Berlingskes kultur-journalist på retræte: "Der er håb for Joy"

Efter at først have kaldt kulturministerens musiksmag for “fladpandet”, har Berlingskes kultur-journalist nu fået pulsen lidt ned
Foto: Pressefoto
Kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S)
Litteraturredaktør på Berlingske, Søren Jacobsen Damm, gav den ikke for lidt, da han torsdag i Berlingske kritiserede kulturminister Joy Mogensen for hendes musiksmag.

Han kaldte det for “et kæmpeproblem”, at kulturministeren i et interview med musikmagasinet Gaffa angiv, at CD-komplikationen Absolute Music 2- en opsamling med musik fra forskellige kunstnere fra marts 1993 - betød meget for hende som teenager:

“Ukulturel” og “fladpandet” 

“En kulturministers musikalske præferencer kan sige noget om, hvilken vej vinden blæser de kommende år i kulturland. Derfor kan man heller ikke være ligeglad med, at kulturministerens favoritplade er “Absolute Music 2” – for hvordan kan man have tillid til en ukulturel kulturminister?”

for hvordan kan man have tillid til en ukulturel kulturminister

I DR2’s nyhedsudsendelse Deadline torsdag aften uddybede Søren Jacobsen Damm sin kritik, og betegnede Joy Mogensens musiksmag som blandt andet “fladpandet”.

Op til debat-indslaget i Deadline, hvor også Netavisen Pio’s chefredaktør, Jens Jonatan Steen, deltog, havde Joy Mogensen i et opslag på Facebook givet flere oplysninger om hendes musiksmag, som hun selv betegner som bred:

Jeg dagdrømmer gerne fra Leonard Cohen til Åbent Landskab af Ulf Lundell.

“Det har givet mig en bred musiksmag, der begyndte med klassisk og har bevæget sig via viser og pop til opera og rock.

Så når mange de seneste par dage har ønsket at sætte mig i bås, fordi jeg har udtalt at Absolute Music var et væsentlig soundtrack til min ungdom, og musik jeg stadig lytter til med glæde.

Så er mit svar, at jeg til hver en tid vil forbeholde mig retten til at synge lige højt med på Verdis fangekor fra Nabucco som De Nattergale.

Jeg dagdrømmer gerne fra Leonard Cohen til Åbent Landskab af Ulf Lundell.

Og du kan lokke mig ud på dansegulvet med alt fra Muse til Melodi Grand Prix.”

 

 

"Der er håb for Joy"

Kulturministerens uddybning af sin musiksmag nåede kun drypvis med i debat-indslaget i Deadline.

Forelagt kulturministerens nyeste udmelding trækker Berlingskes litteraturredaktør noget i land:

“Så vil jeg gerne citere en stor kunstner: There is a crack in everything and that’s where the light comes in”. Det er jo netop Leonard Cohen, der siger det. Og så synes jeg jo, der er håb for Joy Mogensen. Så der er da håb for kulturministeren, og så vil jeg da håbe, at der nede i rodebiksen alligevel ligger noget stemning. Det er ikke det hun folder ud, men hun kan måske overraske positivt,“ siger Søren Jacobsen Damm til Netavisen Pio.

Så nu er du lidt mindre bekymret for Joy Mogensens og hendes musiksmag?

“Ja, en lille smule. Nu er jeg lidt mere rolig. Jeg betragter hende som et ret velbegavet menneske. Det er jeg ikke i tvivl om, at hun er. Så jeg har også lidt mistanke om, at der er gået orkestrering i det: At nu skal hun heller ikke sige alt for meget. Der er ligesom to veje:  Enten har hun en musiksmag, der er alt for rudimentær for en kulturminister - så er hun bestemt ikke den første med dét problem. Eller også er hun ikke ærlig. Så fremstiller hun sig som mere folkelig, end hun rent faktisk er. Begge dele synes jeg er lidt problematiske. Men det sidste har jeg jo ikke noget belæg for.”

Men grundlæggende er Berlingskes litteraturredaktørs puls faldet lidt:

Jeg får pulsen lidt ned

“Jeg synes, det er dejligt. Jeg får pulsen lidt ned. Den er ikke helt nede endnu, men den er ikke længere deroppe, hvor jeg er i livsfare.“

Søren Jacobsen Damm fastholder dog, at han ikke kan se, kulturministeren demonstrerer nogen dybere indsigt i opera og klassisk musik:

“Det bliver fremhævet, at hun er kulturminister for alle - og har en bred musiksmag. Jeg synes ikke, man er kulturminister for alle, når man umiddelbart kun beskæftiger sig med den lette ende af popkulturen. Jeg synes ikke, hun demonstrerer en dybere indsigt i operaen eller den klassiske musik.” 

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Man kan jo ikke vide alt fra starten, og der skal være plads til at udvikle sig. Jeg selv oplevede, at jeg opfattede Liv Weel som en værre skrigeballon i mange år, før adgangen til hendes kunst åbnede sig. Ligeledes var jeg i mange år blind for de muligheder, der ligger i operaer, og i dag er jeg glødende Puccini-fan. Ting modnes, og det skal erkendes, at man som ubeskrevet blad ikke har tilgang til mere komplicerede ting. Der er pokkers til forskel fra at høre en ting første gang, og så høre den for 117ende gang. Megen musik skal tilegnes, men jeg har også haft lejlighed til at værdsætte, at man under opvæksten i sit fædrene og mødrene hjem er blevet præsenteret for musik, man måske ikke i situationen forstod, men som man senere forstod at værdsætte – takket være den tidlige eksponering. Først i sen alder har jeg anlagt mig en musiksamling – til gengæld rummer den alle genrer og typer af musik. Jeg har erfaring for, at mange definerer deres musiksmag meget snævert. Måske er der også det i det, at jeg selv er musikudøvende, og kan se, at en banal popmelodi i virkeligheden kan være meget svær at få til at sidde i skabet. Der er så mange mennesker, hvis musiksmag KUN omfatter jazz, eller KUN omfatter klassisk musik, og ofte handler dette om noget helt andet – om image. Om det indtryk man ønsker at efterlade sig som person. Der er mennesker, som opfatter livet som roller, der spilles. Jeg foretrækker nu at VÆRE i stedet for at spille roller. Der er mennesker, der bekymrer sig meget om ikke at efterlade sig et forkert indtryk. I stedet burde de bekymre sig om at udvide sig deres horisont. Det er dér, mulighederne ligger.