Tidl. finansminister: Ny Piketty-bog er pligtlæsning for især socialdemokrater

Boganmeldelse: Læren fra Piketty er at vi aldrig får nedkæmpet højre-populisterne og sikret en ambitiøs klimaindsats, hvis vi ikke gør op med den store ulighed.
Det er vanskeligt at komme til at tale om andet end COVID19 i disse dage, og det er sandt at tiden efter corona-krisen vil se anderledes ud end før – og meget forskellig fra hvad vi forestillede os for et par måneder siden.

En enestående chance for et stærkt socialdemokratisk modspil til de foregående årtiers neoliberalistiske dominans

Men nødvendigheden af at bremse klimaforandring og gøre op med den stigende ulighed i indkomst, formue og magt i verden er bestemt ikke mindre, når vi kommer ud på den anden side. Vi har en forpligtelse og en enestående chance til at satse endnu mere på klimaindsats og større lighed i måden vi retter op på økonomi og beskæftigelse på. Det kan derfor også blive en enestående chance for et stærkt socialdemokratisk modspil til de foregående årtiers neoliberalistiske dominans.

En fremragende dokumentarist

Der er megen inspiration til nytænkning at hente hos den franske samfundsforsker Thomas Piketty. Piketty er ikke marxist, som nogen ellers synes at mene. Han er fremragende dokumentarist og analytiker af, hvorfor den socialdemokratiske samfundsmodel nok er historiens mest vellykkede og sympatiske, men også at modellen hverken er fuldkommen eller fuldendt.

S-partierne har lidt store tilbageslag til nye nationalistiske partier, der spiller på fremmedfrygten. Men stigende ulighed og social utryghed er måske en anden, dybereliggende årsag til vælgeroprøret. Den socialdemokratiske model har været under pres gennem de seneste fire årtier, hvor Reagans og Thatchers verdensopfattelse fik medvind.

Den socialdemokratiske model har været under pres gennem de seneste fire årtier, hvor Reagans og Thatchers verdensopfattelse fik medvind

Piketty påpeger, at mange traditionelle S-vælgere har vendt sig til populisterne, fordi de ikke følte sig repræsenteret af nye ledere, der tilhørte hvad han kalder den ’brahmanske’ venstrefløj – en højtuddannet elite, som de ikke følte sig ordentligt repræsenteret af. Mange lønarbejdere oplevede ikke, at S-partierne delte deres bekymring for uhæmmet globalisering og migration. De oplevede ikke at partierne gjorde modstand mod den neoliberale ´austerity’-politik efter finanskrisen med netop mindre velfærd og større utryghed og ulighed til følge.  

Pligtlæsning for socialdemokrater

Pikettys ny kæmpeværk om ’Kapital og Ideologi’ bør derfor være pligtlæsning – ikke mindst for socialdemokrater. Den ny regering i Danmark har lært meget af fortidens fejltagelser, men der er stadig meget i Pikettys analyse, som også danske socialdemokrater kan have nytte af, når vi skal prioritere fremtidens indsats.

Jeg er uhyre fascineret af forfatterens overblik over historiens lange linjer og hans solide statistiske dokumentation af, hvordan uligheden verden over er eksploderet i løbet af de seneste 40 år. Bogen er en grundig fremstilling af både de fælles globale træk og de regionale forskelle.

Jeg er uhyre fascineret af forfatterens overblik over historiens lange linjer
 

De første mange sider i bogen er en forrygende gennemgang af verdenshistoriens med dé ideologier, der gennem århundrederne har været udtænkt for at legitimere ulighed i indkomst, formue og magt.

Fortidens forbrydelser 

’Du ved jo godt, at der bag en enhver stor formue ligger en forbrydelse’. Det var svaret fra min lokale georgiske ledsager for 12 år siden i Tblisi, da jeg spurgte ham, hvorfra alle pengene kom til de nye store villaer, der blev bygget i en by, der dengang havde meget lidt produktion. Det var en forståelig kommentar til tilstanden i dé samfund, hvor oligarker ved kup-privatisering overtog samfundets værdier efter kommunismens fald. Men der selvfølgelig ikke en forbrydelse bag enhver formue. Gode ideer og dygtigt iværksætteri har skabt vældige formuer, der også har skænket menneskeheden store fremskridt.  

Det er også tankevækkende, at afskaffelsen af slaveri og livegenskab i 1800-tallet altid var ledsaget af store statslige kompensationer til de slaveejere

Piketty påviser imidlertid at alle fortidens forbrydelser som slaveri, livegenskab, koloniudbytning, monopoldannelser og ulige retsforhold har cementeret en meget store del af de uligheder i ejendomsret, der i nutidens verden er beskyttet nok så stærkt, som de grundlæggende menneskerettigheder. Det er ikke noget tilfælde, at formueskævheden er allermest vild i et Sydafrika, der først for tredive år siden afviklede apartheid.

Det er også tankevækkende, at afskaffelsen af slaveri og livegenskab i 1800-tallet altid var ledsaget af store statslige kompensationer til de slaveejere og godsejere, der mistede retten til at eje andre mennesker; og det var ofte disse andre mennesker, der i realiteten knoklede for at betale ’regningen’ for deres egen frihed.

Fagforeninger og socialdemokrtier gik forrest 

Indtil 1914 voksede uligheden i Europas lande, mens retsordenen ubetinget værnede om den private ejendomsret, og markedskræfterne udfoldede sig frit. Men de to verdenskrige destruerede mange gamle formuer. Massernes lidelser under krigene– og frygten for kommunistiske magtovertagelser – skabte bred politisk opbakning bag høj progressiv skat på indkomst og arv. På denne måde blev skaffet midler til sundhedspleje, forsorg og uddannelse, også til folk med ingen eller små egne midler.

Både skatteopkrævning og velfærdsydelser bidrog til større lighed. Der blev lagt rammer om markedskræfterne og udøvelsen af ejendomsretten. De største sejre blev vundet, hvor de socialdemokratiske partier og fagforeningerne var stærkest. Velfærd og øget lighed blev ikke en hæmsko for økonomisk udvikling. Tværtimod.

Velfærd og øget lighed blev ikke en hæmsko for økonomisk udvikling. Tværtimod

Velfærdskursen blev bremset og brudt med Reagans og Thatchers magtovertagelse omring 1980. Efterkrigstidens regulering af kapitalen blev afskaffet. Det startede den massive flugt til skattely og staternes konkurrence om at tiltrække rige virksomheder og mennesker ved at udhule selskabsskatten og progressionen i indkomst- og arvebeskatningen. Det blev til en fremherskende opfattelse, at vi ikke længere har mulighed for at beskatte de superrige.

Statsmagtens rolle med at regulere og omfordele blev begrænset ud fra påstanden om at de frie markedskræfter var bedre til at skabe vækst og fremgang. Men finansmarkernes amok-løb bragte os en finanskrise, og den uregulerede, ikke bæredygtige vækst fremskyndede den eksplosive klimakrise.

Svækket social mobilitet

Efter finanskrisen blev nedskæring i velfærdsservice og sociale ydelser brugt, som vejen til at nedbringe statsgælden, der var eksploderet under krise og arbejdsløshed. Uligheden voksede, fordi skatten blev lettet langt mest i toppen og velfærden barberet mest i bunden, men også fordi ejendomsværdier, aktiekurser og topcheflønninger steg meget hurtigere end aflønningen for de mange.

Mere rigdom koncentreret hos de få gav dem endnu mere magt. Superrige mediemoguler bidrog til at udbrede synspunktet om, at de rige måtte belønnes med skattelettelser for at investere i arbejdspladser, men de fattige skulle drives i arbejde ved at skære ned på de sociale ydelser. Den demokratiske uddannelsesrevolution gik i stå. Piketty påpeger, at den sociale mobilitet er i nutiden meget begrænset. Det er Ikke fordi de riges børn er født klogere end alle andre, men fordi der investeres så helt uforholdsmæssigt meget mere i deres end i alle andre unges uddannelse. Og det er ikke kun deres forældres penge, det er også samfundets investeringer i uddannelse, der i meget høj grad kommer de velhavendes børn til gode.

Måske har vi kun den bedste regering, der kan købes for penge

"Måske har vi kun den bedste regering, der kan købes for penge" svarede nobelpristageren Joseph Stiglitz mig, da jeg under en snak på tomandshånd bad ham sammenfatte lærdommen af hans bøger om finanskrisen og den voksende ulighed. Både Stiglitz og Piketty betoner de superriges voksende politiske indflydelse i både demokratiske samfund og hos autoritære regimer – bl.a. i kraft af deres ejerskab til massemedier.

Nye variationer af økonomisk demokrati

De seneste 40 års dominerende ideologi har været, at klodens ressourcer var ubegrænsede, og det var lige meget, om de blev skævt fordelt, for der faldt altid noget af til de fattige, når de rige blev rigere.  

Nu ved vi, at denne tankegang på alle måder var forkert. Katastroferne for klima og miljø viser, at kloden ikke kan overleve tåleligt og fredeligt med en vrangforestilling om, at vi ubehersket kan udnytte naturressourcer og acceptere stadigt større ulighed. Det er kernebudskaberne FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Vi skal meget hurtigt rykke for at forandre produktions- og forbrugsmønsteret og gå op imod den stadigt skævere fordeling af verdens goder.

Man behøver ikke tro på de præcise løsningsforslag for at finde inspiration til en anderledes retfærdig samfundsorden

Piketty tror på, at vi kan vende udviklingen. Men det kræver hvad han kalder socialføderalisme - et overnationalt samarbejde, der kan beslutte på ny at sikre progressiv skatte- og arvebeskatning af de superrige. Hans mest radikale forslag er en massiv formuebeskatning, der finansierer en startkapital til alle unge, når de bliver 25 år. Han kredser også spændende om nye ejerformer, sociale virksomheder, større medbestemmelse for medarbejderne; nye variationer af temaet økonomisk demokrati.  

Man behøver ikke tro på de præcise løsningsforslag for at finde inspiration til en anderledes retfærdig samfundsorden. Og så er jeg for resten helt enig med Piketty om, at vi aldrig får nedkæmpet højre-populisterne og fastholdt opbakningen til en ambitiøs klimaindsats, hvis den ikke går hånd i hånd med et opgør med den alt for store ulighed og sociale utryghed.

Kapital og Ideologi, udgivet på Informations Forlag 2020. 1035 sider

Forhenværende partiformand, minister og formand for FN’s Generalforsamling


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Denne artikel bliver svær at kommentere.så derfor flere små

Hvis man skal kunne bruge Pikettys ideologi,skal man have de fleste lande i verden med på ideologien,da man ellers bare forsætter den kapitalistiske ideologi.Husk på hvad der skete i ca 2006-2008,der fandt mange virksomheder ud af at de kunne tjene flere penge ved at autsorsse til kina,polen,rusland,og ander lavtlønnet lande.Og i samme periode var den kapitalistiske tankegang at sætte penge i ejendomme i håb om at tjene mange penge, og ved at eje en ejendom som så blev skruet kunstigt op i værdi kunne man gå i banken og låne flere penge med sikkerhed i ejendommen og købe flere ejndomme,osv..Og ja sådanne penge bliver ikke beskattet eller man vil ikke beskattes så de ender i skattely osv af samme skuffe..Og det der er tilfælles er at kapitalismen "bare"finder et andet land hvis man laver regler de ikke kan lide (tjene mange penge) Og vi ved alle at det kom der en stor finanskrise ud af...Men efter denne krise kunne man bare se at det i det store og hele ikke var kapitalisterne der blev ramt. De har stadigvæk mange penge og kan også låne i banken, imens manden på gulvet har fået det meget svære at låne, selv et lille beløb...jeg har haft et lån i banken på 20.000 kr og det blev betalt tilbage som aftalt..men da jeg sener ville låne 5000 kr var det et klart nej og samtidigt kunne man se i aviserne at der ikke var grænser for hvor mange penge kapitalisterne kunne låne de selv samme kapitalister som var med til at starte krisen.

Men det klart at man skal kunne tjene penge, og også mange..Men med de store summer af penge det handler om i dag,og som til tider bestemmer mere end en stat eller land er det klart at verdens samfundet (lande, stater)i langt højer grad skal blande sig og helst i enighed og en af de ting der er meget vigtigt er at skattely skal stoppes,alle skal bidrage til at vi på denne jord kan få det bedere. Og det har ikke noget med demokrati at gøre hvis få meget rige skal bestemme her på jorden

Og jeg har i mange år sagt at vi har haft mange forskellige idelogier Nazismen,kommunismen,imperialismen osv og mange krige på gund af ideologier,og at vi nu lever under den kapitalistiske ideologi som nok er den mindst onde.Mens vi venter på at der er en der finder en bedere ideologi, vi som mennesker kan leve med.Man siger,, den kloge narre den minder kloge (kapitalismen i en nødeskal)Og kapitalismen har/er også skyld i krige.

Og lige en mere om ideologier,eller måske snare religioner..Artiklen handler om at vi som mennesker skal leve bedere samme.(OG med stort OG) verdens ældeste krig skal der også findes en løsning på da mange af de konflikter der er i verden kun kan løseset ved at finde løsningen på denne konflikt..Isral-palistina konflikten 2000 år gammel. OG hvis den dag skulle komme hvor israeler og palistinenser kan omfange hinnanen og sige hvad er det vi har gjogdt mod hinnanen.Så ville de være de beste fredsmægler at sende ud i verden og løse de konflikter der måtte være..og og og jeg ved godt at de fleste siger at denne konflikt aldrig bliver løst.Men man må ikke give op..Lige som med ideologierne vi må tro på at vi med tiden finder de rigtige løsninger så vi som mennesker kan leve sammen på denne plant.

Og så lige en til.. Corna-virusen er også en KLIMA-VIRUS der skal få menneskeheden til at indse at vi sviner for meget, på denne ene planet vi kan leve på (Moder Jord)og det skulle gerne bliv sådan at når vi når klima-top-mødet (COP 26) sener i år at de fleste landes befolkninger har presset så meget på at der kommer en binden aftale...Og lyt ikke til dem der vil påstå at der ikke er penge..husk at finanskrisen i 2009 der blev der brugt 50.000 miliarder kr, og de fleste multinationale selskaber er her stadigvæk og nu har vi igen en krise og der bliver der også brugt 50.000 miliarder kr mindst, så på 11 år har man kunne finde 100.000 miliarder kr..Så der er penge nok
Stop forbrug af olie,og brug VIND-energi,SOL-energi,og brint..DETTE ER EN KLIMA-VIRUS

Som Jens Kamp er inde på, så er denne artikel svær at kommentere på. Jeg ligger selv inde med en engelsksproget bog om Finanskrisen 2008 af Adam Tooze, og selvom den er spændende, har jeg måttet lægge den på hylden et stykke tid uden at komme igennem den. Der er jo det problem med disse storværker, at de, i lighed med Karl Marx’ værker, i deres iver efter at perspektivere det hele, er tilbøjelige til at drukne budskabet i detaljer. Jeg har mine tvivl om nytten i sådanne værker; ihvertfald ville det nok hjælpe sagen, hvis der også kom kortere versioner, hvor synspunkterene blev ridset skarpere op. Man kan jo konstatere, at folk, som her Mogens Lykketoft, i nogen grad kommer til kort i forhold til opgaven med at formidle stoffet, hvilket jo egentligt er synd. Nu er det jo også en kendt sag, at såkaldte franske intellektuelle er nogle snakkehoveder af guds nåde. Spørgsmålet kan vel koges ned til det enkle, hvordan man skal definere vore interesser. Ligger de i den globaliserede kapitalmagt, hvor pengene roterer rundt om kloden flere gange i døgnet, eller ligger de i den lokale folkekultur, som i nogle tilfælde udmøntes i den politik, der føres lokalt? Er det ikke det skisma, vi står overfor? Én ting er, at vi danskere er et forunderligt lille mindretal i en stor verden – det der med, at der på en halvø i Europa ligger en land med sit eget sprog, vil man om måske 1000 år ryste på hovedet af. Vor kultur er et delikat produkt af en lagvis kulturel udvikling, hvor der dels er større respekt for individet end andre steder, dels er tænkt en del samfundstænkning ind i samfundets institutioner, som andre lande ikke har. Samtidigt har vort samfund hele tiden stået overfor den opgave at navigere internationalt rent økonomisk, og nu er der så kommet klimaemnet ind i billedet. Og selvfølgeligt har der meldt sig fantaster på banen, der tror, at det betyder nogetsomhelst, hvad Danmark gør. Og den tanke, at verden som helhed skulle kunne udrette noget samlet, er udenfor det muliges rækkevidde. Klimaændringerne kommer til at slå igennem, samtidigt med at den store masseuddøen af arter vil fortsætte, og alle ressourcer vil vise sig at være knappe. Samtidigt vil spekulanterne, som kun kender to følelser, grådighed og frygt, tilsidesætte alle meneskelige hensyn og udvirke, at økonomiske ressourcer kommer dem i hænde, på bekostning af alle andre. Dette er de realiteter, vi er oppe imod. Og i øvrigt viser al erfaring, at når en eller anden præsenterer en eller anden idéologisk tilgang til, hvordan samfund skulle indrettes, så kommer der en eller flere idioter, der af navn abonnerer på denne idéologi, men som udmønter denne på en så umenneskelig måde, at alle normale mennesker må tage afstand fra det. Jeg kender ikke nogen idéologi, der ikke er blevet misbrugt på denne måde. Der har været folk, der har fremsat forsøgsvise strøtanker, som intellektuelt var interessante, men når funktionærtyperne omsætter disse til orthodoksi, så er det, at vi har katastrofen. Vi kan jo konstatere, at det ganle begreb konduite forlængst er blevet afløst af et meningsløst regelrytteri, som alle mennesker må ønske sig ikke at komme i nærheden af. Indretningen af et samfund vil næppe nogensinde blive bedre end det, det overvejende flertal finder er det mest rigtige og besindige, og det betyder her i landet en vis dosis liberalisme og nationalisme, tilsat socialistiske elementer, der i virkeligheden har til formål at forsvare den enkeltes elementære rettigheder. Det er jo egentligt mange balancer der skal holdes – og dertil kommer hele den problematik, der hedder samfundets flugtveje. Der er mennesker i dette land, som ikke kan holde til ræset, og som har brug for en timeout, og adgangen hertil er i de sidste mange år blevet voldsomt indsnævret, drevet af en, idéologisk ubestemmelig, form for fedtfornærethed, snarere end reelle økonomisk overvejelser. Der har også været det moment, at folk af udenlandsk herkomst i alt for høj grad udnyttede disse smutveje. Så det der med at lede et samfund i en bestemt retning er ledsaget af mange aktuelle og såre prosaiske og praktiske problemer, som højtflyvende idéologiske pragtværker nok får udslæt af af for megen stoflighed.

Intresant læsning ..Ja det er også det jeg kan frygte at vi på denne jord som er det eneste sted vi kan bo sammen med 100.000 ander dyrearter og planter,at vi som mennesker aldrig bliver enige om en fælles indsats omkringe feks, forureningen,kapitalismen,grådigheden,krige,osv.MEN vi må aldrig give op i forsøget på at vi "kan"..Og lige nu er det vigtigeste klimaet. Og det kommende klima-topmøde (COP 26) sener i år ..VI har en mulighed for, at denne gang på topmødet at regeringerne fra de fleste lande i verden indser at det er nu der skal handles hvis ikke det skal gå helt galt med klimaet,Og dette skal ses i lyset af den nuværende coronakrise som viser at alle lande i verden kan blive ramt af det ene eller det andet.Og jeg håber at når vi kommer på den andene side af denne krise at ungdommen i hele verden forsætter presset på regeringerne for en bindene handlings_plan på det kommene klima topmøde (cop 26).Og hvis dette ikke lykkes denne gang så er det slut...så er det bare snak snak snak og olie-giganterne=opec+,og ander olie-producerne lande,kan skovle pengene ind i grådighedens navn,uden hensynstagen til klodens tilstand.Det er en corona-virus men det er også en KLIMA-VIRUS. Stop olien og brug VIND-ENERGI,SOL-ENERGI,og BRINT.Og hvis dette lykkes kan vi snakke ideologier,og ander problemer vi har her på jorden feks fattigdom,som vi kun kan komme til livs hvis vi kan styre hvores grådighed..

Dette er en KLIMA-VIRUS