I politik er der altid to spørgsmål, man skal huske at stille. Det ene er: Hvad koster det? Det andet er:  Og hvem skal så betale?

Da regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen - under stort presseopbud og flankeret af ikke færre end otte ministre – præsenterede planen, som skal gøre op med parallelsamfund i Danmark, så brugte han og hans ministre ikke ret meget tid på at tale om prisen for planen. Og man undgik helt at nævne hvem, som man påtænker skal betale for den plan, som ifølge statsministerens egne ord er nødvendig, fordi skiftende regeringer i årtier har ført en fejlslagen integrationspolitik.

Forestil dig, at man snuppede boligejeres friværdi?
Hvem regningen sendes til, er siden kommet frem. Den sendes til den femtedel af befolkningen, som bor i en almen bolig. Pengene tages fra Landbyggefonden, og for ubefæstede sjæle lyder det måske ikke så slemt, men må jeg erindre om, at midlerne i Landsbyggefonden er indbetalt af de almene beboere med det formål at støtte renoveringer og boligsociale indsatser i den almene sektor.

Pengene i fonden er med andre ord de almene lejeres ”friværdi” – og der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvilket ramaskrig det ville have afstedkommet, hvis man i stedet havde forestillet, at planen skulle være finansieret af landets boligejeres friværdi. Men det bliver nok ikke aktuelt.

Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvilket ramaskrig det ville afstedkomme, hvis planen skulle være finansieret af landets boligejeres friværdi

I 'BL - Danmarks Almene Boliger' har vi anerkendt behovet for en indsats imod parallelsamfund, og vi er også indforstået med, at midlerne i Landsbyggefonden kan komme i spil i forhold til den indsats, som er nødvendig i de udsatte områder. Det har jo også været tilfældet tidligere, og med i særdeles gode resultater.

Det må ikke betyde et stop for renovering af almene boliger
Vi glemmer nogle gange, at der i 2010 var 29 områder på regeringens ”Ghettoliste”, og det ville sidste være reduceret til 13 områder, hvis de opdaterede og på Danmarks Statistik offentligt tilgængelige tal for indvandrere og efterkommeres uddannelse var blevet brugt. Tænk for eksempel på, hvad der blev af Ishøjplanen! Det er i dag forvandlet til Vejleåparken, som er et velfungerende boligområde blandt andet ved brug af en række af de redskaber, som regeringen nu kommer med i deres ny plan.

Hvis regeringens plan om kun ni milliarder fordelt over otte år til renovering af alle andre almene boliger over hele landet

Til gengæld er det vigtigt, at realiseringen af en parallelsamfundsplan ikke kommer til at betyde et stop for renoveringer af almene boliger i resten af den almene sektor, for det vil være konsekvensen, hvis regeringens plan om kun ni milliarder fordelt over otte år til renovering af alle andre almene boliger over hele landet. Landsdækkende, regionale og lokale medier er netop nu fyldt med historier om, hvor store konsekvenser, det vil få, hvis man reelt vil forhindre, at påtrængende nødvendige renoveringer ikke kan gennemføres, fordi køen til at få støtte i Landsbyggefonden er uoverskuelig stor. Og det får også de sociale medier til at gløde.

Det koger af vrede kommentarer 
Vi har aldrig før mærket et så stort pres af vrede fra vores beboere over hele landet. På sociale medier koger det med vrede kommentarer på alt, hvad der handler om finansieringen. Vi mærker selv en storm af engagement og hver af vores Facebook-posteringer når i rækkevidde ud til mange tusinde og deles i flere tilfælde flere hundrede gange.

Vi mærker selv en storm af engagement

Der er mildest talt et vågent øje på, hvem der har tænkt sig at stemme for den finansiering, som regeringen foreslår. Må jeg opfordre læserne af Netavisen Pio til også at følge med via bl.dk, fagbladetboligen.dk, beboerbladet.dk og de tilhørende profiler på Facebook. Del gerne, hvis I er enige.

 

Bent Madsen, administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.