1980'erne kalder: Sofie Carsten Nielsen vil genoplive midten i dansk politik

Er den radikale gruppeformand kvinden, der kan "lukke hullet" på midten af dansk politik, som Alex Vanopslagh udtrykker det?
Foto: Netavisen Pio/Niels Jespersen
De Radikales leder Sofie Carsten Nielsen
“Nostalgi er ikke mere, hvad den har været,” kaldte den franske skuespillerinde Simone Signoret erindringerne, hvilket også kan være titlen, når De Radikales gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen, en dag skal skrive sine af slagsen.

I hvert fald har Sofie Carsten Nielsen, samtidig med Poul Schlüters bortgang, sat sig for at genoplive hans konservative regeringsperiode i 1980’erne. Dengang hvor De Radikale dikterede, hvem der skulle være statsminister og vejen hertil gik gennem midterpartierne i dansk politik, som - foruden partiet selv - bestod af Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti.

I sidste uge åbnede Sofie Carsten Nielsen for at pege på De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, som statsminister. Hvis ellers “politikken er den rigtige,” som gruppeformanden forklarede. Og i denne uge er det så Liberal Alliance, den radikale gruppeformand ser som en kommende regeringspartner.

“Jeg kan godt se det for mig,” fortæller Sofie Carsten i et dobbeltinterview i Politiken med Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh (han kvitterer på sin side ved at kalde hende kvinden, der kan "lukke hullet" på midten af dansk politik.)

That’s not an option.

“Det synes jeg også, jeg har gjort klart. Men det vil afhænge af, hvad det er. Hvad det er for en vision for Danmark for fremtiden. Vi kan jo ikke være med i noget, hvor vi skal fortsætte Støjberg-linjen. That’s not an option. Men noget, der er grønt, peger fremad, er reformorienteret, vil sætte skolen reelt fri – det kan jeg sagtens se for mig. I mange forskellige kombinationer.”

placeholder

Løkke lokker

Hvilket også går igen i Lars Løkke Rasmussens langstrakte stiftelse af partiet Moderaterne, som onsdag fik godkendt partinavnet af Indenrigsministeriet og nu kan gå i gang med at indsamle vælgererklæringer. Tanken om en ny storhedstid for den politiske midte som ellers døde med Anders Fogh Rasmussens (V) valgsejr i 2001 og det såkaldte politiske systemskifte. Skiftet der brød det mønster, som ellers havde karakteriseret det politiske liv i hele det sidste århundrede: Nemlig at det netop var Det Radikale Venstre, der altid var udslagsgivende for, hvem der skulle danne regering.

placeholder

"Et moderat parti, der kan fryse stillingskrigen mellem rød og blå blok op,” beskrev Lars Løkke Rasmussen Moderaterne på grundlovsdag, da han navngav partiet.

“Et moderat parti, der forstår sådan for alvor, at stilstand i en verden, der bevæger sig fremad, er lig med tilbagegang. Et moderat parti, der tør tage de svære diskussioner og ikke lader sig styre af den øjeblikkelige folkestemning."

Kannibalvalget

Politiske kommentatorer dog været hurtige til at påpege, at der er en verden til forskel mellem 2021 og 1982. Det år hvor den daværende radikale gruppeformand, Niels Helveg Petersen, i frustration over mange års forsøg på at få Socialdemokratiet til at føre, hvad han mente var den nødvendige økonomiske politik, besluttede at skifte side.

I 1982 var  den afgørende skillelinje i dansk politik netop den økonomiske politik, og de borgerlige partier, herunder De Radikale, var et langt stykke af vejen enige om denne. Omend Fremskridtspartiets manglende støtte i 1983 til finansloven resulterede i det efterfølgende såkaldte Kannibalvalg, hvor De Konservative åd de andre borgerlige partiers vælgere.

Hvilket gjorde, at De Radikale var villige til at se gennem fingre med Poul Schlüters rets- og ikke mindst sikkerheds- og udenrigspolitik. Det var i de år, hvor den daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen ( V) af samme grund kunne tage nonchalant på sine i alt 80 næser, som det alternative sikkerhedspolitiske flertal tildelte ham i forbindelse med fodnotepolitikken. “Hædersnæser,” som Uffe Ellemann-Jensen har kaldt dem.

Men i 2021 er den afgørende skillelinje i dansk politik udlændingepolitikken, og her befinder De Radikale sig ikke bare til venstre for midten. Partiet står et stykke fra denne.

Grundliberalt, eller borgerlig, om man vil

Det er da også sigende, at Sofie Carsten Nielsen i sine interviews ikke kommer med nogen løsning på denne cirklens kvadratur. I stedet snakker den radikale gruppeformand om, at hun jo ikke “nødvendigvis” får en strammere udlændingepolitik. Og at det for mange er “grundliberalt, eller borgerlig, om man vil,” at man har lov til at gifte sig med, hvem man vil, og bo i sit eget land, hvis man ellers kan forsørge sig selv.

Tomme trusler

De Radikales problem er, at Sofie Carsten Nielsen, og før hende Morten Østergaards, trusler som at fjerne støtten til regeringen virker - og har virket - urealistisk. Med mindre støttepartiet netop kan pege på et realistisk alternativ.

En trussel er kun noget værd, hvis den truede tror på den. Den var den lære, som Enhedslisten drog af årene med med Thorning-regeringen, og som resulterede i de efterfølgende røde linjer og krav om et forståelsespapir efter folketingsvalget i 2019.

Når Johanne Schmidt & Co. sad i Struenseeværelset i Finansministeriet, troede regeringen aldrig på, at de turde vælte den. Ikke når det kom til stykket. Thorning-regeringen følte sig aldrig tvunget til at måtte bøje sig for at finde et kompromis.

Men det er ikke nok at stille krav og trække røde - eller for De Radikales tilfælde blå - linjer. Disse skal også kunne forstås af vælgerne og må ikke komme som en overraskelse. Ellers er de heller ikke troværdige.

Spørgsmålet er, hvor troværdige Sofie Carstens Nielsens trusler er. Når det kommer til stykket.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Sofie C. N prøver med nyt look, og nye værdier og " venner" at få rykket vælgere over midten. Hvad er politikken ??? Og hvordan vil hun skaffe 90 mandater, der kan blive enige med hende ? Tror hun for alvor, hun er en ny Vestager eller Helweg. Radikale bliver aldrig, de radikale igen, som havde værdi i 80`erne. Fordi de har ikke de politikere mere med det format, som de havde dengang. Det er unge kvinder og folk med meget lidt politisk erfaring. På mig virker Sofie skrupforvirret. Flirter til højre, men er støtteparti for venstre side i folketinget,. R "tog" vore dagpenge og vor efterløn sammen med VK0, ændrede det over night, midt i en krise tid. De vil reformer, javel, men hvor er planen?? Måske kommer der valg før hun aner, og måske får de et elendigt KVL sammen med V og K. I min optik leger Fruen med ilden. Må jeg bede om Martin Lidegård.

Og så spiller kællingen åhhh så moralsk.

Har alle glemt, at hun holdt hånden over og løj for gramseren Østergård.?

Man får sgu kvalme, bare man hører hendes stemme!!!🤮🤮🤮🤮

Man skal forstå det rigtigt. Radikale har altid snøret socialdemokraterne. Det skal se ud som de er "røde", men det er de ikke. De er så borgerlige man kan blive. Krydret med lidt "human" flygtningepolitik. På de store linjer er de hardcore borgerlige. Vi husker de sikrede flertal, til Andres Fogh, og gav Mærsk ubegrænset adgang til olien i Nordsøen. Næsten skattefrit. Farvel til efterløn og dagpenge garanti. De har meget på deres samvittighed.

Hun er helt væk fra vinduet...
Hun mener ikke selv at kunne lide politisk arbejde...
Så tag dog for h...... at forsvinde ud af dansk politik...
Men det kan hun heller ikke finde ud af...

At være radikal er grundlæggende en modningsproces. Sofie Carsten Nielsen er først lige begyndt på processen.

Før lod hun i ren beundring Morten Østergaard styre processen. Nu er processen nået til hendes egne indre linjer. Og SKN har åbenbart både god tid og råd.

Danmark er ikke så vigtig! Den enkelte radikales placering i forhold til alle andre er det afgørende!

Heri består hele modningsprocessen!

De fleste mennesker klarer processen med bravour uden at gå ind i politik.

Se mig, hør mig, men nu ikke mere mærk mig, er den radikale proces.

De radikale lavede en elendig folkeskolereform.

Nu vil SKN være en del af løsningen!

De radikale havde opbygget en elendig sexisme kultur.

Morten Østergaard ville være en del af løsningen!

Ind imellem kommer selv en radikal videre i modningsprocessen!

Annonce