Behov for retssikkerhed i #metoo-debatten

Uafhængige klageinstanser og nedfældede procedurer for håndtering af overgreb og krænkelser, i stedet for mediehetz og hastværk, mener advokat og S-kandidat
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Tidligere overborgmester Frank Jensen (S)
Der er ikke meget københavnske socialdemokrater kan blive enige om lige nu. Jeg er medlem af Socialdemokratiet i København og o min kreds skriver nogle harmdirrende indlæg på Facebook til støtte for Frank Jensen og andre det modsatte.

Det tumultariske og rygtebaserede forløb som har ført til, at Frank Jensen måtte forlade posten som overborgmester, risikerer efter min mening føre til langvarig og dyb splittelse i et parti, der for en uges tid siden stod uhyre politisk stærkt.

Det risikerer nu at blive sat over styr.

En samlet presse og mangfoldige kommentatorer har hæftet sig ved den orkanagtige hastighed, som kampagnen mod Frank Jensen kulminerede med.

Som Politikens analytiker, Kristian Madsen, forklarer, ”Jeg har aldrig set noget lignende i dansk politik. Godt to dage er gået, og en af de største figurer i dansk politik er fældet.”

Ja, bemærk hastigheden. For 4-5 dage siden kendte de færreste Maria Gudme eller DSU’s Københavns formand Cecilie Sværke Priess. Det har ændret sig. Og på de 4-5 dage er Frank Jensen gået fra at være en af byens mest succesfulde borgmestre, langt bedre end f.eks. sin forgænger, til at være en ”seriekrænker”.

Hastværk er lastværk

På 4-5 dage blev der opbygget sig et uimodståeligt pres bestående af især en historie om en hånd på et lår for 8 år siden, et – vistnok - uønsket kys i Fælledparken for halvandet års tid siden, og nogle sager fra en julefrokost i 2011. Det er praktisk talt, det vi ved.

Hertil kommer så rygter om, at flere kvinder skulle have henvendt sig til et advokatfirma, som er engageret til at undersøge krænkelsessager i Socialdemokratiet.

Nu blev det hele så rystet sammen til et politisk moralsk pres i løbet af en uges tid. Min påstand er at hastværk er lastværk.

I denne, som i mange andre vigtige sager. Hvordan kan oplevelser, der næppe ville udløse en advarsel på en professionel arbejdsplads – her tænker jeg på hånden på låret – og et muligt kys, som der er modstridende forklaringer om, blive udslagsgivende i en meget vigtig sag i løbet af 3-4 dage?

Advokatundersøgelse kunne give klarhed

Der var som bekendt varslet en advokatundersøgelse af de sager, der er blevet talt om. Den havde jeg virkelig håbet var blevet gennemført. Så kunne man have fået syn for sagn. Så kunne eventuelle modstridende forklaringer og oplysninger fra andre tilstedeværende indgå i en samlet vurdering.

Og så kunne den tiltalte have fået lejlighed til at give sin version af forløbene i en mere professionel atmosfære end i blitzlysene foran B.T.'s Henrik Qvortrup og Jyllands-Postens sensationshungrende journalister.

Så kunne den tiltalte have fået lejlighed til at give sin version af forløbene i en mere professionel atmosfære

Samtidig kunne man have fået en nuanceret diskussion af, hvilket grundlag vi skal vurdere disse spørgsmål efter.

På min arbejdsplads har man en kategori i trivselsundersøgelserne, som omhandler, om man har været udsat for ”uønsket seksuel opmærksomhed”.

Det er en term, som jeg synes passer på de sager, der har været nævnt i sagen om Frank Jensen, Morten Østergaard og Martin Lidegaard.

Tæt dans og hænder på låret

Jeg mener derimod helt oprigtigt ikke, at det er retvisende at kalde en for tæt dans, en hånd på et lår på et værtshus og den slags for seksuelle krænkelser. En krænkelse er et overgreb. Det kan der være tale om både for verbale krænkelser og for fysiske krænkelser. Men det forudsætter altså, at der er tale om et kvalificeret forhold.

Men er mit ønske om, at forholdene var blevet ordentligt undersøgt, ikke bare juristeri og et forsøg på at bortforklare oplevede krænkelser?

Er det ikke at tilsidesætte de (mere eller mindre) krænkede kvinders krav om et opgør med en dårlig kultur, og i stedet sætte hensynet til den mulige gerningsmand i fokus?

Nej, det er det ikke. Det er en fremgangsmåde, hvor man kommer så tæt på sandheden som muligt. Hvor man ikke alene baserer sig på anonyme anmeldelser eller ensidige påstande.

Opret permanent klageinstans

Der er faktisk en grund til, at vi ikke overlader det til offeret eller dennes familie at afgøre om den tiltalte er skyldig. Det er et helt basalt civilisatorisk princip. Der må armslængde og overblik til, før man træffer vigtige afgørelser.

Derfor synes jeg, at københavnske S-græsrødder må kunne samles om, at vi får etableret en permanent klageinstans, hvor sager om upassende seksuel adfærd, magtmisbrug og lignende skal behandles.

Man kan f.eks. lade sig inspirere af de klageordninger, der findes hos mange af de tidligere LO-forbund. Her har man en tidligere dommer eller en juridisk professor kan afgøre medlemmernes klager over eventuel kritisabel rådgivning fra forbundets side.

Man kan f.eks. lade sig inspirere af de klageordninger, der findes hos mange af de tidligere LO-forbund

Det vil være oplagt også at have en ekspert i chikane og arbejdsmiljø med i en sådan socialdemokratisk klageordning og et særligt valgt erfarent partimedlem, som der står bred respekt om.

Hvis det viser sig, at et medlem af partiet har været udsat for chikane eller magtmisbrug kan klagenævnet f.eks. indstille, at det medfører fratagelse af politiske poster, en advarsel eller i grove tilfælde eksklusion, af den person, der har gjort sig skyldig i sådanne forhold. Ligeledes bør klageinstansen aflægge en årlig rapport til delegeretmødet, så man kan lære af erfaringerne fra de sager, der er behandlet.

Socialdemokraterne i København skal videre. Det bliver uden den mest succesrige overborgmester i nyere tid. Men forhåbentlig kommer vi videre på en måde, hvor problemsager kan løses på en måde, der tager hensyn til begge parter i en sag og til den politiske sammenhængskraft.

Dennis Schnell-Lauritzen er advokat i Fagbevægelsens Hovedorganisation, kandidat til borgerrepræsentationen og tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet.


placeholder

Annonce