Venstrelandsmøde i Samuelsens skygge

Analyse: Spørgsmålet om lavere topskat truer stadig i horisonten, og finansloven har ikke nødvendigvis gjort det nemmere at lande en 2025-plan. Er Samuelsen på vej til at vælte Løkke – eller er han på vej i regering?
For to år siden blev Anders Samuelsen modtaget med stående klapsalver på Venstres landsmøde. Mod mødets afslutning dukkede han til overraskelse for både de delegerede og pressen op på landsmødet sammen med de øvrige partiformænd i blå blok, Kristian Thulesen Dahl og Søren Pape Poulsen.

Her forsikrede de fire partiledere hinanden om, at der skam var meget mere der samlede, end der skilte. Og at befolkningen derfor trygt kunne overlade dem styringen af landet ved det nært forestående folketingsvalg. ”Vi er ikke enige om alt, men vi skal nok blive det. Det har vi vist før, at vi kan blive”, fortalte Lars Løkke.

To år senere bliver der næppe stående klapsalver til Anders Samuelsen. Stemningen i blå blok er kølnet en hel del siden de sorgløse dage i 2014, da spørgsmålet om lavere topskat var noget, der lå langt ude i en fjern fremtid. Om tre måneder kan Løkke være fortid som både statsminister og Venstreformand, og sammenholdet i blå blok være skudt i smadder.

Lokkemaden brugt på finanslov
Selvom det kort inden landsmødet er lykkedes regeringen at lande en aftale om afskaffelse af PSO-afgiften og en finanslov, og det formentlig også vil lykkes at lande en aftale om et nyt ejendomsvurderingssystem (men ikke nødvendigvis om størrelsen af boligskatten), så er Løkkes problemer langt fra overstået. Den helt store knast, spørgsmålet om topskat, står stadig ubesvaret.

Her har hverken Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance rykket sig de seneste måneder: LA vil have lettelser på fem procent for alle indkomster inden nytår, ellers falder regeringen. Dansk Folkeparti har de facto accepteret at se på topskatten, men har afvist, at der kan blive på fem procentpoint ”hele vejen op”.

De seneste dages aftaler har muligvis hjulpet på forhandlingsklimaet i blå blok. Og partilederne kunne grine lystigt med Claus Hjort, da finansloven blev præsenteret. Men faktisk kan det med finanslovsaftalen blive endnu vanskeligere at lande en 2025-aftale.

Regeringen havde lidt groft sagt forventet, at Liberal Alliance kunne spises af med lavere registreringsafgift, mens Dansk Folkeparti kunne spises af med udlændingestramninger. Nu har de to partier allerede i forbindelse med finansloven fået indrømmelser på de to områder. Spørgsmålet er derfor, hvad regeringen nu kan tilbyde de to partier, for at nå et kompromis i 2025-forhandlngerne.

Kronprinserne rører på sig
Faktisk taler regeringsgrundlaget ikke om at lette topskatten med fem procentpoint, men om at ”sænke skatten på den sidst tjente krone” med fem procentpoint. Ofte sættes der lighedstegn mellem lavere marginalskat og lavere topskat, men indregner man afgifter i den samlede marginalskat, sådan som eksempelvis den liberale tænketank Cepos gør, så kan man også lette marginalskatten ved at fjerne eller reducere afgifter.

Her er registreringsafgiften den oplagte afgift at pille ved – men det kan som nævnt næppe være nok for Liberal Alliance, efter nu ved to finanslove i træk at har fået lavere registreringsafgift. De seneste måneder har embedsmænd i Finansministeriet formentlig regnet som gale på, hvordan en afgiftsnedsættelse kan skrues sammen, så det det kan sælges om en lettelse på fem procentpoint.

Hvis ikke Løkke finder den løsning, så kan det stadig ende i valg og dermed exit for Lars Løkke Rasmussen. Ikke bare som statsminister, men også som partiformand. At det stadig er et muligt scenarie, understreges af, flere medier de seneste dage endnu engang har rapporteret om, at kronprinserne i Venstre er ved at køre sig i stilling til en fremtid uden Løkke. ”Venstres topfolk hvisker i krogene om hans afløser”, hed det eksempelvis forleden i Berlingske.

Der er ikke noget nyt i, at Kristian Jensen ønsker at være formand, eller at folk som Søren Gade, Søren Pind og Inger Støjberg måske pønser på at forpurre det. Men alene det, at spørgsmålet nu dukker op igen viser, at der internt i Venstre stadig opereres med et valg- og formandsskiftescenarie.

Samuelsen som økonomiminister?
De seneste dage er der imidlertid begyndt at svirre rygter om et helt tredje scenarie. Nemlig at Liberal Alliance indtræder i regeringen, og der formuleres et nyt regeringsgrundlag, som Anders Samuelsen kan bakke op om. Det er velkendt, at Anders Samuelsen allerede tilbage efter valget i juni 2015 ønskede at være en del af en borgerlige firepartiregering. Dengang opgav Løkke som bekendt tanken om en firepartiregering og dannede en ren Venstreregering.

Logikken i nu at optage LA i regeringen skulle ifølge Weekendavisens Hans Mortensen være, at det så bliver Anders Samuelsen selv, der som eksempelvis økonomiminister vil skulle lede forhandlingerne med Dansk Folkeparti om lavere topskat. Skulle det stadig vise sig umuligt at få Dansk Folkeparti til at bøje sig, kan Samuelsen så ikke bebrejde Løkke, og det giver derfor ikke rigtig mening at vælte regeringen. På den måde vil Løkke altså kunne overleve som statsminister.

”Hvad fanden vil du have jeg skal sige” lød det noget usædvanligt fra finansminister Claus Hjort Frederiksen, da han af TV2/News blev spurgt om, hvorvidt der var hold i rygterne. Det kan man jo så alt efter temperament udlægge som en halv tilståelse eller en halv afvisning.

Uanset hvordan hele spillet om 2025-forhandlingerne ender, så vil weekendens Venstrelandsmøde næppe blive husket for selve landsmødets indhold. Mere sandsynligt er det, at det vil blive husket som Løkkes sidste som statsminister. Hvert fald for en ren Venstreregering.


Kommentarer fra Facebook