne debatbog. Det handler om nødvendigheden af at begrænse koncentrationen af indvandrere og det handler om at begrænse antallet af indvandrere. Det lægges der på intet tidspunkt skjul på.

Men bag denne simple anerkendelse ligger der faktisk også et andet og mere lærerigt budskab. Det handler om hvad der sker, når et politisk parti vælger at ignorere befolkningens bekymringer, bekæmper de provokerende stemmer og lukker øjnene for alt det, som man ikke kan lide at høre.

En kort gengivelse af de sigende og velvalgte citater, som Tesfaye krydrer bogen med, afslører med pinlig nøjagtig præcision, hvilke afgørende stemmer som man valgte at overhøre:

grafik s-citater

En ting er at belyse, at antallet er en udfordring - en anden ting er belyse, hvad der skete, da disse mange S-stemmer i 70’erne, 80’erne og 90’erne blev underkendt, ignoreret og bekæmpet. I en lang og trist periode af Socialdemokratiets historie har man haft en ledelse og en folketingsgruppe, der sad kritikken overhørig, og aldrig indså, hvor langt der var fra den førte politik til de konkrete problemer, som gode partikammerater forsøgte at løse ude i kommunerne.

Meget kunne have været anderledes, hvis man havde hørt efter i stedet for at dyrke mavefornemmelserne

Man kan under læsningen ikke ignorere den tanke, at meget kunne have været anderledes i Socialdemokratiet de sidste 20 år, hvis man dog bare hørt bedre efter, i stedet for at dyrke egne mavefornemmelser og råbe racist efter dem, som man var uenige med.

Vi må aldrig glemme fru Jensen
Mattias Tesfaye beskriver minutiøst udviklingen i den socialdemokratiske udlændingepolitik (eller manglen på samme) fra 1960’erne og frem til diskussionen om de syriske flygtninge som vi har i dag.

Han husker læserne på hvordan fagforeningerne pålagde de organiserede slagteriarbejdere i Holbæk at tage godt imod de første fremmedarbejdere, ligesom det såkaldte ’Fremmedarbejderblad’ der informerede om velfærdsrettigheder og annoncerede for tomme boliger i Ishøj.

Og på samme måde tegner Mattias Tesfaye et lærerigt portræt af striden i 80'erne mellem en socialdemokratisk folketingsgruppe, der har deres fokus rettet mod mavefornemmelse og menneskerettigheder, mens deres partifæller på den københavnske vestegn kæmper en brav kamp for at løse hverdagens problemer og sikre integrationen ude i lokalsamfundene. Et opgør, som burde indgå i enhver ung socialdemokrats grønspættebog.

En af de lokale kræfter, er lokalpolitikeren Vibeke Storm Rasmussen fra Albertslund, der blev en af vestegnens stærke, men tabende stemmer. Hendes forudsigelser synes kun mere aktuelle end nogensinde i en tid, hvor stemmer som Trump, Le Pen og Melenchon vinder frem: ”Det der kan give problemer, er, hvis man siger, at der ikke er nogen problemer. For der er jo i direkte modstrid med de oplevelser af konflikter, som en lang række af mennesker har." Den pointe rager op som et fyrtårn i diskussionen om den socialdemokratiske udlændingepolitik og som Vibeke Storm skrev i et debatindlæg i slutningen af 80'erne, så skal Socialdemokratiet altid være det parti, der tager Fru Jensen alvorligt.

En nyttig bog – uanset hvor kulturradikal man end måtte
I bogens sidste halvdel giver Mattias Tesfaye et potentielt forvarsel om den næste hellige ko, der kunne stå for slagtning i den socialdemokratiske udlændingepolitik.

Formanden for Socialdemokratiets flygtninge- og indvandrerudvalg i 2000 pegede således på hvordan FN's flygtningekonvention stammer fra en anden tid og ikke i tilstrækkelig grad afspejler den nuværende befolkningssammensætning. Kun tiden vil vise om det bliver den næste domino.

Den er nyttig viden uanset, hvor kulturradikal man end måtte være

Når man læser Mattias Tesfayes udlægning af den socialdemokratiske udlændingepolitik, så er man ikke i tvivl om hvem der er ’the good guys’ og hvem der er ’the bad guys’. Men han giver taletid til begge sider, han har styr på sine fakta og han leverer en grundlæggende fremragende bog, som man sagtens kan tillade sig at være uenig i.Men den er nyttig viden uanset, hvor kulturradikal man end måtte være.

Og Tesfayes afsluttende replik om aldrig at lade hverken Pia Kjærsgaard eller Politikens klummeskribenter definere Socialdemokratiets udlændingepolitik må være en ledestjerne, som alle socialdemokrater burde kunne enes om at følge.

Seks stjerner

’Velkommen Mustafa – om 50 års socialdemokratisk udlændingepolitik’. Mattias Tesfaye. 386 sider. 249,95 kroner. Gyldendal

 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook