I jagten på uendelige effektiviseringer, der skal gøre alt bedre, har jagten taget en negativ drejning, som hverken er til gavn for udviklingen af den danske velfærd eller udviklingen af arbejdsmarkedet.

Et godt eksempel er det store bureaukratimonster KMF (Kommunal MedFinansiering), som blev født tilbage i 2007 i forbindelse med kommunalreformen. Daværende VK-regering havde til formål at nedbringe sygehusindlæggelserne. Det skulle angiveligt være et økonomisk incitament til at kommunerne blev bedre til at forebygge indlæggelser, og derved slippe for en ekstra regning, hver gang en borger blev indlagt.

Akutteams har ikke skabt besparelser

En række kommuner har fulgt regeringen og har forsøgt at investere sig til færre sygehusindlæggelser. Rundt omkring i kommunerne er der brugt millioner af kroner på forskellige typer akutteams. Her 12 år efter er der stadig ikke påvist nogen positiv effekt ved KMF, som er en statslig tilskyndelse til styrke forebyggelses-, trænings- og plejeindsats på tværs af regioner og kommuner. Selv en grundig forskningsanalyse fra Kjeld Møller Pedersen på Syddansk Universitet kan ikke finde belæg for, at de kommuner, der har investeret i akutteams har kunnet spare på færre sygehusindlæggelser. Det er tværtimod blevet dyre for kommunerne at sende ældre borgere på sygehuset.

Det er millioner, der skal findes ved besparelser andre steder

Måske dækker de manglende økonomiske resultater af kommunernes investeringer i akutteams i virkeligheden over en endnu mere sørgelig historie. Det er millioner, der skal findes ved besparelser andre steder. Millioner der så bruges til administrativt personale der skal tjekke, afregne og kontrollere alle de mange økonomiske mellemregninger med sygehusene. Dem, der spares på, er personale på plejehjemmene, i hjemmeplejen og den velfærd borgerne bliver stillet i udsigt. Måske skulle Regeringen tænke sig om en ekstra gang, inden de med den foreslåede sundhedsreform begynder at investere milliarder i tilsvarende tiltag landet over i form af sundhedshuse.

Kommunerne har svært ved på forhånd at vide hvor store regningerne for sygehusindlæggelser bliver, derfor sættes der lidt ekstra af til den konto. Sættes der for lidt af, så kommer der en regning fra Christiansborg – oftest i millionklassen. Kommunerne vælger derfor at underfinansiere for at være sikker på, der er penge til girokortet fra Christiansborg.

Færre ansatte i kommunerne 

KMF risikerer samlet set at blive skyld i stigninger i sundhedsudgifterne og unødvendige besparelser på de kommunale budgetter, der har forringet både service- og velfærdsydelser samt arbejdsvilkår hos medarbejdere i sundhedssektoren.

KMF risikerer samlet set at blive skyld i stigninger i sundhedsudgifterne

Alene bare på de sidste 8 år er der cirka 35.000 færre ansatte ude i kommunerne og siden 2008 er der skåret ca. 6 millioner hjemmehjælpstimer væk. Når der skæres helt ude i det første led, hvor forebyggelsen af indlæggelser skal ske, så er det soleklart, at indlæggelsesprocenten ikke falder tilstrækkeligt. Kommunerne har underfinansieret i rigtig mange år. Det har betydet ringere serviceniveau og afskedigelser – Ergo oplever borgerne en dårligere forbyggende pleje, ikke på grund af manglende faglighed af medarbejderne, men fordi arbejdsopgaverne skal udføres af færre kollegaer og på mindre tid. Dertil kommer problemet med fysisk og psykisk dårligt arbejdsmiljø, der øger risikoen for dyre sygemeldinger.

Alene bare på de sidste 8 år er der ca. 35.000 færre ansatte ude i kommunerne

Lad os nu gøre tingene simpelt, fornuftigt og effektivt i den positive forstand. Jeg tror på, der kan frigøres store mængder af pengesummer, der i dag bruges administrativt på at sende velfærdskroner rundt i systemet mellem staten, regionerne og kommunerne, blot ved at afskaffe KMF. KMF består alene af 21 milliarder kroner der cirkler rundt mellem de tre instanser. Gad vide, hvor megen administrativ tid og ressourcer der bruges på det? Tid og ressourcer der kan bruges forebyggende ude i ældreplejen til at forhindre sygehusindlæggelser.