Annonce

Arbejdsmarkedsforsker: LO og FTF-fusion sker mindst 20 år for sent

Ove Kaj Pedersen vurderer, at en fusion vil kunne fremtidssikre fagbevægelsen, kritikere frygter, at fusionen vil give organisationen 'svage muskler.'
2018 kan blive et skæbnesvangert år for den danske fagbevægelse:

Den 9. februar mødes forretningsudvalget i FTF med hovedbestyrelsen i LO for at diskutere, hvorvidt de to organisationer skal fusionernes og fremover repræsentere 1,5 millioner medlemmer.

Det er på høje tid, mener professor i arbejdsmarkedspolitik Ove Kaj Pedersen, som vurderer, at en fusion vil sikre fagbevægelsens indflydelse fremover:

”Dette er ikke bare en kamp om fagbevægelsens fremtid. Det er også en kamp om en bestemt samfundsmodels fremtid, og jeg tror godt, vi ved, hvor udsat den samfundsmodel er i øjeblikket. Det værdigrundlag, der er lagt frem, er det bedste og mest konkrete værdigrundlag, jeg nogensinde har læst, og det bunder i et ønske om at fastholde en velfærds- og en samfundsmodel som har en plads til fagbevægelsen.”

Men fusionen vækker stadig heftig debat; fortalere mener, at organisationen vil fremstå mere slagkraftig, mens kritikere frygter, at en demokratisk dimension vil gå tabt, og at organisationen vil blive svag af at skulle gabe over for forskellige interesser.

En ny kraftkilde i samfundet
Over Kaj Pedersen fremhæver, at fusionen i hovedtræk betyder, at den private og den offentlige sektor slås sammen:

”Den offentlige sektor, dens medarbejdere og organisationer er jo i dag nogle af de stærkeste overhovedet i det danske samfund. Den sektor indtager i dag en position, som den aldrig nogensinde har indtaget før. Dette er et forsøg på at binde den offentlige og private sektor sammen i en organisation, som repræsenterer lønmodtageren. Uanset om denne er faglært, ufaglært, kvinde, mand, privat eller offentligt ansat.”

Det forslag jeg har læst, lægger op til en hovedorganisation som skal være en politisk aktør, som agerer ind i det politiske med større kraft end tidligere

Hermed forudser han, at den nye organisation kan blive en ny kraftkilde i det danske samfund, hvor hovedorganisationen også kan indtage en mere politisk position:

”Det forslag jeg har læst, lægger op til en hovedorganisation som skal være en politisk aktør, som agerer ind i det politiske med større kraft end tidligere, men som forsøger at bevare den traditionelle position i overenskomstsystemet ud fra en overbevisning om, at politik og overenskomstsystemer er så overlappende i dag, at det er svært at se forskel.”

Et problem med fusionen er dog, at ”den sker mindst tyve år for sent,” mener Ove Kaj Pedersen.

Store resultater kræver store sko
Også Kim Simonsen, forbundsformand i HK mener, at fusionen vil gøre fagbevægelsen mere slagkraftig:

Hvis vi skal have de store resultater, så skal vi have nogle større sko på.

”I løbet af i dag har vi diskuteret ligestilling på baggrund af de ting, der sker på Island lige nu (hvor en ny ligelønslov er trådt i kraft per årsskiftet, red.). Bare i LO kan jeg konstatere, at der er flere holdninger til, hvordan den udfordring skal løses. Er det via lovgivning eller overenskomster? De har formentlig en tredje holdning ovre i FTF. Hvis vi skal have gennemslag, så bliver vi nødt til at træde i én retning, som selvfølgelig kan justeres demokratisk, men det går ikke, at for eksempel FTF kommer og siger noget andet end LO – for hvad sker der så? Så sidder de i DI og i Moderniseringsstyrelsen og bestemmer fuldstændigt hvilken retning vi skal gå. Det synes jeg, vi har set for meget af i de seneste år,” siger han og tilføjer:

”Hvis vi skal have de store resultater, så skal vi have nogle større sko på.”

Lille og aktiv organisation kan få indflydelse
Det er dog ikke alle i fagbevægelsen, der deler begejstringen for en fusion. Max Meyer, forbundsformand i Blik og Rør, som også  er en del af LO, siger:

Vi har kunnet se, at den indflydelse vi har kunnet få ved at være en lille og fagligt aktiv organisation, den er virksom.

”Vi har kunnet se, at den indflydelse, vi har kunnet få ved at være en lille og fagligt aktiv organisation, den er virksom. Vi tror ikke på, at det at blive større, vil give mere indflydelse. Jo, hvis dem vi blev større med, var mere lig os selv, men FTF er for mig en stor offentlig gruppe, vi er primært en privat gruppe, vi har helt differentierede interesser i forhold til, hvordan vi ønsker at udvikle både vores egne overenskomster, men også i forhold til trepartsforhandlingerne.”

Max Meyer frygter, at organisationen vil få ”svage muskler” af en fusion, da organisationen vil blive så stor, at det vil blive endnu sværere end i dag at nå til enighed.

’Vi kan ikke gifte os til mere indflydelse’
Fortalerne for fusionen vurderer, at det udefrakommende pres på fagbevægelsen gør en fusion nødvendig. Det gælder faldende medlemstal, faldende organiseringsgrad og dalende politisk indflydelse.

Vi kan ikke gifte os til mere indflydelse. Så skulle vi i hvert fald have fundet en rig enke, men det er ikke det, vi har fundet.

Max Meyer fortæller, at han anerkender det udefrakommende pres på fagbevægelsen, men han mener ikke, at en fusion vil sikre bevægelsen fra det pres:

”Vi kan ikke gifte os til mere indflydelse. Så skulle vi i hvert fald have fundet en rig enke, men det er ikke det, vi har fundet. Vi har fundet en partner, som ikke har mere indflydelse end os. Godt nok har de medlemmer, men jeg synes, vi burde forlove os med den partner, vi virkelig ønsker os. (…) I Blik og Rør har vi haft medlemsfremgang de sidste 5-6 år, fordi vi har arbejdet aktivt for det. Vi er en lille faglig organisation,en selvfølgelig kan man selv gøre noget, hvis man vil det - løsningen er ikke nødvendigvis at få 400.000 medlemmer mere.”

 


Flere artikler om emnet