Leder: Alex Vanopslagh og dobbeltmoralen

“Øgenavne? Troede LA stillede sig i spidsen for den gode tone efter Vanopslaghs seneste interview.”

Der gik ikke længe fra Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh leverede sin bekymring for tonen i debatten, til drillerierne begyndte.

Her siger den forhenværende LA-politiker Simon Emil Ammitzbøll “tak for sidst” efter indlemmelsen af Pernille Vermund i den liberale skare.  

Liberal Alliances leder, Vanopslagh, kritiserede i Berlingske regeringens "grænseoverskridende" angreb på individuelle personer såsom milliardæren Torben Østergaard-Nielsen og den mere generelle kritik af litteraturanmelder Katherine Diez.

Hans bekymring for et "hævngerrigt samfund i blodrus" er legitim og sætter fokus på en voksende tendens til offentlig udskamning drevet af skadefryd og hævnlyst.

Der er meget lidt plads til tilgivelse i den offentlige debat.

Alex & co. går til stålet

Men det er samtidig svært at ignorere den ironi, der ligger i, at Vanopslagh selv er en del af et parti og en politisk tradition, der ikke har skånet sine modstandere fra hård og til tider personlig kritik. Se bare her.

I LA vil man gerne fortælle hinanden, at årsagen til partiets flotte valgresultat i 2022 var “Du kan godt”-kampagnen, der talte borgerne op.

Det er nemt at påpege det liberale hykleri

Sandheden var, at de fleste af partiets opslag på sociale medier op til valget bestod af hårde personangreb mod Mette Frederiksen (S), som LA ønskede for en rigsret baseret på et borgerforslag.

Til gengæld forsvarer Vanopslagh Jeppe Kofod (S) uden at nævne, det karaktermord som LA’s kampagnechef Mads Korsholm (der belejligt har deaktiveret sin X-profil) udsatte den forhenværende udenrigsminister for.

Vælgerne vil ikke have konsistente politikere

Det er nemt at påpege det liberale hykleri, og det gøres også ivrigt både af politiske modstandere og journalister.

Da et andet radikalt udbryderparti, nemlig Alternativet, formede sine idealistiske “debatdogmer”, var det en invitation til latterliggørelse.

Spørgsmålet er imidlertid, hvor skadeligt den slags egentlig er. Journalister elsker hykleri-historier, men ofte er vælgerne ligeglade.

Siger Mette Frederiksen en ting, så vil de automatisk sige det modsatte

De vil ikke have konsistente politikere, men politikere, der deler deres egne holdninger.

Og man skal ikke bruge lang tid på de sociale medier, for at sande, at der er en stor gruppe af borgerlige vælgere, der hader statsministeren intenst.

Siger Mette Frederiksen en ting, så vil de automatisk sige det modsatte. Det er de vælgere, Alex Vanopslagh, med stor succes fisker efter.

Det er bare ikke noget, der overbeviser andre end de i forvejen omvendte. Spørgsmålet for LA er, hvornår man skal gå fra vælgermaksimering til rent faktisk at forsøge at hive vælgere over midten.

Sporerne fra Søren Pape Poulsens katastrofale valgkamp skræmmer.