Tre store filmopfølgere er mest gentagelser, dog med et enkelt, lille lyspunkt

Filmselskaberne laver gerne efterfølgere af store succeser, men det kniber tit med de nye idéer, det skriver anmelder Freddy Hagen.
Foto: Wikimedia Commons.
'Top Gun: Maverick' er en af mange opfølgere til succesfilm. Her præsenteret ved filmfestivalen i Cannes 2022.
Set på seertal, så er ’Top Gun: Maverick’, ’Avatar: The Way of Water’ og ’Glass Onion: A Knife Out Mystery’ i klassen af de helt store drenge. De er alle sammen to’ere til massive publikumssucceser, og pengene ruller ind på skabernes konti.

Det underlige er bare, at efterfølgerne til ’Top Gun’ og ’Avatar’ ikke rigtig synes at ville noget. At de ikke har noget egentlig nyt, som der kan bære dem i sig selv.

’Top Gun: Maverick’ er egentlig en fremragende actionfilm, og dens nostalgiske effekt er umiskendelig. Men selve pointen i etteren er helt forsvundet.

I den første handlede det om den unge, vilde mand (Tom Cruise), der ikke rigtige passede ind i elitens hierarkiske system, men endte med at bevise, at han kunne det hele, bedre, mere radikalt og mere indikeret, end hans stivnede, konservative lærere på akademiet.

Det har altid slået undertegnede, at Tom Cruise var så fremragende i Martin Scorsese's ’The Color of Money’ (1986), hvor han spiller overfor den aldrende Paul Newman. Dette er også en to’er.

Den første, ’The Hustler’ fra 1959, handler om den geniale billardhaj, spillet af den dengang unge Paul Newman, der taber det hele, fordi han, grundet sin ungdoms kådhed, ikke tænker strategisk.

Den største filmhelt

I ’The Color of Money’ spiller de to successkuespillere op imod hinanden, og det er netop denne spænding, denne konkurrence om retten til at blive hyldet af publikum, der gør denne film så ekstremt god.

Tom Cruise er her, ligesom i ’Top Gun’, den unge, vilde og delvist uansvarlige lærling, der også må sande, at den aldrene helt, har en værdi og en legendarisk historie, der ikke bare sådan kan fejes af bordet.

Det samme kan siges om den nye ’Avatar’-film

Men sådan er det ikke i ’Top Gun: Maverick’. Her er og bliver det Tom Cruise, der overskygger alle de andre medvirkende. Han er og bliver den største filmhelt, og ingen unge skal tage hans plads, fornemmer man. Så selvom det er en god film, så er det ikke en mindeværdig film.

Det samme kan siges om den nye ’Avatar’-film. Den vil ikke noget nyt, men gentager bare den samme historie. Der var ellers den oplagte mulighed, at en to’er kunne fokusere mere på ødelæggelse af natur og klima, og sætte netop det til debat, men det er ikke lykkedes.

Derfor skuffer den også, selvom dens visuelle elementer betager og roses.

Glansen fra Bond-universet

I ’Glass Onion’ er der noget andet på spil. Etteren, ’Knives Out’ fra 2019, er fremragende i sig selv.

To’eren er måske endda bedre, og ikke bare en kopi. I virkeligheden er 'Glass Onion' noget så fint som en potpourri over en masse, velkendte genrer, der måske har udspillet deres potentiale, og derfor trænger til noget nyt.

’Glass Onion’ tager de andre elementer fra Bond-filmene - den gale rigmand, de vilde excentriske paladser, og bruger dem i en ny kontekst

Filmen tager først og fremmest noget af glansen fra James Bond-universet, og skaber noget nyt. Det er ikke ligesom med Jason Bourne-filmene og ’Mission: Impossible’-filmene, der sprængte Bond-filmenes monopol på action i høj klasse.

’Glass Onion’ tager de andre elementer fra Bond-filmene - den gale rigmand, de vilde excentriske paladser, og bruger dem i en ny kontekst.

Dette, kombineret med en klassisk whodunnit-detektivhistorie, ala Agatha Christie, giver ’Glass Onion’ pondus og format. Og i modsætning til de seneste filmatiseringer af ’Døden på Nilen’ og ’Mordet i Orientekspressen’, der virkelig er ringe, fungerer ’Glass Onion’ bare. Måske fordi der også er tilført en hel del komik?

Fattige på innovation

Det ærgerlige er bare, at ’Glass Onion’ ikke rigtig slutter på en måde, der fungerer. Den slutter, helt traditionelt, og faktisk bogstavelig talt med et brag, men det er samtidig også en fuser.

Lad os alle håbe, at disse mange efterfølgere til succesfilm fremover vil oppe sig bare lidt mere

Men den er i hvert fald seværdig, og de mange penge, filmen har kostet, er givet godt ud.

Lad os alle håbe, at disse mange efterfølgere til succesfilm fremover vil oppe sig bare lidt mere, så man ikke hele tiden sidder tilbage med en fornemmelse af, at man spilder sin tid.

Og lad os samtidig håbe på, at dette års prisuddelinger slår ned på netop dette faktum, at disse to’ere ganske vist er dyre produktioner, men samtidig er så fattige på narrativ innovation.

 

’Top Gun: Maverick’. Instrueret af Joseph Kosinski. 2022.

’Avatar: The Way of Water’. Instrueret af James Cameron. 2022.  

’Glass Onion: A Knife Out Mystery’. Instrueret af Rian Johnson. Distribueret af Netflix, 2022.

Freddy Hagen er uddannet cand.mag. i Moderne Kunst- og Kulturformidling fra Københavns Universitetet.


Flere artikler om emnet

Annonce

Annonce