Annonce

Ung S-profil med opsang: ”Det fortæller mig en klam sandhed om vores Danmark ”

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet får stor mængde hadbeskeder i kølvandet på udtalelser om jøders forhold: ”Jeg kan bare ikke leve med at vi lyver for os selv”
Foto: Privatfoto
Frederik Vad, socialdemokratisk folketingsmedlem, mener, at det kan være farligt at være jøde i Danmark.
Hamas’ blodige og overraskende terrorangreb på civile i Israel i sidste weekend og det israelske militærs hårde modsvar med bombninger i Gaza har fået sindene i kog hos mange, uanset hvor i konflikten deres sympati ligger.

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Frederik Vad kommer nu med en opsang til danskerne i et opslag på Facebook. Hans opslag handler om en bestemt gruppe af danskere:

”En gruppe af danskere som har det meget værre end størstedelen af befolkningen er klar over. Jøderne. De gemmer sig. Væk fra det offentlige rum i hele Europa. Medmindre de anonymiserer deres religion og kultur. For det kan være dødsensfarligt at være åben jøde hos os,” skriver Fredrik Vad.

Ifølge Vad er 57 procent af alle hadforbrydelser med baggrund i religion rettet mod jøder, som til gengæld kun udgør en promille af Danmarks befolkning.

placeholder

Høje tabstal

Angrebet i lørdags og de efterfølgende kampe har indtil videre kostet mere end 1300 israelere livet heriblandt 258 soldater, oplyser det israelske militær, ifølge Al Jazeera.

I Gaza har over 1500 palæstinensere mistet livet. Derudover oplyser Israels militær, at 1500 Hamas-krigere er døde i Israel.

Nødhjælpsorganisationen Unicef anslår, at der er et betydeligt antal børn blandt de dræbte i Gaza, skriver DR. 

Jeg er privilegeret som folkevalgt

Israel har desuden blokeret for strøm, vand og nødhjælp til Gaza, hvor der bor 2,3 millioner mennesker. Fredag har det israelske militær, blandt andet ved hjælp af flyvesedler, opfordret civile palæstinensere i den nordlige del af området til at søge sydpå.

Israel har indkaldt 300.000 soldater fra reserven, og en egentlig invasion af Gaza, som er på størrelse med Langeland, er ifølge flere kilder under opsejling.

Hadbeskeder

Herhjemme igen har Frederik Vads engagement i jødernes forhold resulteret i, at den unge politiker har modtaget en stor mængde, ifølge ham selv, meget voldsomme hadbeskeder.

”Jeg skal nok klare den. Jeg er privilegeret som folkevalgt, kan skjule min adresse og alt muligt andet. Men det fortæller mig en klam sandhed om vores Danmark og vores Europa,” skriver Vad.

Han giver ikke meget for den del af danskernes selvforståelse, som bunder i indsatsen under 2. Verdenskrig, hvor danskere hjalp jøder med at flygte til Sverige over Øresund.

Jeg kan bare ikke leve med at vi lyver for os selv i Danmark

”Vi taler om vores egen heltemodige indsats under 2. Verdenskrig, da vi hjalp jøderne til Sverige. I skåltaler og historieudsendelser på DR. Men… er det ikke efterhånden hykleri? Når jøder er nødt til at gemme sig selv væk?”

Frederik Vad mener, at mange danskere ikke har blik for, at det er farligere at være jøde i Danmark end det er at være eksempelvis muslim, katolik eller buddhist.

”Måske er det dumt jeg skriver det her. Sandheden er nemlig, at langt de fleste på sociale medier kører med på en anden fortælling end denne her. Tjek selv. Jeg kan bare ikke leve med at vi lyver for os selv i Danmark. For det gør vi.”

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Du ber selv om hademails mm, når du ikke kender de historiske forløb der er forud for krisen i Israel - der er nogen gange det kan være klogt St tie stille og denne situation, som er under fortsat udvikling erfarlig for enhver politiker.
Når der på få dage bliver kastet lige så mange ned, som usa kastede i Afghanistan, når store stærke USA blander sig i et lokalt opgør, så skal det gå galt. Iran har støttet hamas, det er 75 års politik der er forvandlet til et blodbad og skylden er i kke palæstinensernes eller Israels - Europa og usa har en dårlig sag.
Israelerne blev gasset og det gør palæstnenserne nu - hvis du vil forholde dig til den religiøse krig, så tænk på hvem der sidder med pistolen!

Helt enig!

Frederik Vad udtaler sig om jøder i Danmark, ikke Israel eller israelere. Det er en stor fejl at så mange blander religioner og denne krig sammen. Man kan jo heller ikke bebrejde alle muslimer i Danmark, at Hamas begår terror.

Ah, jamen så giver det jo alt sammen pludselig mening.

Nu forstår jeg i hvert fald meget bedre, hvorfor de skærer hovederne af små børn.
Ja, hvem her kan ærligt sige, de ikke ville have gjort det samme i den situation?

Tak, Birger.

Birger Munthe, sikke dog en gang vrøvl du skriver. Palæstina var under engelsk overherredømme indtil staten Israel blev dannet i 1948 oven på en borgerkrig mellem jøder og palæstinensere, som har verseret med mellemrum lige siden.
I 1994 blev der mellem Yasser Arafat, Yitzhak Rabin og Bill Clinton i Washington aftalt hvordan der kunne opnås fred mellem jøder og arabere i Palæstina og hvordan en deling af landet kunne foregå. Det betød at Yasser Arafat accepterede staten Israels eksistens og dermed muligheden for oprettelse af en Palæstinensisk stat. Det gav dem Nobels fredspris. Desværre blev aftalen ikke overholdt, men muligheden var til stede.

Hadbeskeder hører ingen steder hjemme. De sociale medier er en skamplet efterhånden i frustrerede menneskers had mod anderledes tænkende, man søger ikke dialog og debat, man søger konfrontationen.

Flot sat sammen - men der er hverken hoved eller hale i det du skriver.

Så er Blå-Mettes apostle sgu også blevet mørkeblå....🤢

I er til grin i få tilbageblevne socialdemokrater!

Det Israel laver mod Palestine er det samme som Hitler har gjort mod dem selv. Den israelske forsvarminister siger at palestiner ikke er mennesker og ham giver sin soldater " fri hånd". Israel har lov til at forsvare sig men ikke til at udføre krigsforbridelser.

Israel har ret til at forsvare sig mod terror. Og når terroristerne bevidst gemmer sig bag børn og kvinder og andre civile inde i Gazastriben, er der desværre mange civile ofre. Og når du trækker Hitler kortet, så gir det ingen mening, det er jo netop terrorgruppen Hamas der forsøger at gøre hans (Hitlers) arbejde færdig med at udrydde jøderne.

Verden er ved at splitte sig selv i to dele som aldrig før i historien. Vesten tror de kan fortsætte i den samme rille med historien om vesten er de gode og resten de onde. Men sådan forholder det sig selvfølgelig ikke. Det handler derimod om et vesten som i årtier og århundrede har udbyttet resten af verden. Og det tror vi så, vi kan fortsætte med som under kolonitiden. Nu bare som økonomisk udbytning.

Men tiden er en helt helt anden end for bare få år siden. For Det Globale Syd har i dag et helt andet momentum såvel økonomisk, teknologisk, ressorce mæssigt og millitært end de nogen sinde før har haft det tidligere i historien. Modsat før er de i dag reelt i stand til at slå igen. Hvis de vil.

Dertil kommer, at de store udfordringer verden og mennesket står overfor kun kan løses fredeligt gennem tæt samarbejde. Men desvære ser det ud til verden bevæger sig mere og mere mod krig og ufred frem for samarbejde. Ikke mindst fordi vi ikke kan se længere end vores egen næsetip helt uden en vision eller perspektiv for fremtiden - Sørgeligt.

- Vi vil det jo selv. Ellers havde vi vel gjort det anderledes.

Vesten: 1.300.000.000 mennesker, råder over ca. 20% af verdens naturlige ressourcer.
Det Globale Syd: 6.700.000.000 mennesker, råder over ca. 80% af verdens naturlige ressourcer.

I over 50 år har man ikke fundet en løsning med to starter. Selv om alle ved det er nødvendig, hvis der skal skabes en fredelig løsning. Det er ligesom med klimaet. Det har vi også bare kørt i smadder selv om vi viste det. Og sådan kan man blive ved og sådan bliver vi ved. Der er ingen udsigter til forbedring og bliver det aldrig. Et enten eller spil uden nuancer.

I over 50 år har man kunne høre det samme vrøvl år efter år. Det der kørte i nyhedsstrømmen i 1970 kører fortsat i 2023. Stort set uden forandring andet end bedre lyd og billed kvalitet.

Ja men i det hele taget begynder hele Europa da at indse at vi har lukket alt for mange muslimer ind. Ingen aner hvilke mennesker de er og hvad som de indeholder. Jeg har sgu her i Danmark oplevet meget had imod os indfødte danskere fra indvandrerungdommen. Prøv at bo et år i Gellerup i Århus - da vil du med sikkerhed blive udsat for unge indvandreres had. NEJ INDVANDRINGEN OG INTEGRATIONEN HAR SLÅET TOTALT FEJL.