Chefredaktør kritiserer mediernes rolle i spion-sag

Det er ikke kun regeringen og politikerne, som har grund til at se indad efter, at sagen mod Lars Findsen og Claus Hjort er blevet droppet, mener Lea Korsgaard.
Foto: Folketinget/Marie Hald og Politikens Forlag - Fotografik: Anders Bredsdorff
Claus Hjort Frederiksen (V), tidl. forsvarsminister og Lars Findsen, tidl. FE-chef
Den 1. november meldte anklagemyndigheden ud i en pressemeddelelse, at sagen mod  tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, og tidligere Venstre-minister, Claus Hjort Frederiksen, er droppet.

Efterfølgende har det haglet ned med kritik over politikere og regeringen, som nu har lovet en undersøgelse af sagen.

Og det er med rette, mener chefredaktør for Zetland, Lea Korsgaard. Men medierne har også et ansvar, som de ikke har levet op til, argumenterer hun i en kommentar i Zetland.

Pressen mangler selvindsigt 

“I nogle af landets førende aviser har dækningen været præget af fejlslutninger, mangel på kritisk tænkning og en forbløffende vilje til at bringe selv de vildeste rygter til torvs uden skyggen af dokumentation,” lyder det fra Lea Korsgaard.

I nogle af landets førende aviser har dækningen været præget af fejlslutninger, mangel på kritisk tænkning og en forbløffende vilje til at bringe selv de vildeste rygter til torvs uden skyggen af dokumentation

Hun opfordrer i den forbindelse også medierne til at kigge indad og fremsætter fire punkter, hvor medierne i særlig høj grad burde øge selvrefleksionen.

Det første punkt handler om, at pressen ikke har haft blik for sin egen rolle i sagen. Flere journalister har viderebragt viden om FE’s arbejde baseret på anonyme kilder.

Set fra pressens synspunkt er det værdifuldt at skabe åbenhed og at beskytte sine kilder.

Men det ændrer ikke på, at der er noget potentielt forkert i, at chefen for FE, Lars Findsen, måske har brudt den tavshedspligt, som er så vigtig i en stilling som hans.

Der er forskel på at beskytte identiteten på sine kilder og at optræde som deres forsvarer i medierne, bemærker Lea Korsgaard.

Farvet nyhedsdækning

Derudover peger Lea Korsgaard på, at der i flere medier er viderebragt påstande om, at departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, har stået bag anklagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort, og at rygterne har farvet nyhedsdækningen.

Hun bemærker, at man på Zetland har gjort en stor indsats for at efterprøve påstandene om magtmisbrug i forhold til sagen om Lars Findsen, men at det ikke lykkedes.

Lea Korsgaard peger også på, at Berlingskes tidligere nyhedschef, Simon Andersen, blev afhørt som vidne i august i år i den såkaldte Samsam-sag, som trækker tråde til FE-sagen.

Under vidneforklaringen kom det frem, at Simon Andersen gjorde Lars Findsen en tjeneste ved at skabe adgang til Samsams advokat.

Lea Korsgaard bemærker, at Højesteret ikke har udtalt sig om, hvorvidt sagen var for tynd eller ej.

Højesteret har vurderet, at der i sagen er bevismateriale, som har potentiale til at være skadeligt for forholdet til fremmede magter, hvis det bliver offentligt tilgængeligt.

Afslutningsvis mener Lea Korsgaard, at det er besynderligt, hvordan nogle mediechefer og kommentatorer har overtaget Lars Findsens og Claus Hjorts vinkel og tilgang til sagen.

Hvad der har været deres motiver til at handle, som de gør, ved vi ikke, men det er langt fra sikkert, at det har været ædle motiver om at få sandheden frem.

Anklager på mediet X

Også andre steder har der været udokumenterede påstande i sagen.

Den konservative finansordfører, Rasmus Jarlov, skrev således på X, tidligere Twitter: 

“Regeringen har forsøgt at smide en ledende oppositionspolitiker i fængsel på en falsk anklage.”

Jarlov tilføjede, at regeringen også har “varetægtsfængslet og tilsyneladende bagvasket lederen af efterretningstjenesten (Lars Findsen, red.), efter al viden at dømme fordi han var upopulær hos Statsministeriets departementschef (Barbara Bertelsen, red.).”

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Marchen Gjertsen fra JP har på samme vis som Lea fra Zetland lavet en mere tilbundsgående analyse af FE sagen. Og nået til samme resultat. Hjort har brudt tavshedspligten, og medierne har sagt ting som de ikke har bevis for. Og i dag i spørgetime var Alex V rent ud sagt så konspiratorisk at høre på, det samme var Pape og især Støjberg. Jeg synes de blå partiledere udstiller sig selv og deres desperation over at de nok ingen særlig indflydelse får fremover.
Men godt nogle journalister tænker realistisk.

Hjort må kunne dokumentere sine postulater om politisk indblanding samt sine angreb på Barbara Berthelsen. Det ville da også klæ ham at sige, jeg kvajede mig. Ja jeg plaprede løs, det burde jeg ikke have gjort. Det undskylder jeg. Og må evt tage min straf for det, det sidste sagde han i spøg mente han, men husk Kumpel, den dr kun osv ...har fattet begge dele dårligt.

Den fjerde statsmagt er meget interessant!

For hvad nu hvis den fjerde statsmagt stiller netop det eller de spørgsmål der bringer en af de tre første i fedtefadet i forhold til Danmarks sikkerhed!

Spørgsmål kan stilles så mange gange og så spidsfindigt at amatører eller psykisk ustabile aktører, kan komme til at røbe statshemmeligheder!

TV2 og Lippert og tv2 news burde overveje deres programflader i en tid hvor Putin er på krigsstien og USA ligger i demokratiske ruiner!

Jeg mener også man skal kigge på Højesteret, de blander lovgivning for forskellige regelsæt - dermed er Højesteret ikke afklarende men er med til at skabe mulighed for at uvidende journalister og politikere kan dumme sig. Afgørelsen fa Højesteret er vel bare en gentagelse af hvad der sker i byretten. Problemet er bare at de regler der gælder for efterretningstjenesterne, ikke nødvendigvis gælder i byretten.
Enten har vi efteretningstjjenste eller også har vi ikke!
Nu er Danmark s samarbejde med de øvrige tjenester i vores nabolande sat på vågeblus og jeg skal hilse fra Putin og sige tak

Birger Munthe, betyder det du skriver, at du ikke mener at forsvarets- og politiets efterretningstjenester (FE og PET) skal være underlagt Dansk lovgivning?

Bent Menck Andersen Du kan da hvis du vender dit spørgsmål om stille dette,
skal ministre ikke følge den lovgivning som er vedtaget af folketinget.
I den lov der er vedtaget om Tilsynet med Efterretningstjenesterne, står
der at INGEN minister må forsøge at påvirke det arbejde som TET er pålagt
af Folketinget, hvordan kan Claus Hjort overhovedet indkalde TET til et møde.
TET er ikke underlagt Forsvarsministeriet, det er et uafhængig tilsynsmyndighed.
TET afløste Wambergudvalget den 1 januar 2014. TET er heller ikke underlagt
jurisdiktion fra justitsministeriet. Det møde som Claus Hjort indkaldte TET til,
var et møde hvor man ville stoppe arbejdet i TET med undersøgelsen af FE.

Jeg har ikke kendskab til om Claus Hjort Frederiksen har indkaldt TET til et møde, men det har i så fald ikke medført at TET stoppede deres undersøgelse af FE som betød hjemsendelse af medarbejdere og fængsling af Lars Findsen. Sagerne er nu droppet fordi de ikke kan føres for lukkede døre, hvilket er en uskik i et retssamfund, jeg går ind for at retssager i videst mulig omfang føres for åbne døre. Kun hvis det virkelig gælder "rigets sikkerhed" kan sager føres for lukkede døre, men det var vist ikke tilfældet i disse sager.
Hvis sagerne var blevet ført, var det i sidste ende højesteretsdommere som skulle dømme i sagerne, hvem ellers?
Både Erik Ninn Hansen og Inger Støjberg er som ministre dømt for overtrædelse af Dansk lovgivning.

Bent Menck Andersen.
Den 28 februar 2019 var TET indkaldt til møde på Kastellet,
mødet var indkaldt af Claus Hjort på den daværende regerings foranledning,
jeg har den tro, at det var på regeringens foranledning, og statsministerens,
hvorfor skulle han ellers sende sin departementschef med til mødet.
Mødets formål var at sætte en stopper for videre undersøgelse af FE.
Mødedeltagerne var som følger, Departementschef Christian Kettel-Thomsen
statsministeriet, forsvarsminister Claus Hjort denne departementschef
Thomas Ahrenkiel og Chefen fra FE Lars Findsen.
På den anden side af bordet var der Chefen for TET landsdommer
Michael Kistrup, chefjurist Pernille Christensen fra KL og professor
Jørgen Grønnegaard Christensen.
Fraværende på dette møde var Justitsminister Søren Pepe Poulsen samt
dennes departementschef Barbara Bertelsen. De var inviteret.
Hvorfor skulle chefen for FE deltage i dette møde som omhandler hans
virke som Chef for FE. Og følgelig har det vist sig at han ikke havde
afgivet de oplysninger som han var pligtige til ifølge loven, samt havde
afgivet urigtige og manglende oplysninger for TET.

Tak for oplysningerne.

Nej samarbejdet med sikkerhedstjenester blandt vore allierede er stærkt og god, det bekræfter PET, statsminister og Biden

Et eller andet sted er det foruroligende når folkevalgte politikere, det være sig hvilken farve som helst, forsøger at påvirke domstolenes arbejde, måske fordi de selv trænger til at vaske hænder. Sjovt nok meget hård modstand mod domstolenes arbejde fra især de partier der sendte 3 ministre på en mørklagt mission i Den Dominikanske Republik, og her er pressen også totalt u interesseret, gad vide hvorfor..og er der en sammenhæng ?

Magten i DK er tredelt, i lovgivende, udgivende og dømmende magt, og så er der den 4. pressen. Den har enorm magt ofte en farlig magt, fordi det er så få journalister, der vitterligt har beviser før de skriver. De fleste plaprer bare efter den første. Det er beskæmmende at høre og læse om. Mette F gjorde meget ud af at skille de ting ad, men det er som om de blå partier, helt glemmer dette.

I et demokrati er det som regel sådan at magten skal bygge på sandheden
og kun sandheden, vores problem, vi som bor i demokratiske lande har den
såkaldte 4 statsmagt, medierne.
Hvorfor tillader vi at medierne ikke skal holde sig til sandheden.
Vi hørte på forespørgsels debatten i Folketinget, at Justitsministeren
problematiserede at medierne og oppositionen havde mange teorier, om nu
IGEN statsministeren ikke havde rent mel i posen, i sagen omkring vores
efterretningstjenester. Lars Findsen har spredt fortrolige oplysninger
til medierne, det har han gjort for at sværte Barbara Bertelsen til.
Det samme har Claus Hjort gjort, for at støtte op omkring Lars Findsen.
Ved mediernes hjælp er sagen omkring Lars Findsen faldet til jorden.
Medierne har fået aktindsigt til at vide, at han ikke passede sit arbejde,
hverken i Forsvarsministeriet eller i FE, hvor han undergravede det
arbejde som TET var pålagt af folketinget.
Sagen omkring Claus Hjort er kun kommet til verden fordi han ikke levede
op til den grad af fortrolighed som ligger i at være tidligere minister.
Claus Hjort har både været medlem af en regerings sikkerhedsudvalg,
og han har under sagen mod Findsen tillige siddet som formand for
folketingets kontroludvalg. FY-FY Claus.

Annonce

Annonce