Annonce

Statsministeren besøger Biden

Mette Frederiksen skal møde den amerikanske præsident i Det Hvide Hus 5. juni
Præsident Joe Biden, 2021
Statsminister Mette Frederiksen (S) møder præsident Joe Biden i Det Hvide Hus i Washington mandag den 5. juni 2023.

”Det er altid noget særligt for en statsminister at repræsentere Danmark i Det Hvide Hus. Det er det også for mig, og jeg glæder mig til besøget. USA er vores vigtigste allierede. Det transatlantiske bånd er så stærkt, som det nogensinde har været,” siger statsminister Mette Frederiksen ifølge en pressemeddelelse fra Statsministeriet.

Der er lagt op til at tale om en række emner, herunder det dansk-amerikanske samarbejde, den fortsatte støtte til Ukraine, forventningerne til NATO-topmødet i Vilnius og samarbejde om fremtidens trusler samt grøn omstilling og klima.

USA er under præsident Bidens lederskab gået forrest i støtten til Ukraine

”En usikker verden kræver sikre partnerskaber. Der er krig i Europa. Den geopolitiske situation er i opbrud. Autoritære tendenser vinder frem. Det har Ruslands brutale invasion kun bekræftet. USA er under præsident Bidens lederskab gået forrest i støtten til Ukraine. Vi står samlet, ikke splittet,” siger statsminister Mette Frederiksen.

Kabelsamarbejde og NATO-boss

Mette Frederiksens besøg i Det Hvide Hus kommer i kølvandet på to ting, som især har optaget danske medier, på det seneste.

Dels er der hele sagen om afsløringen af kabelsamarbejdet, som har sendt tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen på anklagebænken.

Afsløringen har fået nogle til at spekulere i, at det normalt gode dansk-amerikanske forhold var kølnet.

Om mødet i Det Hvide Hus får den snak til at forstumme, er ikke sikkert.

Det andet handler om det kommende NATO-topmøde i Vilnius senere på året, hvor afløseren til den nuværende generalsekretær, Jens Stoltenberg, skal findes.

Her er Mette Frederiksens navn blevet nævnt flittigt på rygtebørsen

Her er Mette Frederiksens navn blevet nævnt flittigt på rygtebørsen over mulige afløsere til nordmanden.

Mette Frederiksen har selv flere gange understreget, at hun er glad for at være statsminister i Danmark, men at hun nu skal mødes med den amerikanske præsident blot et måned før det afgørende møde, vil formentlig ikke lægge en dæmper på spekulationerne om hendes fremtid.

Begravelse og Bidens helbred har været i vejen

Flere medier og kommentatorer har spekuleret i om der ligger politiske årsager til, at Mette Frederiksen har skulle vente så længe på at mødes med den amerikanske præsident.

Det er dog hovedsageligt lavpraktiske ting, som har stået i vejen, lyder vurderingen fra TV 2s USA-korrespondent Jesper Steinmetz.

For det første, at Joe Biden på grund af sin alder og helbred simpelthen møder færre statsledere end sine forgængere.

For det andet, fordi et planlagt besøg i september sidste år blev aflyst på grund af den engelske dronning Elizabeths død, og efterfølgende kom det danske valg i vejen.

Men nu får Mette Frederiksen så muligheden.

Hawaii var først

Senest en dansk statsminister mødtes med den amerikanske præsident i Det Hvide Hus var, da Lars Løkke Rasmussen mødtes med daværende præsident Donald Trump i marts 2017.

Den første udenlandske statsleder, der mødtes med den amerikanske præsident, var Kong Kalakaua fra det daværende kongerige Hawaii, der i 1874 mødte præsident Ulysses S. Grant i Det Hvide Hus.

Traditionen med at tage på statsbesøg tog dog først for alvor fart efter 2. verdenskrig og udbredelsen af transatlantisk flyvning.

Den første danske statsminister, der mødte en amerikansk præsident, var Hans Hedtoft, der i 1954 mødtes med præsident Dwight D. Eisenhower.

 

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ja, der er jo en grund til at USA har så stort et militær. Men tiderne skifter snart. Vi skal til at snakke kinesisk.

16 milliarder til at finde klima-løsninger!

CO2 afgifter på dit og dat kan afløses af reelle investeringer og forskning i klimaløsninger!

Hvor fantastisk for verdens mest ambitiøse klimamålsætninger!

Der er råd til gulerødder i stedet for Mette Frederiksen og Enhedslisten og SF og radikale pisk!

En positiv klimapolitisk pædagogik!

Der skaber grønne løsninger i stedet for handicappede producenter!

Tænk hvor positivt for lille klima-ambitiøse Danmark!

Mette Frederiksen kan rejse til det hvide hus som svanen og ikke den grimme ælling!

Fortælle om de verdensførende danske klimamål!
Fortælle om at pengene allerede er der til forskning, innovation og udbygning og udrulning af nye tiltag!
Fortælle at vi behøver hverken gældsætte stat, borgere eller virksomhedsejere!

Pengene passer til det nye grønne Danmark!

Og Biden kan få både telefonnummer, e-mail-adresse og Facebook hvad det nu hedder!

Og selvfølgelig sejler fru Frederiksen med sejlbåd til New York!

Lars Løkke kender ruten!

Næsten co2 fri!

Den frie verdens to største ledere mødes på Danmarks nationaldag!

Til en co2 fri frokost for to!

Mette betaler!

Der er penge på kistebunden til nye grønne løsninger!

Menu: Haricot verts a la Hans Christian Andersen.

Sådan en artikel om vores internationale stilling er meget nyttig for sådan en som mig. Den har givet mig stof til eftertanke. Som udlandsdansker hører jeg kun fragmenter af dansk debat, og jeg troede nærmest at Claus Hjort Frederiksen var anklaget for at have solgt nuklear teknologi til Nordkorea. Nu kan jeg ånde lettet op.

Sandelig love for METTE FREDERIKSEN får vist sig selv frem i verden. CATWALK så det gør noget. Kan hun ikke blive den næste PRÆSIDENT i UNITED STATE OF AMERICA ? Der vil de gerne have folk der kan "føre sig frem" .

Rusland og Kina overtager snart hele kloden. De starter med at indtage EUROPA. Imens Europas lande tror vi i fælleskab kan redde hinanden med lidt håndvåben. Som når drenge leger med plastsoldater og tanks i sandkassen.

Det er mere hyggeligt at rejse verden rundt, end løse problemerne herhjemme.

Annonce