Annonce

Nu siger han det højt: Overvejer at starte et nyt parti

Lars Boje Mathiesen ser kun to muligheder for sig selv: Enten at komme med i et andet parti eller starte et nyt.
Foto: Nye Borgerlige
Lars Boje Mathiesen (Løsgænger), medlem af Folketinget
Nu siger løsgængeren Lars Boje Mathiesen det lige ud: Han overvejer seriøst at starte et nyt parti.

Det skriver han onsdag aften i et opslag på Facebook.

Lars Boje skriver, at han kun ser to muligheder for ham selv - efter at han 9. marts under stor dramatik blev ekskluderet af Nye Borgerlige på trods af, at han var partiets valgte formand:

“1) Jeg forsøger at komme med i et andet parti, hvor der er mulighed og plads til at jeg kan fortsætte mit arbejde.”

Og så nævner han den anden mulighed:

“2) Jeg starter et nyt parti, som vil blive noget Danmark ikke har set før.”

Særligt tilføjelsen: “(....) som bliver noget Danmark aldrig har set før,” viser, at Boje går i meget seriøse overvejelser om netop at starte et nyt parti.

Magtkritisk parti

I opslaget - og Bojes seneste opslag - kan man finde opskriften på, hvad for et slags parti Lars Boje vil starte.

Det bliver et magtkritisk parti, der vil bistå borgere, der bliver trynet af magten:

min kamp for borgernes rettigheder

“Jeg kommer aldrig til at acceptere, at en håndfuld mennesker i en hovedbestyrelse skal afslutte mit politiske arbejde og min kamp for borgernes rettigheder,” skrev Boje således onsdag aften.

placeholder

 

Onsdag eftermiddag offentliggjorde Lars Boje et andet opslag. Heri kan man læse, at magten i Bojes verden er især politikere og medier.

Boje tager i opslaget æren for, at B.T. tirsdag aften dementerede en artikel om to kendte vaccineskeptikere, lægen Anastasia Maria Loupis og musikeren Klaus Kjellerup.

Magtcentre: Politikere og medier

Med Lars Boje hjælp har de to nu fået oprejsning - altså takket være Lars Boje, fremgår det. Og så konkluderer Lars Boje:

vi har placeret alt for megen magt hos politikerne og medierne

“Jeg er bare en frihedselskende borger, der mener vi har placeret alt for megen magt hos politikerne og medierne”.

placeholder

 

Onsdag formiddag spurgte Netavisen Pio, om han overvejede at starte et nyt parti. Og om det i givet fald ville blive et parti, som appellerer til ikke mindst vaccineskeptikere.

Lars Boje Mathiesen reagerede ikke på vores henvendelse. Men onsdag aften oplyser han så i stedet på Facebook, at han seriøst overvejer at danne et nyt parti.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Som det så ofte er tilfældet, er det mest interessante her det, han IKKE siger.

Ikke et ord om Agenda 22. Intet om The Great Reset eller den mystiske hr. Schwub fra World Economic Forum. Ikke engang frimurerne får et ord med på vejen.
Kunne det mon tænkes, at Boje i virkeligheden er kontrolleret opposition lige som Donald Trump? Ja jeg tænker mit ..

Han overser den tredje og mest sandsynlige mulighed. Et farvel til Christiansborg og ud på arbejdsmarkedet igen. Hvis altså nogen vil ansætte ham.

Kommentar:

"Jeg starter ét nyt parti, som vil blive noget Danmark aldrig har set før"..

Jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg pludselig kommer til at tænke på Lauritz.Com...

God Dag !

Nu er det jo vælgerne der afgør, fremtiden for Bojen, ikke hans fantasi, han er jo løbet ind i storhedsvanvid, det bliver sjældent belønnet i Danmark.

Ja, "overtjeneren fra det brune værtshus", har vel indset, at valget står mellem, at prøve på at blive siddende på taburetten, eller at gå tilbage og undervise 4B i matematik. Fremtiden er nok 4B, for det bliver svært at finde et parti der vil have ham, og han får nok mere end svært at samle 20.195 underskrifter.

Den mand høre ikke til i dansk politik. Det samme kan siges om hele Nye Borgerlige. Et misfoster, som kun er ude på at ødelægge Danmark.