Selv tilskriver han det mediepres og nævner #Metoo-bevægelseb. Men noget af det mest grundlæggende i hvorfor han var nødt til at gå handler om hans håndtering af magten.

Han udviste ikke tilstrækkeligt demokratisk sindelag.

Der er varslet stor kulturforandring, så han bliver ikke den sidste, der skal igennem den svære disciplin at navigere igennem stormen og komme ud som et bedre menneske og leder.

Her gennemgår jeg nogle af fodfejlene, som gjorde hans afgang fra magten uundgåelig.

Indkaldte baglandet, men inkluderede sin egen byrådsgruppe

Socialdemokratiet i København er en kompleks størrelse.

Der er 10 selvstændige opstillingskredse, som vælger kandidater og listen på et delegeretmøde. Man kan både vælge at indkalde kredsformændene og partiorganisationen i København, SIK, og man kan som Frank Jensen valgte, indkalde organisationen og de øvrige socialdemokratiske medlemmer af Borgerrepræsentationen.

På den måde fik han gjort dem, han selv er nærmeste daglig leder for stemmeberettigede. Og da en borgmester ikke kan væltes, men kun gå selv, er udsigterne til at åbent gå imod borgmesteren på sådan et møde, meget lidt smart, hvis man gerne fortsat vil have indflydelse på mærkesagerne og næste års budgetaftale.

For ikke at tale om rækkefølgen på listen. Hvem i den gruppe ville turde kaste den første sten.

Stemte ved håndsoprækning

Det forlyder, at mistillid og om han fortsat kunne være spidskandidat blev afgjort ved håndsoprækning.

Dette er fra starten en dårlig idé. Penible personafstemning bør altid foretages som anonyme skriftlige afstemninger, med stemmetællere svarende til de fraktioner der er på mødet, så der er tillid til optællingen.

Det er kutyme, at hvis bare én begærer skriftlig afstemning, så gives det.

Dette er en del af demokratisk mindretalsbeskyttelse. Men begæringen blev afvist og dette afgjort ved håndsoprækning. Hvilket tydeligt har været en lakmusprøve for den efterkommende afstemning.

Bodsgangen – hvor gik den hen?

Efter at have gennemført mødet og behændigt undgået mistillid og bevaret sit spidskandidatur, kom tiden til pressemødet.

Det var tydeligt, at Frank Jensen har været på en stejl læringskurve, hvad kunsten at undskylde angår.

Men der er meget at lære endnu. En undskyldning, der følges op af straks at kræve at blive tilgivet klinger hult og virker en smule mere selvberettiget, end egentlig angrende. Og mens han undskylder med den ene hånd, så kaster han de modige kvinder, der har stillet sig frem med deres eget ansigt og intet at vinde under bussen med den anden hånd.

Brud på anonymitet

Partiet har som før nævnt hyret advokatfirmaet Norrbom Vinding, hvis omdømme inden for indenfor arbejdsret er endog meget velrenommeret.

I den forbindelse er der lovet mulighed for anonymitet. En anonymitet Frank Jensen valgte at bryde ved at fortælle at seneste sag fra 2019 drejede sig om et uønsket kys, han skulle have placeret på DSU Københavns nye formand.

Det er anden gang Frank Jensen viser han enten er uvidende om sin egen rolle, som anklaget krænker, eller ganske enkelt med vilje forsøger at knuse kritikerne.

Den første: Maria Gudme, der er regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden og den første, der fortalte åbent om Frank Jensen mange grænseoverskridelser oplevede således i september at blive ringet op af Frank Jensen selv, efter hun havde haft en fortrolig samtale med partiorganisationen. En fortrolighed, der blev brudt på under to dage.

Manglende demokratisk sindelag

Der er lige nu stor uenighed i det socialdemokratiske bagland, om en hånd på låret eller et uønsket kys, er det der skal afgøre om man kan være overborgmester.

Det var således ikke de enkelte handlinger han blev presset til at tage konsekvensen af. Men i et parti, hvor demokrati står i navnet, er det ikke foreneligt med magtmisbrug at have så central magtposition.