TTIP: Investeringer skal beskyttes. Men hvordan?

Frihandelsaftalen bør også beskytte investeringer imod diskrimination, men systemet skal være juridisk sikkert og gennemskueligt, og må naturligvis ikke begrænse staters ret til at regulere. Vi skal lave en ny og bedre model for investeringsbeskyttelse.
Der er brug for beskyttelse af grænseoverskridende investeringer og ISDS. Men det skal være juridisk sikkert og gennemsigtigt. Det må ikke indskrænke staters demokratiske beslutningstagning, arbejdsmarkedets parters autonomi eller indskrænke faglige rettigheder.

Forhandlingerne om en frihandels- og investeringsaftale mellem EU og USA (TTIP) har skabt debat om både frihandel og investeringsbeskyttelse. Desværre har en del af debatten båret præg af skræmmebilleder og usandheder snarere end seriøse bidrag til, hvordan vi sikrer den bedste aftale.

I vores øjne skal aftalen sikre mere fri og mere fair handel, sikre høje standarder for miljø, sundhed og arbejdstagerrettigheder, sikre staternes ret til at regulere og sikre virksomhedernes investeringer mod nationalisering og diskrimination.

Det kontroversielle element: ISDS
Alle elementer er vigtige. Også den udskældte ISDS-mekanisme, som tidligere har været beskrevet i Netavisen Pio. ISDS står for Investor-State Dispute Settlement, og er et tvistbilæggelsessystemet, der anvendes til at løse tvister mellem stater og investorer. ISDS er blevet det mest kontroversielle element i debatten om TTIP. Skeptikerne mener, det er et farligt element, som stygge storkapitalister vil udnytte til at tryne stater med høje standarder.

I et stærkt kritisk, åbent brev til Europa-Parlamentet har 350 europæiske NGO’ere henledt opmærksomheden på, at indgåelse af en TTIP vil prioritere kortsigtet profit og urimelige rettigheder til virksomheder over mennesket og miljøet. En høring foretaget af Europa-Kommission resulterede i næsten 150.000 besvarelser, heraf langt hovedparten negative.

Selvom størstedelen af svarene var computer-genererede, og de fleste af NGO’erne generelt er imod globalisering og repræsenter en forsvindende lille del af befolkningen, skal bekymringen alligevel tages alvorligt. Hovedbekymringen er, at ISDS vil forhindre demokratiske landes ret til at gennemføre ny lovgivning og regulere på områder som miljø, sundhed, forbrugerbeskyttelse, arbejdsforhold og lignende.

Europa-Kommissionen vil ikke frede multinationale virksomheder
Det går selvfølgelig ikke. Et tvistbilæggelsessystem må selvfølgelig ikke begrænse staters ret til at lovgive. Det har den danske regering også understreget ved adskillige lejligheder, f.eks. her og her. ISDS er en del af Europa-Kommissionens forhandlingsmandat, hvoraf det også fremgår, at retten til at regulere ikke må underlægges beskyttelse af investeringer. Så kan det vist ikke siges meget tydeligere.

Det er for det første behov for en understregning af beskyttelsen af staters ret til at regulere og om de nærmere relationer mellem det etablerede retssystem og ISDS.

På baggrund af den meget debat og den offentlige høring om ISDS har emnet ikke været på forhandlingsbordet endnu. Europa-Kommissionen erkender med rette, at der er grund til at se nærmere på konstruktionen af en investeringsbeskyttelsesmekanisme.

Det er for det første behov for en understregning af beskyttelsen af staters ret til at regulere og om de nærmere relationer mellem det etablerede retssystem og ISDS.

Her har blandt andre Jeppe Kofod, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, gjort sig til fortaler for et princip, hvor man først skal gå til de almindelige domstole. Et princip, der absolut er værd at forfølge.

Behov for uafhængighed, appelfunktion og åbenhed
Der er endvidere behov for at se på voldgiftsrettens funktion, herunder især dommernes uafhængighed. Der kunne også tænkes at være behov for et sæt etiske retningslinjer. Endelig bør man også se på muligheden for at knytte en appelfunktion til ISDS, og hvordan der kan indføres mere åbenhed omkring voldgiftsrettens domme.

Der er brug for beskyttelse af grænseoverskridende investeringer og ISDS. Men det skal være juridisk sikkert og gennemsigtigt. Det må ikke indskrænke staters demokratiske beslutningstagning, arbejdsmarkedets parters autonomi eller indskrænke faglige rettigheder.

Gennem de kollektive overenskomster er det i Danmark lykkedes at etablere omfattende pensionsselskaber. Hovedparten af medlemmerne i Dansk Metal har i dag deres pension i selskabet Industriens Pension. Medlemmernes fremtidige pensioner er afhængige af sunde investeringer både i Danmark og udlandet. Der er brug for en sikker beskyttelse, også af disse investeringer.

En ambitiøs TTIP-aftale med USA er nødvendig af mange grunde, og derfor må beskyttelse af investeringer være en del af en sådan aftale.

 

 

I en serie bestående af tre debatindlæg vil Dansk Metal (Jens Boe Andersen og Mette Hansen) argumentere for, hvorfor de forholder sig positivt til forhandlingerne om frihandelsaftalen mellem EU og USA, den såkaldte TTIP. Dette er den tredje af tre artikler.

 Link til de to andre artikler:

TTIP: Danmark vinder ved frihandel

TTIP: Europas sidste chance i den globale værdikamp

 


Kommentarer fra Facebook