Fædre har brug for en hjælpende hånd

Gode overenskomstvilkår spiller en væsentlig rolle for fædres udnyttelse af mulighederne for at tage barsel. Men fædrene har brug for en hjælpende hånd i form af klare rettigheder i lovgivningen, hvis der skal skabe mere ligestilling.
Forbedring af fædres ret til barsel er godt for børnene, for fædrene selv og ikke mindst for mødrene, idet mange af de forskelle, der eksisterer mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, udspringer af kvinders lange barselsforløb.

Manglen på klare rettigheder til fædrene betyder, at det kan være sværere for fædrene at ”komme til”

Det var derfor en stor skuffelse, da den tidligere regering droppede at indføre den øremærkede barsel til fædre, og der er ingen grund til at forvente, at den bold vil blive taget op af egen kraft af den nye regering. Ikke desto mindre er ideen om at sikre fædrene klare rettigheder ligeså relevant i dag som før valget. For det er samspillet mellem klare rettigheder i lovgivning og gode økonomiske rammer i overenskomsterne, der gør tricket.

Nye tal fra Danmarks Statistik bekræfter det, som man allerede ved i de andre nordiske lande: Når fædre sikres gode, klare rettigheder til orlov, gør de også brug af dem.

Tabel 1: Barsel for HK-fædre med og uden overenskomst
hkklumme1

Tabellen ovenfor viser to ting. For det første er der langt flere fædre, der afholder orlov, når de er omfattet af en overenskomst. Mens næsten 9 ud af 10 fædre, der er omfattet af overenskomst holder orlov, gælder det samme kun for 7 ud af 10 fædre uden overenskomst.

For det andet er fædre mere tilbøjelige til at holde længere orlov, når de via overenskomsterne sikres klare rettigheder og ikke mindst løn under fædreorloven. Fædre med overenskomst, der holder orlov, holder i gennemsnit orlov i 40 dage, mens det samme tal for de fædre uden overenskomst er 30 dage.

Danmark er det eneste land i Norden, hvor der ikke er indført øremærkning af forældreorlov til fædre

Dykker man dybere ned i tallene, kan man se, at fædres udnyttelse af mulighederne for at holde orlov også afhænger de konkrete overenskomstrettigheder. På det tidspunkt hvor HK-fædrene i undersøgelsen afholdt orlov, havde de ansatte i den offentlige sektor ret til 2 ugers fædreorlov og forældreorlov i mellem 6 og 12 uger, alt sammen med fuld løn.

Fædre på det private arbejdsmarked havde derimod i samme periode typisk ret til 2 ugers fædreorlov med fuld løn og mellem 4 og 7 ugers forældreorlov med fuld løn op til et timelønsmaksimum på 135/140 kr. Tallene i tabellen viser, at fædre omfattet af offentlige overenskomster holdt i gennemsnit orlov i 50 dage eller godt 7 uger; fædrene i den private sektor med overenskomst holdt derimod kun 35 dage, svarende til 5 uger.

Forældreorloven er "mors orlov"
Gode overenskomstmæssige forhold er helt centrale for fædres brug af orlov, men der er selvfølgelig også andre forhold, der spiller ind. Virksomhedsstørrelse, kulturen på virksomhed, forældrenes indkomst, jobsikkerhed og prioriteringer i familien er nogle af dem.  Og herudover kommer spørgsmålet om klare rettigheder i loven og ”legitimering” af fædres orlov.

Selvom forældreorloven på 32 uger kan afholdes af både moren og faren, har forældreorloven ifølge tidligere økonomiske vismand Nina Smith fra starten være opfattet af ”mors orlov”. Og det også en opfattelse, som mange arbejdsgivere deler.

Manglen på klare rettigheder til fædrene betyder, at det kan være sværere for fædrene at ”komme til” og tal fra Danmarks statistik viser, at rigtig mange fædre fortsat ikke tager del i forældreorloven. Mens 82 pct. af fædrene til børn født i 2013 holdt fædreorlov (de første 2 uger), var det kun 37 pct. af fædrene, der holdt forældreorlov.

Blandt HK’s medlemmer i den offentlige sektor, der alle er omfattet af en overenskomst, er det 6 ud af 10 fædre, der holder forældreorlov. Blandt HK’s medlemmer i den private sektor samlet set, dvs. både overenskomstdækkede og ikke-overenskomstdækkede, er det kun 3 ud af 10.

Danmarks eneste land i Norden uden øremærkning
Forskning på området peger på, at klare rettigheder til fædrene sammen med de økonomiske rammer er afgørende for, at fædre benytter sig af deres rettigheder. Danmark er det eneste land i Norden, hvor der ikke er indført øremærkning af forældreorlov til fædre, og det kan ses i tallene for fædrenes udnyttelse af orloven.

Tabel 2: Fædrebarsel i de nordiske lande
hkklumme2

Længst er man nået på Island, hvor 3 ud af 9 måneder (2013) er øremærket til fædrene. Det har betydet, at fædrene afholder 34,5 pct. af en samlede orlov. Også i Norge og Sverige er man kommet langt, fordi loven giver fædrene klare rettigheder.

Når det har været lettere at komme igennem med øremærkning af orlov i de øvrige nordiske lande hænger det sammen med, at øremærkningen har været tænkt ind fra starten eller styrkelsen af fædres rettigheder er sket samtidigt med, at der er foretaget en udvidelse af den samlede orlov.

Da det ikke ligger i kortene, at den samlede barselsorlov vil blive udvidet i Danmark, har kredse i fagbevægelsen i de senere år peget på en model, hvor tre måneder af den samlede orlov øremærkes til fædrene, men en del af de øremærkede orlov (eksempelvis 4 uger) i overgangsperiode vil kunne overdrages til moren.

Denne model vil sikre at fædrene får mulighed for at tage aktiv stilling til, hvor meget orlov de vil afholde. Det vil samtidigt sikre fortsat fleksibilitet i familierne. Og det vil give arbejdsmarkedets parter mulighed for at skabe økonomisk trygge rammer omkring orloven på hele arbejdsmarkedet.

 

Ole Just er økonom i analyseafdelingen hos HK Danmark.

“Faglige talknusere” er en fast analyseklumme på Netavisen Pio, hvor fagbevægelsens regnedrenge og -piger analyserer tidens økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer. Bidragene kommer ugentligt fra LO, Dansk Metal, FTF, 3F, FOA og HK.


Kommentarer fra Facebook