Forslaget - som ville skaffe 300 millioner kroner til folkeskolen - blev i sidste uge droppet, fordi De Radikale, SF og Enhedslisten var imod en sænkning af tilskuddet. Blandt andet på grund af frygten for, at privatskoler i yderområderne ville lukke.
Der er også skoler, som holder lokalsamfund i live og hjælper børn, der har det svært, som ikke vil overleve
“Der er skoler, der vil overleve regeringens manøvre, men der er også skoler, som holder lokalsamfund i live og hjælper børn, der har det svært, som ikke vil overleve. Vi forstår slet ikke, at man vil lave en generel besparelse,” sagde SF's Jacob Mark til DR om regeringens forslag, som er nærmest identisk med det, SF selv foreslog i deres finanslovsudspil for 2019.
Også Venstres politiske ordfører Sophie Løhde har kørt hårdt på med fortællingen om, at regeringens forslag ville koste en lang række privatskoler livet.
Tilbage i 2010 valgte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen at sænke tilskuddet til privatskolerne som en del af den såkaldte Genopretningspakke.
Hvor stort det offentlige tilskud til privatskolerne er, afgøres af den såkaldte koblingsprocent. Koblingsprocenten blev gradvist sænket fra 2011 og frem til 2014, så koblingsprocemten i årene 2014 og 2015 på 71 procent. Hvilket er det niveau, som Socialdemokratiet har foreslået, at man går tilbage til.
På trods af det lavere offentlige tilskud, så man i de år ingen stigning i antallet af privatskoler, der gik konkurs. Det viser tallene fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Tallene tyder ikke på, at koblingsprocenten har megen betydning for antallet af privatskoler, som går konkurs, mener adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og forsker i skolevalg, Andreas Bjerre-Nielsen.
“Der lader til at være en meget lille sammenhæng mellem ændring i koblingssats og antal konkurser. Tallene viser, at ca. 30 skoler lukkede i perioden,” skriver han i et skriftligt svar til Netavisen Pio.
Der lader til at være en meget lille sammenhæng mellem ændring i koblingssats og antal konkurser
I den femårige periode hvor koblingsprocenten faldt, gik sammenlagt 27 privatskoler konkurs, mens der i samme periode åbnede 91 nye privatskoler. I perioden kom der altså 64 ekstra privatskoler. Mens steg andelen af børn, der gik på privatskole, fra 14,5 til 16,4 procent.
Ifølge Andreas Bjerre-Nielsen tyder det på, at andre faktorer end størrelsen på det offentlige tilskud har betydning for, hvor mange privatskoler, der er i Danmark.
“For at vide hvor meget, der rent faktisk skyldes koblingssatsen, savner man dog tal fra andre perioder, hvor koblingssatsen ikke var fastlåst, for at sige noget om, hvad der skyldes koblingssatsen,” skriver Andreas Bjerre-Nielsen.
Siden VLAK-regeringen hævede det offentlige tilskud til de private skoler, har privatskolerne polstret deres økonomi betydeligt.
I dag lyder det samlede overskud på lige knap 300 millioner kroner
I 2014 - hvor tilskuddet var lavest - havde privatskolerne et samlet overskud på 63 millioner kroner. Siden da har privatskolernes overskud vokset sig mere end fire gange så stort, samtidig med at koblingsprocenten er steget til 76 procent.
I dag lyder det samlede overskud på lige knap 300 millioner kroner, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Under valgkampen var det fremme, at 100 friskoler ville være i risiko for at lukke, hvis man sænkede tilskuddet. Tallet strammede fra friskolernes egen interesseorganisation. Påstand blev efterfølgende undersøgt i DR’s faktatjekker-program Detektor, der slog fast, at tallet var forbundet med stor meget usikkerhed.
Kommentarer
Det er forbløffende at de forældre der har sat deres børn i privatskole skal "skolebeskattes" med 25%. De betaler deres skat som alle andre. Jeg savner i den grad en begrundelse for at der skal være en koblingsprocent.Desuden lader debatten meget tilbage at ønske - at privatskoler er i stand til at polstre deres økonomi og udvikle skolen er åbenbart en torn i øjet på socialdemokraterne - det burde vel i stedet være et eksempel til efterfølgelse - når man sparer på kommuneskolen og lukker små lokalskoler - opstår der initiativer, der for færre penge, kan udvikle et bæredygtigt alternativ til kommuneskoler med høje klassekvotienter og langt til skole. Var det i øvrigt et socialt ansvar den skole, der tog imod Mette Frederiksens barn, tog?
Nu ville det være i orden med gratis privatskoler, hvis de havde samme ansvar som folkeskolen: At tage ALLE børn fra området og ikke kun ved sortering, at tage de bedste.