9 grunde til at ligestilling stadig er en politisk kamp

Efter 100 år med kvindelig valgret i er der stadig stor ulighed mellem mænd og kvinder på en lang række områder.
I dag markeres 100-året for Grundloven af 1915, der for første gang tillid kvinder at stemme ved Folketingsvalg. Dermed var et stort spring taget i forhold til formel ligestilling mellem mænd og kvinder.

Men kampen for ligestilling sluttede ikke i 1915. Og op gennem 1900-tallet blev der vedtaget en række yderligere lovgivning, som har forbedret ligestillingen. Ikke mindst loven om ligeløn fra 1976, der slog fast, at arbejdsgivere er forpligtiget til at betale lige løn for lige arbejde.

Men en ting er, at være formelt ligestillet. Noget andet er, om der også er ligestilling i den virkelige verden. Manglende ligestilling vil ikke kun ramme dem, det går ud over, men er et problem for hele samfundet. Samtidig er det åbenlyst, at uligheden kan gå begge veje: Det kan også være mændene, hvis frihed bliver indskrænket på grund af deres køn.

På baggrund af en netop offentligt publikation fra Danmarks Statistik, Kvinder og mænd i 100 år, præsenterer Netavisen Pio derfor i dagens anledning 9 ligestillingspolitiske udfordringer, der fortsat er relevante 100 år efter kvinder fik stemmeret.

Kvinder halter stadig bagud på lønnen
En af de hyppigste anvendte parametre for den manglende ligestilling er det såkaldte løngab på det danske arbejdsmarked, det vil sige forskellen på hvad mænd og kvinder tjener ved lønarbejde. Ifølge tal fra Danmarks Statistik, så var der i 2014 stadig et løngab mellem mænd og kvinder på 14 procent. Der er dog står forskel mellem forskellige brancher på arbejdsmarkedet. Ser man isoleret på løngab inden for håndværk og industri, er det faldet ret betydeligt de sidste tyve år. Fra omkring 15 procent i 1995 til omkring 4 procent i 2015.

Løngabet afspejler, at der stadig er en betydelig kønsopdeling på det danske arbejdsmarked, som er i mændenes favør. Kvinder er eksempelvis overrepræsenteret blandt FOA-medarbejdere i det offentlige, til gengæld er mænd overrepræsenteret på det private arbejdsmarked, hvor lønnen er højere. Kvinder tager også oftere deltidsjob end mænd.

Kvinder laver stadig mest arbejde i hjemmet
Selvom markant flere kvinder er kommet på arbejdsmarkedet de sidste 50 år, trækker kvinder stadig det største læs på hjemmefronten. En undersøgelse viser at kvinder i gennemsnit bruger 11,5 timer på husligt arbejde, hvilket er 30 procent mere end mændene. Selv hvis man indregner, at mænd i gennemsnit har en højere arbejdsuge end kvinder, betyder det faktisk, at kvinder har en længere arbejdsuge end mændene. Den ulige fordeling af arbejdet i hjemmet har selvsagt betydning for kvindernes stilling på arbejdsmarkedet, og dermed også konsekvenser for eksempelvis løngab og pensionsformue.

Kvinder tager over 90 procent af barslen
Ifølge de seneste statstikker, så tager kvinderne stadig over 90 procent barslen. Det har konsekvenser for både mænd og kvinder. For kvinder betyder det, at de kommer bagud i forhold til at optjene anciennitet på arbejdsmarkedet og dermed løn, ligesom de også får sparet mindre op til deres pension. Også for mændene har den skæve fordeling af barslen konsekvenser. Ud over det åbenlyse i, at fædrene får markant mindre tid sammen med deres børn mens børnene er helt små, betyder det også, at mænd ofte står svagere i sager om forældremyndighed. Her lægger systemet nemlig vægt på, hvem der har tilbragt mest tid sammen med børnene i de tidlige år.

Kvinder er underrepræsenteret i det politiske system
Selvom det altså er 100 år siden, at kvinder fik stemmeret til Folketinget og muligheden for at stille op, er politik fortsat domineret af mænd. Det gælder både hvis man ser på kandidatfeltet, og hvis man ser på de kandidater, der ender med at blive valgt. Og det gælder uanset om man ser på valg til Folketinget, regioner eller kommuner. I regeringen er 6 ud af 20 kvinder ministre, svarende til 30 procent. I det nuværende Folketing er udgør kvinderne knap 40 procent, og blot 15 ud af landets 98 kommuner har en kvindelig borgmester. Kvinders underrepræsentation i de vigtige, politiske beslutningsorganer kan selvsagt få indflydelse på den lovgivning, der vedtages.

Kvinder er underrepræsenteret i erhvervslivets top
Også når det gælder magten i erhvervslivet, halter det med ligestillingen. Der har i mange år været fokus på, at mændene sad på langt størstedelen af de tunge poster. Ifølge tal fra Erhvervsstyrelsen udgør kvinder 150 ud af 1056 bestyrelsesmedlemmer i landets børsnoterede selskaber. Det svarer til cirka 14 procent. Ser man på samtlige aktieselskaber i Danmark, er tallet godt 19 procent. Den lave andel har ikke kun konsekvenser for de kvinder, der måtte blive forbigået, men også for samfundet som helhed. Det betyder nemlig, at bestyrelserne i erhvervslivet ikke nødvendigvis er besat med de mest kompetente personer, og at store ressourcer ikke udnyttes. Og det går selvsagt ud over væksten i dansk økonomi.

Kvinder udsættes for mest seksuel chikane og flest overgreb
Kvinder udsættes langt hyppigere for seksuelle overgreb, end mænd gør. Mere end hver anden danske kvinde har været udsat for fysisk eller seksuel vold. Faktisk indtager danske kvinder i en international sammenligning en kedelig topplacering, når det kommer til sexchikane. Altså forbrydelser, det specifikt begås på grund af deres køn. Gerningsmændene er i langt de fleste tilfælde mænd. Det er et samfundsproblem, da det afspejler et generelt syn på kvinder i samfundet, som kan være en barrierer mod fuld ligestilling.

Mændene halter bagud i uddannelsessystemet
Det har i mange år været kendt, at pigerne og kvinderne i dag klarer sig bedre i uddannelsessystemet end drengene og mændene. Det er forholdsvist flere mænd end kvinder der kun har folkeskolen som den højeste fuldførte uddannelse. Omvendt er der markant flere kvinder, der gennemfører en mellemlang og lang videregående uddannelse. Undersøgelser fra AE-Rådet viser blandt andet, at piger er bedre til at bryde den negative sociale arv end drenge, og at pigerne klarer sig bedre ved afgangseksaminerne i folkeskolen end drengene. Den store ulighed i uddannelse er selvsagt et problem for samfundet, som kan bidrage til et mere skævt arbejdsmarked i fremtiden.

Kvinder er underrepræsenteret i den videnskabelige elite
Også når det gælder magten i den akademiske verden, er kvinderne i klart mindretal. Selvom stadigt flere kvinder som nævnt gennemfører en videregående uddannelse, er udgør kvinderne kun 32 procent af det samlede, videnskabelige personale. Kvinderne udgør ifølge Uddannelsesministeriet 18 procent af professorerne, 31 procent af lektorerne og 41 procent af adjunkterne. Den skæve fordeling kan have betydning for hvilken type af forskning der bedrives, og dermed også de anbefalinger, der spyttes ud fra landets videnskabelige institutter.

Mænd er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikker
Ser man på statistikkerne over kriminalitet, så er mændene langt overrepræsenteret blandt dem, der modtager domme. De gælder inden for alle aldersgrupper og inden for stort set alle typer af kriminalitet. Blandt dem, der i 2014 blev idømt en ubetinget fængselsstraf, var 8.945 mænd og 574 kvinder. Mændene udgjorde altså 94 procent! Det tyder på, at vi som samfund ikke har fundet ordentlig måde at forebygge, at særlig mænd havne i en kriminel løbebane.


Kommentarer fra Facebook

Annonce