Interessen har været stor, siden Radius blev sat til salg i juni måned. En lang række bejlere har sværmet om firmaet, som på grund af sin monopolstatus udgør et meget interessant investeringsobjekt for udenlandske kapitalkræfter.
Det er sød musik for kapitalfonde og andre investorer, der altid jagter den største gevinst
Faktisk har køen af ivrige købere været så overvældende, at direktøren for Forsyningstilsynet måtte sætte en begrænsning på en time til hver af de interesserede investorer.
Når der er tale om at monopolstatus på el-området - fordi der kun er en ledning pr kunde - så får man som køber helt unikke muligheder for at påvirke prisen og dermed hente en højere forretning hjem til investorerne.
Det er sød musik for kapitalfonde og andre investorer, der altid jagter den største gevinst.
Den simple pointe er at fælleseje – uanset om det er med forbruger eller kommuner i front – altid vil være sat i verden for at levere den højeste kvalitet og billigste pris. Det står i direkte kontrast til det privateje, hvor en kapitalfond, pensionskasse eller tilsvarende altid vil gå efter det højest mulige afkast.
For nye ejere af Radius vil det kun være forbrugerne, der kan finansiere afkastet
Der er normalt intet galt i at investorer søger derhen, hvor de kan opnå størst afkast for deres investering, men det betyder at målet rykker sig. For nye ejere af Radius vil det kun være forbrugerne, der kan finansiere afkastet. Også selvom Forsyningstilsynet på papiret vil blande sig og sætte rammerne for afkastet for en ny ejer af Radius.
Det klassiske liberale argument er at udenlandske investorer vil skabe mere strømlinede og professionelt ledede virksomheder. Det argument giver god mening i mange situationer, men når det kommer til elnettet, så er ledelsesopgaven overskuelig, personaleantallet begrænset og vedligeholdet håndterbart.
Elnettet drives fint uden indblanding fra diverse udenlandske kong-gulerod-investorer.
Elnettet drives fint uden indblanding fra diverse udenlandske kong-gulerod-investorer
Elnettet har tværtimod brug for kontinuitet og kapitalstyrke til at foretage de store investeringer, som er nødvendige for at udvikle og vedligeholde infrastrukturen. Her er staten en nøglespiller med den bedste adgang til billig kapital og den største egeninteresse i investeringerne.
Historien om privatiseringen af energi- og forsyningssektoren skræmmer. Da det handlede om salget af DONG Energy skød man ekstremt langt forbi målet på prisfastsættelse, hvilket satte gang i festen hos Goldman Sachs.
Da det var fjernvarmesektoren man åbnede op for, slog det tyske selskab E.ON på rekordtid alle de 418 øvrige fjernvarmeselskaber i Danmark og leverede højeste varmepris i landet.
Det tyske selskab E.ON slog på rekordtid alle de 418 øvrige fjernvarmeselskaber i Danmark og leverede højeste varmepris i landet
Samtidig ser vi også tendenser i Europa – stik imod udviklingen herhjemme – til stigende ”afprivatisering” af energiområdet, hvor blandt andet delstaten Hamburg har tilbagekøbt sit energiforsyningssystem.
Selvom Radius salget på ingen måde er en gentalgele af DONG-salget, fjernvarmeprivatiseringerne eller udviklingen i Europa, så burde det vække massiv eftertænksomhed.
Selvom Ørsted lover at vil finde ’en god og ansvarlig ejer’ – hvilket muligvis kunne være en dansk pensionskasse som medinvestor – så skal der genereres et afkast, som vil betyde dels at forbrugerne kommer til at betale og dels at vi som samfund kommer til at miste indflydelsen over vores egen infrastruktur. Og samtidig så vil vi på den lange miste kontrollen.
Der er masser af ting, som fællesskabet bestemt ikke skal eje, men lige præcis Radius, El-nettet forsyningsvirksomhederne og infrastrukturen er det bedst vi selv ejer.
Kommentarer
Det er stadig et fattigt land der sælger sin infrastruktur. At lave en Bjarne Corudon, er tåbeligt, og ansvarsløst.Få det nu stoppet.
Jamen hvordan kan man som bruger påvirke beslutningen ?
Jamen hvordan kan man som bruger påvirke beslutningen ?
Der skal vælges 3 bestyrelsesmedlemmer til valget lige nu: https://radiuselnet.dk/Om-os/Valg-til-bestyrelsen/Valg
Hvis man ikke er til Pelle Dragsted kan man stemme nogle af de andre kapital-kritiske ind. Jeg har stemt på nummer 2 på listen: Anders Jensen
Virker til at være både kritisk og vil noget.
Jamen hvordan kan man som bruger påvirke beslutningen ?