Amerikansk primærvalg i nat: Bernie Sanders er favorit

Senator Bernie Sanders er smal favorit til at tage det første skridt på vejen mod demokraternes præsidentnominering.
Næsten tre års mere eller mindre intens valgkamp i delstaten Iowa bliver afgjort i nat, når de demokratiske vælgere i ”The Hawkeye State” som den kaldes, i nat dansk tid samles for at pege på deres foretrukne præsidentkandidat.

Ser man på meningsmålingerne - og dem er der mange af - så tegner der sig et lille, men stigende forspring på et par procent til senator Bernie Sanders, foran tidligere vicepræsident Joe Biden, mens den unge Pete Buttigieg, der har været borgmester i en lille by i delstaten Indiana, ligger på tredjepladsen og senator Elizabeth Warren ligger nummer fire.

Bernie Sanders er også bookmakernes favorit. Det giver kun pengene godt halvanden gang igen hvis han vinder, mens det giver pengene 2,25 gange igen, hvis Biden vinder,

Der er i alt 11 kandidater, som stiller op til at blive demokraternes præsidentkandidat.

Den 78-årige Bernie Sanders var kun marginaler fra at vinde primærvalget i Iowa for fire år siden, da han stillede op mod Hillary Clinton, men i år spås hans gode chancer for at vinde – ikke mindst fordi stemmerne er blevet spredt ud på flere modkandidater.

Iowas indviklede regler

I 2016 deltog kun 172.000 demokrater ved de såkaldte caucus, der er et indiansk ord som betyder forsamling.

Det der officielt er på spil, er delegerede til partiets konvent. Dem er der i alt 3.979 af, og det kræver således 1.990 delegerede for at vinde nomineringen.

Det yderst komplicerede valgsystem i Iowa betyder dog, at det er meget svært på forhånd at spå om hvordan statens i alt 41 delegerede bliver fordelt.

Der er nemlig ikke tale om en egentlig afstemning, som man kender det ved normale valg, men om borgermøder, hvor deltagerne skal pege på hvem der skal repræsentere dem på nogle regionale møder, som så skal pege på nogle delegerede, som skal deltage på et statsmøde, som så fordeler de delegerede.

Hvem holder sig i live?

Der er som sagt kun 41 delegerede på spil, og med de små marginaler, der lige nu er mellem kandidaterne, så er det ikke fordi resultatet matematisk betyder alverden for hvem der bliver kandidat.

Det handler mere om hvem der vinder, og dermed kan få et eventuelt momentum inden primærvalget i New Hampshire den 11. februar og så handler det om hvem der underpræsterer og må pakke præsidentambitioner og -kampagne sammen.

Vil Minnesota-senator Amy Klobuchar f.eks. fortsætte sin præsidentvalgkamp, hvis hun kun får de omkring 10 procent hun står til.

Hvem der i sidste ende bliver demokraternes præsidentkandidat afgøres formelt på konventet, som afholdes den 13.-16. juni i byen Milwaukee i delstaten Wisconsin.

Trump-udfordrere overses

Republikanerne holder også primærvalg, og her forventes præsident Donald Trump at blive den store vinder, også selv om han i princippet har to modkandidater. I modsætning til demokraterne, så anerkendes de to modkandidater ikke rigtigt af partiet.

Der har ikke været nogen debatter og flere stater har ligefrem aflyst deres primærvalg med argumentet om, at det alligevel var for dyrt at gennemføre, når der nu kun var en kandidat.

Præsidentvalget i USA er den 3. november.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook