Med indførelsen af det sociale frikort skulle der skabes en let og enkel mulighed for, at socialt udsatte kunne tage småjob og tjene op til 20.000 kroner årligt uden at betale skat eller blive modregnet i deres ydelser. Men kun få har indtil videre benyttet sig af muligheden, skriver A4 Medier.

Fra frikortet blev en realitet ved årsskiftet og frem til den 1. april, er der kun udstedt 190 frikort i hele landet. Og værre endnu: Blot ni borgere har rent faktisk udført arbejde på ordningen. Det viser en aktindsigt, som A4 Medier har fået i Børne- og Socialministeriet.

Et mega-dyrt bureaukratisk monster

Der er sat 45 millioner kroner af til et to-årigt forsøg med det sociale frikort, heraf 14 millioner kroner til en it-løsning, otte millioner til visitation og klagebehandling i kommuner og Ankestyrelsen, samt to millioner kroner til evaluering af forsøget.

Målsætningen er, at 4.000 socialt udsatte skal arbejde på ordningen.

Det sociale frikort er skabt efter pres fra Liberal Alliance. Socialdemokratiet er derimod langtfra imponeret over tallene:

”Liberal Alliance har skabt et mega-dyrt bureaukratisk monster. Det har ikke været hensigten, men det bliver resultatet af at lave nogle små, individbaserede dryp, i stedet for en solid socialpolitik med tillid til både de udsatte og socialarbejderne,” siger Socialdemokratiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil til A4 Medier.

Socialordfører Laura Lindahl (LA) mener omvendt, det er for tidligt at sige, at ordningen ikke fungerer:

”For fire måneder siden fandtes ordningen ikke. Først skal kommunerne jo kende ordningen, og så skal de informere borgerne, og borgerne skal overveje det. Så jeg var klar over, at det ikke var oppe at flyve fra første dag,” siger hun til A4 Medier og fastholder, at det sociale frikort er en rigtig god måde at bruge skattekronerne på, fordi det forbedrer livskvaliteten for de socialt udsatte,