På trods af, at 84 procent af de danske lønmodtagere er dækket af en overenskomst, er kun lidt flere end halvdelen medlem af en overenskomstbærende fagforening - en rigtig fagforening.
Jeg gider ikke gemme mig for fakta.
Jeg gider ikke bortforklare. Vi har et problem med at tiltrække nye og yngre medlemmer til vores fællesskab.
Men jeg hører ikke til dem, der abonnerer på, at fagbevægelsens kampe er irrelevante for de unge.
Arbejdskampen er i den grad relevant for alle aldre. For helt almindelige unge uden problemer – fordi vi kun skaber udvikling, forbedringer og gode vilkår i fællesskab.
Den er også højaktuel for de unge, der arbejder på 0-timers kontrakter, og som i princippet ikke aner, hvor meget de kommer til at tjene fra uge til uge.
Dem, der drømte om friheden til at arbejde hvor og hvornår det passede dem selv, men ender som daglejere uden rettigheder og sikkerhedsnet.
Den er relevant for de - desværre mange - unge mennesker, der oplever chikane og uønsket seksuel opmærksomhed som noget af det første, når de stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet.
Og den er relevant for de - desværre endnu flere - unge mennesker, der er særligt bekymrede for fremtiden, eller måske endda har ondt i livet og risikerer at bukke under for pres af mange slags, også presset for at vælge den “rigtige” uddannelse og lande drømmejobbet.
Alle disse unge skal vide, at vi står bag dem, klar til at slå i bordet og kæmpe for dem.
Det er ikke os, der skal tale til dem, men dem, der skal tale til os. Og vi skal lytte.
Hvis ikke de ved det, er det ikke deres fejl. Det er vores.
Derfor er det heller ikke dem, der skal komme til os. Vi skal komme til dem. Det er ikke os, der skal tale til dem, men dem, der skal tale til os. Og vi skal lytte.
Der er ikke det mindste i vejen med de unges følelse af fællesskab eller engagement i samfundet, så jeg køber absolut heller ikke argumenterne fra dem, der mener, at unge mennesker kun tænker på sig selv.
Tværtimod kan fagforeningerne netop være de handle-fællesskaber, som de unge ønsker at være en del af. Men det kræver mod til at åbne organisationen op for nye måder at tænke og handle på.
“Det må du foreslå til vores kongres - om fire år” skal groft sagt erstattes af “Fedt! Hvis du kan samle nogle gode folk, stiller vi ressourcer til rådighed for, at I kan prøve det af”.
Kampen for bæredygtighed og klima er uundgåelige for fagbevægelsen at forholde sig til.
Der er ingen tvivl om, at fagbevægelsen skal spille en større rolle i de samfundsmæssige debatter, som optager de unge. Kampen for bæredygtighed og klima er uundgåelige for fagbevægelsen at forholde sig til.
Men de unge kommer ikke til at vælge os af den grund alene. Der har de mange andre muligheder for at finde fællesskaber med en helt anden slagkraft.
De unge skal vælge os, fordi vi kæmper fremtidens kampe, i stedet for at hvile på fortidens resultater.
Kommentarer
Så længe enhver kurder fra Syrien kan rejse til Danmark og sige "wallah mig asyl", og derefter få familiesammenføring, boliganvisning og støtte til at åbne en frisørsalon, hvor han klipper til 100 kroner, men ikke tager dankort, hvordan vil HK så redde det rigtige danske frisørfag? Det synes jeg, at Anja C. Jensen skylder unge danske frisørlærlinge en forklaring på.
Hvad med at spørge frisørernes fagforbund?
Hvad med at spørge frisørernes fagforbund?