111 år mere med uligeløn

Regeringen vil fjerne SR's ligelønslov fra 2014. SFI’s beregning af, at det vil tage 111 år, før der er ligeløn på danske arbejdsmarked, er et uacceptabelt, men desværre ikke et urealistisk, scenarie.
Regeringen vil senere på året fremsætte et forslag til en ny ligelønslov, der fjerner de fleste nye tiltag om ligelønsstatistik, der blev gennemført under SR i 2014. Ophævelsen af de nuværende bestemmelser om ligelønsstatik vil betyde, at ligelønsloven bortset fra nogle få men centrale undtagelser rulles tilbage til den lov, der blev vedtaget i 2006.

SFI’s evaluering fra 2011 viste, at denne lov ikke virkede. Op til 75 pct. af virksomhederne udarbejdede ikke ligelønsstatistikken og kun 8 ud af 10 af de virksomheder, der lavede statistikken, informerede medarbejderrepræsentanterne om det.

Modsat den gænge opfattelse er det danske arbejdsmarked stadig præget af store lønforskelle mellem mænd og kvinder. I EU-sammenhæng er Danmark placeret i det grå midterfelt tæt på EU-gennemsnittet. Ifølge den seneste SFI-ligelønsanalyse fra 2013 var der, som det fremgår af tabel 1, en gennemsnitlig lønforskel mellem mænd og kvinder på 17,4 pct. for hele arbejdsmarkedet.

Tabel 1: Lønforskelle mellem mænd og kvinder, 2011
hkklumme3

Forskellen på 17,4 pct. afspejler blandt andet det kønsopdelte arbejdsmarked med relativt mange kvinder i den offentlige sektor og forholdsvis mange mænd i den private sektor. Bruttolønsforskellene mellem kønnene er mindre, når man ser på de enkelte sektorer hver for sig. Opdelt på sektorer er lønforskellene størst i den private sektor, og især blandt de mindre private virksomheder, som undtages med regeringens forslag.

Stor del af lønforskellen er uforklaret
En stor del af lønforskellen kan ikke forklares ud fra kendskab til mænds og kvinders job, uddannelse, arbejdserfaring, ledelse m.v., dvs. forhold, der spiller ind på lønnen, og er således uforklaret. Den uforklarede lønforskel bliver som oftest fortolket som et mål for uligeløn, men diskrimination kan optræde både i det, der kan forklares (flere mænd end kvinder bliver ledere) og i det, der ikke forklares (kvinder får mindre afkast af uddannelse). Derfor er det vigtigt at holde øje med både den samlede lønforskel og den uforklarede lønforskel.

Det går meget langsomt med at lukke løngabet mellem mænd og kvinder

Analyser foretaget af SFI’s forskere viser, at det går meget langsomt med at lukke løngabet mellem mænd og kvinder. Indsnævringen af lønforskellene næsten gået i stå. De små tegn på fald i løngabet under kriseårene kædes sammen med stigningen i ledigheden efter 2008, en konklusion, som også en EU-rapport fra 2014 har peget på. Ifølge en beregning, som SFI har lavet tidligere i år, vil det tage yderligere 111 år før lønforskellene mellem mænd og kvinder er elimineret, hvis tingene blot får lov at stå til.

Man kunne tro at sådanne beregninger, ville mane til eftertanke, og få en regering der i andre sammenhænge prioriterer ligestilling mellem kønnene, til om ikke at styrke lovgivningen, så i det mindste undlade at fjerne bestemmelser, der kan sikre større grad af og skabe bedre, og mere afbalancerede rammer for samarbejdet om ligeløn på virksomhederne, før de overhovedet har fået lov til at virke. Men det er ikke det, der umiddelbart kommer til at ske.

Færre virksomheder vil være omfattet af ny lov
Med regeringens forslag vil langt færre virksomheder og lønmodtagere blive omfattet. Hvor den gældende lov indebærer, at alle virksomheder med 10 fuldtidsansatte og mindst 3 mænd og 3 kvinder ansat vil modtage en kønsopdelt lønstatistik fra Danmarks Statistik kvit og frit til brug for ligelønsarbejdet, vil den nye lov kun omfatte virksomheder med 35 ansatte og mindst 10 kvinder og 10 mænd beskæftiget i den mest detaillerede stillingskode, der anvendes i Danmarks Statistik.

Antallet virksomheder, der omfattes af reglerne om ligelønsstatistikken, forventes at falde fra godt 13.000 til ca. 3.500.  Alene i den private sektor, hvor ligelønsproblemerne er mest udtalte, falder antallet fra 12.500 til knap 3.000 virksomheder. Og antallet af lønmodtagere, der er ansat på de virksomheder, der omfattes falder fra 2,2 til 1,2 mio. mænd og kvinder. Og endnu færre lønmodtagere vil reelt komme til at indgå i ligelønsstatistikken, fordi der på mange virksomheder ikke er 10 mænd og 10 kvinder ansat i den samme stillingskode på det mest detaillerede niveau.

Adgangen til ligelønsstatistikkerne er derfor helt afgørende for at få elimineret ulovlige lønforskelle

Som om dette ikke er slemt nok, indeholder regeringens udspil også en ny regel om, at virksomheden alene skal vurdere om en lønforskel er så væsentlig, at den skal informere medarbejderne. Det synes imidlertid indlysende, at ledelse og medarbejdere kan have forskellige opfattelser af, hvornår en lønforskel er væsentlig. Samlet set er der grund til at frygte, at løngennemsigtigheden vil falde til et niveau, der er lavere end det, der har været gældende i sidste par år til skade for ligelønnen.

Det er svært at gøre noget ved ulovlige lønforskelle, hvis lønmodtagerrepræsentanterne ikke har adgang til information om løn opdelt på køn og arbejdsfunktion. Adgangen til ligelønsstatistikkerne er derfor helt afgørende for at få elimineret ulovlige lønforskelle.

Selvom det forekommer naivt, må vi håbe, at regeringen besinder sig. For 111 år mere med uligeløn er et uacceptabelt, men desværre ikke et urealistisk scenario.

 

Ole Just er økonom i analyseafdelingen hos HK Danmark.

“Faglige talknusere” er en fast analyseklumme på Netavisen Pio, hvor fagbevægelsens regnedrenge og -piger analyserer tidens økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer. Bidragene kommer ugentligt fra LO, Dansk Metal, FTF, 3F, FOA og HK.


Kommentarer fra Facebook