Annonce

Undskylder for at have beskyldt dansk jøde for at være agent for Israel: “Jeg gik for langt”

Shani Hannah Shalom kvitterer for undskyldningen: “Den sætter jeg pris på”
Foto: Det Radikale Venstre og privatfoto - Fotografik: Anders Bredsdorff
Bo Skibelund (R), byrådssuppleant og Shani Hannah Shalom, dansk jøde
Den radikale byrådssuppleant i Kolding, Bo Skibelund, undskylder nu direkte over for den danske jøde, journalist og kommunikationskonsulent Shani Hannah Shalom, at han forleden i debat på det sociale medie X beskyldte hende for at være påvirkningsagent for den israelske regering:

“(....) lad mig begynde med at give dig en uforbeholden undskyldning for min kommentar forleden. Jeg gik for langt og det beklager jeg,” skriver Bo Skibelund i en debattråd på Shani Hannah Shaloms X-konto.

Skibelund fortsætter:

“Denne krise vi befinder os (i), berører os alle dybt, også selv om man som jeg befinder sig langt væk fra begivenhederne. Men endnu en gang vil (jeg) gerne undskylde min voldsomme beskyldning. Den var unødigt grov og det er jeg ked af,” skriver Skibelund, der var opstillet til kommunalvalget i Kolding for De Radikale i 2017 og igen i 2021.

Shani Hannah Shalom kvitterer samme sted for undskyldningen:

Tak for din undskyldning. Den sætter jeg pris på

“Tak for din undskyldning. Den sætter jeg pris på. Bølgerne går højt i debatten, og nogle gange også for højt. Og jeg forstår godt, det kan udløse afmagt. Derfor synes jeg, vi skal passe ekstra godt på hinanden. Jeg håber, du vil tænke over det til næste gang, du bliver berørt i en debat.”

placeholder

 

Hibz Ut Tahrir kaldte til Jihad i Københavns gader

Shani Hannah Shalom lagde forleden et opslag på X, hvori hun undrede sig over at den ekstremistiske islamistiske organisation Hibz Ut Tahrir uhindret fik lov til at demonstrere i Københavns gader for Jihad - hellig krig.

Opslaget fik Bo Skibelund til tasterne:

du er en påvirkningsagent for den israelske regering

“Det er desværre alt for tydeligt, at du er en påvirkningsagent for den israelske regering. Jeg vil opfordre dig til at melde åbent ud om din mission her i landet!”

Netavisen Pio omtalte mandag sagen.

Her beklagede Bo Skibelund mandag aften også sin opførsel:

"Det skulle jeg ikke have skrevet. Jeg kan selvfølgelig ikke bevise, at hun er påvirkningsagent for den israelske regering. Slet ikke.”

Og:

“Jeg skrev det i ophidselse over, at hun i en række andre opslag så meget ensidigt på krigen mellem Hamas og Israel. Jeg synes, hun fuldstændig så bort fra, at der er tusindvis af civile ofre i Gaza. Det hele handlede for hende kun om de israelske ofre."

Det er i skrivende stund uvist, om De Radikales landsformand, Mikkel Sabro, forud for Bo Skibelunds undskyldning til Shani Hannah Shalom har haft kontakt med Bo Skibelund. Og også om Skibelund har fået en påtale af landsformanden for sin adfærd.

Netavisen Pio afventer kommentar fra De Radikales landsformand 

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Shani er godt nok meget storsindet og tilgivende overfor den tosse, som ellers har gjort sig skyldig i bagvaskelse og misinformation om hende. Langt mere end jeg ville være i hendes sted.

Det skal hun dog ikke høre et ondt ord for. Hun er uden tvivl et ægte godt menneske.

Mange radikale vælgere er islam-tilhængere, som ønsker Shani, du og jeg døde, samt islam og Allahs lov sharia indført globalt med den fornødne magtanvendelse og tvang.

Muslimerne har allerede 53 lande med islamisk lov og muslimsk majoritet i regionen, men det er ikke nok; De vil ikke onde jøderne en lille stat, fordi befalingen fra Allah er klar: Hele verden samles i én Ummah under Allahs lov. Islam er den eneste sandhed og alt andet end islam er et problem, muslimerne skal løse.

Da du blev født var de 1 milliard. Nu er de 2 milliarder. Samtidig med at danskerne ingen børn får.