Toppolitiker: Socialdemokratiet er faret vild i homorettigheder, postmodernisme og globalisering

Den tyske udenrigsminister Sigmar Gabriel har skabt stor debat i Tyskland med en opsang til socialdemokratiet, som han mener har glemt arbejderne.
Op til jul stjal den tidligere formand for de tyske socialdemokrater og nuværende udenrigsminister, Sigmar Gabriel, det politiske rampelys i Tyskland med en opsigtsvækkende kronik i Der Spiegel.

Den tyske toppolitiker anklagede sit parti for være meget mere grønt og liberalt end det er rødt. Den socialdemokratiske fejlkurs i Tyskland har ifølge Sigmar Gabriel sat klimasikring over arbejdspladser, globalisering over hjemstavn, homoseksuelles rettigheder over mindsteløn.

Den nuværende kurs har betydet, at det tyske socialdemokrati har svigtet arbejderklassen og misset enhver mulighed for at tøjle højrepopulismen. Debatten sker oven på det historisk ringe valgresultat i september, der gav SPD blot 20,5 procent, mens højrepopulisterne i AfD blev tredjestørst med 12,6 procent.  Socialdemokratiet er faret vild i postmodernisme og globalisering. Netavisen Pio giver dig kronikkens syv vigtigste pointer i oversat form:

1) Højrepopulismen skyldes længslen efter det moderne
”Både højre- og venstrepopulismens fremgang bliver ofte opfattet som en reaktion på det moderne samfunds resultater, så at sige som en antimoderne afvisning af status quo. Jeg vover mig ud i at fremsætte en modtese, som ved første blik kan virke besynderlig: Højrepopulismen er ikke en modbevægelse mod det moderne, men derimod udtryk for en længsel efter netop det moderne. Højrepopulismen er i langt højere grad en modbevægelse imod det postmoderne samfund, som opstod i slutningen af sidste århundrede.”

2) Med de autoritære forsvandt også autoritet, orientering og tryghed
”Den moderne national- og velfærdsstat kom allerede under pres i slutningen af sidste århundrede. Samtidig mistede familien og de hidtil gældende kønsroller deres kraft og relevans gennem individualisering og frigørelse. […] Men denne frihed var også dobbelt: Ikke kun det autoritære forsvandt, det gjorde også autoriteterne. Fra lærere til politibetjente, fra arbejdsgivere til fagforeningsledere, fra sport over medier til kirken. Postmodernismens kampråb om at ”anything goes” udjævnede ikke bare normer og strukturer, den fjernede også tryghed og orientering. […] [Det postmoderne samfund] blev fuldendt i takt med den voldsomme liberalisering af levevilkårene og virksomhedernes vilkår, som har kendetegnet de sidste 30 år. Keynesianismen mistede terræn til neoliberalismen. På den måde blev den socialt regulerede markedsøkonomi i Tyskland afløst af en kapitalisme, der primært tager hensyn til aktionærerne.”

3) De anti-postmoderne længes efter de gode, socialdemokratiske dage
”Det socialdemokratiske løfte om social fremgang var et af de vigtigste kendetegn for det moderne samfund over alt i verden. Især her i Europa. Og i virkeligheden har det jo været muligt at skabe nationale forudsætninger for at tæmme kapitalismen og påtvinge den et socialt ansigt. Flere og flere mennesker ønsker sig tilbage til netop denne tid. Besynderligt nok ønsker de sig tilbage til en tid, der frem for alt var præget af socialdemokratiet og partiets nationale succeser. Hvis ikke det var for de racistiske og anti-europæiske udfald fra højrepopulisterne, kunne man lidt sat på spidsen sige, at anti-postmodernisterne længes tilbage til de gode, gamle socialdemokratiske tider.”

4) Åbne grænser blev symbol på den ekstreme multikulturalisme
”De åbne grænser i 2015 er for ikke et fåtal af mennesker i Tyskland blevet symbol på den ekstreme form for det multikulturelle, diversitet og tabet af enhver form for orden. Blandt dem findes mange tidligere socialdemokratiske vælgere. Diversitet, inklusion, ligestilling, politisk korrekthed – alt det er derfor nu også skydeskive for de nye, højrepopulistiske partier.”

5) Konkurrencekapløbets fejlagtige arbejdsmarkedsreformer
”I fortiden har alle Europas socialdemokratiske partier begået fejl, der minder om hinanden, i deres svar på denne globale postmodernisme. Det har vi også i Tyskland. Vi har snarere tilpasset os den postmoderne globaliserings konkurrencekapløb i vores nationale debatter om erhvervspolitik og økonomi. Konkurrenceevne var vigtigere for os end lønninger og pensioner, som man ikke bare kan leve af, men også kan leve godt af.” (Gabriel henviser hermed indirekte til Gerhard Schröders skrappe socialreformer, 2003-05)

6) Homorettigheder over mindsteløn
”Vi har også som socialdemokrater og progressive følt os kulturelt godt tilpas i de postmoderne, liberale debatter. Klima og miljøbeskyttelse har sommertider været vigtigere for os end at bevare vores industriarbejdspladser. Beskyttelse af persondata har været vigtigere for os end indre sikkerhed, og vi fejrede det næsten som den største socialdemokratiske sejr i denne regeringsperiode, da homoseksuelle fik ret til at gifte sig. Samme kraft og tydelighed var der ikke, da vi f.eks. sikrede den lovbestemte mindsteløn og højere pensioner, eller da vi sikrede tusindvis af ordentligt betalte arbejdspladser i en af de største butikskæder.”

7) For meget grønt og liberalt, for lidt rødt
”For at sige det på meget ondskabsfuld vis: Hos os er der ofte for meget grønt, for meget liberalt og for lidt rødt. […] I sin kerne handler det om en kulturel holdning og om spørgsmål om identitet. I en uoverskuelig verden er det netop denne længsel efter identitet, som også findes hos en stor del af vores vælgere. Med hvem – og frem for alt med hvad – kan de identificere sig? Er ønsket om sikker grund under fødderne, som her i Tyskland gemmer sig bag begrebet ”hjemstavn”, noget, vi forstår? Eller opfatter vi det som noget bagstræberisk og endda reaktionært, som vi ikke synes om? Er længslen efter en hovedkultur [som f.eks. udlændinge skal anerkende] virkelig kun et konservativt propagandainstrument set i forhold til vores mangfoldigt sammensatte samfund, eller gemmer der sig bag længslen – også blandt vores vælgere – et ønske om orientering i en postmoderne og foranderlig verden?”


Oversættelse fra tysk og forklaringer: Jakob Esmann

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook

Annonce