Bank om skattesnyd: Vi gjorde ikke nok

Nordea indrømmede under dagens høring, at banken kunne have gjort mere for at sikre sig, at de ikke blev brugt som en platform for skattely. Både Nordea og de øvrige banker hævder samtidig, at der nu er strammet op.
Der er foregået ting, som vi ikke er for stolte af, men nu er der strammet op, så vi ikke længere kan bruges som platform for skatteunddragelse. Nogenlunde sådan lød budskabet fra tre af Danmarks største banker, Nordea, Danske Bank og Jyske Bank, som i dag var mødt frem til offentlig høring i Folketinget.

Det var Folketingets skatteudvalg, der oven på den seneste tid meget omtalte læk af papirer fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama, der blandt andet involverede flere danske banker, havde indkaldt både repræsentanter fra bankverdenen og en række eksperter til at give deres bud på, hvordan vi kommer skattesnyd til livs.

”Vi kan alle konstatere, at for år tilbage der foregik der ting i bankverdenen, som vi ikke vil acceptere i dag. Normer og regler har ændret sig med tiden. Og med dagens briller, så gjorde vi ikke nok for at sikre os imod, at vi kunne blive brugt som platform for skatteunddragelse”, lød det fra Nordeas direktør Torben Laustsen.

Han understregede samtidig, at banken tager de seneste dages afsløringer ”ekstremt alvorligt”, og vil ”undersøge til bunds”, om der er hold i påstandene om, at Nordea aktivt har rådgivet om at skjule penge for de danske skattemyndigheder. ”Hvis der er tegn på, at vi ikke har fulgt regler, vil vi træffe de nødvendige foranstaltninger for at rette op på det”, lød det.

Strammet op på reglerne
Angeren var dog ikke større, end at Torben Laustsen samtidig fastholdt, at banken overholdt de gældende regler, der på det tidspunkt ikke stillede krav om, at bankerne skulle sikre sig, at der blev betalt skat af pengene.

”Kan man i denne sag klandre os for noget, er det at vi ikke var mere proaktive og tog mere ansvar endnu tidligere. Jeg vil ikke stå her og forsvare det, men det var ganske enkelt ikke et krav til bankerne, at vi skulle sikre os, at kundernes penge var deklarerede til skattemyndighederne – altså at kunderne betalte den skat de skulle, når de var kunder i vores internationale banker. ”

Også Flemming Steen Prissted og Jens Lauritzen fra Jyske Bank tog afstand fra den seneste tids eksempler på skatteunddragelse. ”Vi medvirker ikke og har aldrig medvirket til skatteunddragelse. Vi rådgiver ikke om skat, men henviser til skatterådgivere”, lyder det fra Jens Lauritzen.

De afviste begge at have samarbejde med meget omtalte selskab Mossack Fonseca i Panama, men indrømmede at de i forbindelse med overtagelse af kunder fra andre banker også havde overtaget kunder, der havde aktiviteter gennem selskabet. Flere af disse aktiviteter er imidlertid nu, ifølge bankerne, lukket ned. Bankerne afviste dog samtidig, at der i sig selv er noget galt i at oprette et selskab i et land der bruges som skattely, eksempelvis Panama. Det afgørende er, hvad formålet med at oprette selskabet er.

Ifølge de tre bankfolk er der de seneste år blevet strammet markant op på reglerne, blandt andet ved at der nu er krav i om mere gennemsigtighed i de selskaber, der oprettes. Det skal blandt fremgå tydeligt, hvem den reelle ejer af selskaberne er, så oplysninger om ejerens økonomi kan indberettes til de relevante myndigheder. Bankerne fortalte også, at de siden opstramningen af reglerne har mistet en række kunder, som ikke ønskede at indrette sig efter de nye regler.

Bankernes forklaring fik en blandet modtagelse blandt politikkerne, der på den ene side kvitterede for bankernes forsikring om at stramme op på deres praksis, men samtidig udtrykte tvivl om, hvorvidt det er sidste gang, verden vil blive rystet af afsløringer om skatteunddragelse.

Socialdemokraternes Jesper Petersen gav udtryk for underen over, at det der skulle ny lovgivning til, før bankerne begyndte at interessere sig for, om der blev betalt skat af de penge, der blev sat ind i banken. Hans kollega Jeppe Bruus undrede sig over, at hvordan normerne i bankverdenen kan have ændret sig så drastisk på de få år, der er gået siden Nordeas involvering med Mossack Fonseca.

150 milliarder danske kroner kan være sendt i skjul
I anden del af høringen gav Niels Johannesen fra Københavns Universitet en status over den hidtidige indsats med at begrænse skatteunddragelse.

Ved at betragte gabet mellem finansielle passiver og finansielle aktiver er det muligt at opgøre de samlede globale værdier, der er skjult for skattemyndighederne, til 6.000 milliarder dollars. Det er ikke muligt at opgøre selvstændigt for Danmark, men på baggrund af Danmarks andel af verdensøkonomien svarer det til 100-150 milliarder kroner.

Ifølge Johannesen har den hidtidige indsats ikke været videre succesfuld. Det er ganske vist lykkedes at indgå aftaler med en række ’skattelylande’, blandt andet Schweiz, men det har er formentlig blot blevet modsvaret af en øget brug af selskaber i eksempelvis Panama. Heller ikke de hidtidige aftaler om at udveksle oplysninger om borgeres økonomiske forhold landene imellem har ført til markante ændringer, blandt andet fordi skattemyndighederne skal have konkret mistanke til en borger for at kunne indhente oplysninger.

Til gengæld er Niels Johannesen meget positiv om de nye OECD-regler, Common Reporting Standard, som han kalder ”ekstrem ambitiøs og ekstrem vidtgående”. De nye regler lægger op til, at oplysninger ikke længere kun udleveres efter anmodning, men udveksles helt automatisk. Banker er blandt andet forpligtiget til at indhente oplysninger om et selskabs ejer, før selskabet kan åbne en konto, og banken skal give oplysninger videre til hjemlandets ejer. Desuden vil OECD overvåge, at landene implementerer og overholder reglerne.

Skatteadvokat Torben Bagge var ikke nær så optimistisk som Niels Johannesen. Han hæftede sig dog ved, at Panamapapirerne er omkring ti år gamle, og derfor ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af, hvordan situationen er i dag. ”I forhold til den konkrete Panamalæk er det måske værd lige at notere sig, at det som udgangspunkt var perioden 2005 til 2010 der ligesom var fokus på. (…) Det er min bedste fornemmelse, at det er en anden tid i dag, og har været det en del år. Det kan så godt være, der er en del, man ikke har fået ryddet ordentligt op i, men i forhold til hvordan det har været, så tror jeg, at tiden er en anden. ”


Kommentarer fra Facebook

Annonce