Det skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse udsendt tirsdag eftermiddag:

“I Danmarks Konvergensprogram 2023 er det finanspolitiske råderum opgjort til 64 mia. kr. frem mod 2030. Det er en opjustering på 16 mia. kr. sammenlignet med 2030-planforløb fra august 2022.”

Allerede tirsdag morgen har SVM-regeringen brugt de første fem af de nyfundne milliarder til en styrkelse af sundhedsvæsenet og en kræftpakke 5. Finansminister Nicolai Wammen (S) har også en klar ide om, hvad de resterende milliarder skal bruges på:

klima- og miljøområdet, uddannelse og vores sikkerhed

“Det er bestemt positivt, at de offentlige finanser er endnu sundere end forventet, og det ekstra råderum giver os mulighed for to ting: For det første at give en milliard-indsprøjtning til et presset sundhedsvæsen og en ny kræftpakke. For det andet giver det os yderligere penge til andre områder, hvor der også er brug for en stærkere indsats, for eksempel klima- og miljøområdet, uddannelse og vores sikkerhed.”

Finansminister: Største problem består

Trods de 16 nyfundne milliarder er Wammen ikke udelt begejstret. For dansk økonomis største problem - manglen på arbejdskraft - er ikke løst med de ekstra milliarder:

manglen på arbejdskraft

“Det er vigtigt at påpege, at uanset hvor stort et råderum vi har, så løser det ikke det, som er et af de største problemer i dansk økonomi, nemlig manglen på arbejdskraft. Derfor har vi stadig brug for reformer, som kan sikre, at der kommer flere kolleger i virksomhederne, på sygehusene, på plejehjemmene, i daginstitutionerne og de mange andre steder, hvor der er mangel på hænder.”

Finansministeren uddyber onsdag over for dagbladet Børsen, at afskaffelsen af store bededag som fridag ikke blot løftede det økonomiske råderum, men også er med til at øge beskæftigelsen:

“Afskaffelsen af store bededag bidrager med to ting. For det første med tre milliarder kroner, som også er en del af råderumsløftet, og som vi fra regeringens side øremærker til forsvar og sikkerhed – og så nok så vigtigt med en øget beskæftigelse på 8.500 personer. Det er en meget vigtig brik i, at vi når i mål med at skaffe flere hænder.” 

Måbende økonomer

Økonomer over over en bred kam erklærer sig overraskede over, at det økonomiske råderum kan opjusteres med hele 16 milliarder kroner:

“Det er jo helt vildt,” erklærer chefanalytikeren i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jon Nielsen, således over for Jyllands-Posten. Han mindes ikke at have set en opjustering af den størrelsesorden tidligere.

Reaktionen er nogenlunde den samme hos Cepos’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen: “Hold da op! Det er en gevaldig opjustering.” 

Ledende økonom hos tænketanken Kraka, Niels Storm Knigge, er helt på linje med sine økonom-kollegaer:

“Det er en voldsomt stor opjustering i forhold til, hvad vi er vant til at se. Det er meget markant. Normalt er det en justering i størrelsesordenen nogle milliarder ad gangen. Så det er helt klart spektakulært,” siger han til Politiken.

Wammen: Derfor står vi bomstærkt

Finansminister Nicolai Wammen forklarer den forbedrede danske økonomi således:

danskerne lagde en kæmpe indsats under krisen

“Dansk økonomi er kommet bomstærk ud af coronakrisen. Det skyldes blandt andet, at vi førte en ansvarlig økonomisk politik, der holdt hånden under danske virksomheder og lønmodtagere. Men det skyldes også, at danskerne lagde en kæmpe indsats under krisen.”

“Derudover har dansk erhvervsliv været ekstremt dygtige til at tiltrække og ansætte international arbejdskraft, mens de også har været gode til at holde på dygtige, erfarne og ældre medarbejdere.”