Den 1. november meldte anklagemyndigheden ud i en pressemeddelelse, at sagen mod  tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, og tidligere Venstre-minister, Claus Hjort Frederiksen, er droppet.

Efterfølgende har det haglet ned med kritik over politikere og regeringen, som nu har lovet en undersøgelse af sagen.

Og det er med rette, mener chefredaktør for Zetland, Lea Korsgaard. Men medierne har også et ansvar, som de ikke har levet op til, argumenterer hun i en kommentar i Zetland.

Pressen mangler selvindsigt 

“I nogle af landets førende aviser har dækningen været præget af fejlslutninger, mangel på kritisk tænkning og en forbløffende vilje til at bringe selv de vildeste rygter til torvs uden skyggen af dokumentation,” lyder det fra Lea Korsgaard.

I nogle af landets førende aviser har dækningen været præget af fejlslutninger, mangel på kritisk tænkning og en forbløffende vilje til at bringe selv de vildeste rygter til torvs uden skyggen af dokumentation

Hun opfordrer i den forbindelse også medierne til at kigge indad og fremsætter fire punkter, hvor medierne i særlig høj grad burde øge selvrefleksionen.

Det første punkt handler om, at pressen ikke har haft blik for sin egen rolle i sagen. Flere journalister har viderebragt viden om FE’s arbejde baseret på anonyme kilder.

Set fra pressens synspunkt er det værdifuldt at skabe åbenhed og at beskytte sine kilder.

Men det ændrer ikke på, at der er noget potentielt forkert i, at chefen for FE, Lars Findsen, måske har brudt den tavshedspligt, som er så vigtig i en stilling som hans.

Der er forskel på at beskytte identiteten på sine kilder og at optræde som deres forsvarer i medierne, bemærker Lea Korsgaard.

Farvet nyhedsdækning

Derudover peger Lea Korsgaard på, at der i flere medier er viderebragt påstande om, at departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, har stået bag anklagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort, og at rygterne har farvet nyhedsdækningen.

Hun bemærker, at man på Zetland har gjort en stor indsats for at efterprøve påstandene om magtmisbrug i forhold til sagen om Lars Findsen, men at det ikke lykkedes.

Lea Korsgaard peger også på, at Berlingskes tidligere nyhedschef, Simon Andersen, blev afhørt som vidne i august i år i den såkaldte Samsam-sag, som trækker tråde til FE-sagen.

Under vidneforklaringen kom det frem, at Simon Andersen gjorde Lars Findsen en tjeneste ved at skabe adgang til Samsams advokat.

Lea Korsgaard bemærker, at Højesteret ikke har udtalt sig om, hvorvidt sagen var for tynd eller ej.

Højesteret har vurderet, at der i sagen er bevismateriale, som har potentiale til at være skadeligt for forholdet til fremmede magter, hvis det bliver offentligt tilgængeligt.

Afslutningsvis mener Lea Korsgaard, at det er besynderligt, hvordan nogle mediechefer og kommentatorer har overtaget Lars Findsens og Claus Hjorts vinkel og tilgang til sagen.

Hvad der har været deres motiver til at handle, som de gør, ved vi ikke, men det er langt fra sikkert, at det har været ædle motiver om at få sandheden frem.

Anklager på mediet X

Også andre steder har der været udokumenterede påstande i sagen.

Den konservative finansordfører, Rasmus Jarlov, skrev således på X, tidligere Twitter: 

“Regeringen har forsøgt at smide en ledende oppositionspolitiker i fængsel på en falsk anklage.”

Jarlov tilføjede, at regeringen også har “varetægtsfængslet og tilsyneladende bagvasket lederen af efterretningstjenesten (Lars Findsen, red.), efter al viden at dømme fordi han var upopulær hos Statsministeriets departementschef (Barbara Bertelsen, red.).”