Alternativets strukturløse tyranni

Alternativet indkalder til krisemøde lørdag den 7. januar efter kritik fra medlemmerne. Det kan meget vel være en letkøbt drøm om en moderne, strukturløs og flad struktur, som nu skaber fortvivlelse og frustration i baglandet.
Der er lagt op til tidlig forårsrengøring i Alternativet. Kritiske røster i partiet bryder partiets hvedebrødsdage med klager om topstyring og manglende inddragelse. Klagerne angriber selve fundamentet for Uffe Elbæks parti. Alternativet skulle, som den nye frække dreng i klassen, netop indvarsle en ny æra af borgerinddragelser, innovative omgangsformer og implementering af ny politisk kultur. 

Alternativets venlige revolution, fuldstændige åbenhed og flade struktur skulle sikre, at flere kom til orde og blev inddraget. Det skulle være slut med den gammeldags topdown-filosofi. Set i mit perspektiv har målet om en ny politisk kultur, viljen til selvransagelse og evnen til at bryde med de vante rammer hos de etablerede partier været et tiltrængt og velment indspark i dansk politik.

Det første krisemøde i partiets historie
Men nu begynder idealerne måske alligevel at krakelerer en smule. Op til jul indtrådte virkeligheden for alvor hos Alternativet, da en række medlemmer tog til genmæle overfor partiets ledelse: ”Man kan heller ikke lede en stor landsdækkende organisation ved at sidde og sende mails ud. Det virker ikke. Folk skal inddrages, involveres og begejstres”, skrev forhenværende kredsformand for Alternativet i Vestjyllands Storkreds Povl E. Petersen på partiets dialogforum.

Den interne kritik går igen på flere af Alternativets Facebookgrupper, hvor man blandt andet har efterlyst et ekstraordinært landsmøde, en større omlægning af den organisatoriske struktur og lavere løn til forpersonen. Den samlede kritik har ført til, at Alternativets Hovedbestyrelse har indkaldt til, hvad der bedst kan beskrives, som det første krisemøde i partiets historie den 7. januar.

Ifølge det offentligt tilgængelige referat fra Alternativets Hovedbestyrelse den 9. december (se dokument: 09.12.2016), så lyder intentionen med det ekstraordinære møde således:

a-krisemode
’Det organisatoriske, ved jeg slet ikke noget om’

Medlemmernes kritik fik også partistifter Uffe Elbæk på banen med et noget overraskende budskab, hvor han blot fremhævede de vandtætte skotter mellem partiets politiske og organisatoriske struktur.

Det var med organisationsdiagrammet i hånden, at Uffe Elbæk sendte aben videre til sine organisatoriske partifæller: ”Jeg vil godt præcisere, at mit fokus som politisk leder af Alternativet er, hvad der foregår her på Christiansborg, og hvordan vi gør det bedst muligt med afsæt i vores værdier og vores politiske manifest. Den anden søjle er vores hovedbestyrelse og kredsbestyrelser landet over. Og her er det ret opdelt, så der er noget af det organisatoriske, som jeg slet ikke ved noget om”

Uffe Elbæk vil altså hverken blande sig i eller tage ansvar for de interne uenigheder, fordi de drejer sig om ’noget af det organisatoriske’. I sig selv en bemærkelsesværdig pointe, som kun bliver forstærket

Inspirationen kommer fra ’68 og anarkisterne
Men det, der på papiret kunne ligne en klassisk omgang ansvarsfralæggelse og direkte arrogance overfor medlemmerne, handler måske nærmere om et fejlslagent ideal for at drive en politisk organisation. Ifølge Uffe Elbæk kommer inspirationen fra 68’ernes oprør og fra en anarkistisk bølge i starten af 1900-tallet. Den nye kultur skulle grundlægges på fraværet af topdown-ledelse og hierarkiske beslutningsgange, samt en maksimal inddragelse over hele linjen.

Tanken om at gøre det hele på en løsere, friere og mere moderne måde adresserede den amerikanske feminist Jo Freeman allerede i 1970 i det ikoniske essay ”The Tyranny of Structurelessness”, der handlede om den amerikanske kvindebevægelse. En bevægelse, der var kendetegnet ved en overlagt mangel på struktur.

Strukturløshed skjuler, hvor magten er
Den grundlæggende pointe er, at strukturløshed er en organisatorisk umulighed, og dernæst at manglende formel magt altid vil blive erstattet af uformel magt. Man kan sagtens droppe de kedelige vedtægter, de ligegyldige referater og lade som om, at alle bestemmer lige meget. Alligevel vil fraværet af formel magt blot blive afløst af en uformel magt, som Jo Freeman påpeger: ”Strukturløsheden bliver således til en måde at maskere magten på… Reglerne for, hvordan beslutninger træffes, er kun kendt af de færreste og viden om magten er begrænset til dem, der kender (de uformelle) regler. De, der ikke kender reglerne og er ikke tilhører de særligt indviede, forbliver i forvirring eller lider af paranoide vrangforestillinger om, at der sker noget, som de ikke er helt klar over”.

Resultatet af den efterstræbte strukturløshed risikere at blive en mere skjult og hengemt magt. Hvis man undgår at skabe en klar struktur med klar kompetencefordeling og et klar repræsentation, så betyder det ikke, at magten forsvinder, men blot at magten overdrages til et snævert netværk eller til en mindre elite. Disse træffer så beslutningerne, uden at stå direkte til ansvar eller uden at delagtiggøre andre i, hvad der foregår. Resultatet af en sådan flad struktur risikerer altså at skabe netop den uigennemsigtighed og lukkethed, som Alternativet selv har som erklæret mål at bekæmpe. Dermed kan Uffe Elbæks tropper ende med ikke at praktisere den kamp, som de selv prædiker.

Jeg vil på ingen måde påstå, at Uffe Elbæk eller andre i Alternativet bevist har svigtet deres  udgangspunkt, men blot pointere, at deres ambition om en ny politisk kultur måske er lettere at vinde popularitet på end den er at føre ud i livet.

At balancere på et knivsæg
Alternativet befinder sig i et klassisk dilemma, som mange nye partier og organisationer har prøvet før dem. De vil gerne fastholde deres position som dem, der tør gøre alting anderledes, mens de samtidig også gerne vil opnå den slagkraft, der muliggør skabelsen af varige forandringer. De to mål er ikke nødvendigvis indbyrdes udelukkende, men Alternativet skal efter krisemødet forsøge at finde en ny balance, der givetvis kommer til at kræve en tydeligere og mere formel struktur.

De store drømme om at gøre alting anderledes og bedre end alle andre partier kan meget vel blive direkte undergravende og gøre Alternativet til sin egen værste fjende.

 Jens Jonatan Steen, er chefredaktør på Netavisen Pio

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook