Annonce

Gruppemøde: Nu må socialdemokrater gerne tage imod kongelige ordener

Den gamle tradition om at socialdemokrater ikke må modtage ordener er tirsdag blevet droppet.
Foto: regeringen.dk
Statsminister Mette Frederiksen (S)
Socialdemokrater har siden Staunings tid haft en tradition om ikke at modtage kongelige ordener.

Den tradition blev droppet på S-gruppemødet tirsdag.

Det skete i kølvandet på at socialdemokratiske profiler som forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt og næstformand for Socialdemokratiet, Marie Stærke, meldte ud, at de mente det var tid til at tage et opgør med den gamle tradition.

Gør op med gammel tradition

Politisk ordfører for Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, oplyste tirsdag formiddag at spørgsmålet om kongelige ordener er på dagsordenen på S-gruppemødet tirsdag.

Efter gruppemødet fastslår statsminister Mette Frederiksen, at det fremover bliver op til hver enkelt medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe at afgøre, om man vil tage mod en kongelig orden eller ikke:

"Det bliver sådan herfra, at det er op til den enkelte socialdemokrat, om man ønsker at tage imod det. Tiden er en anden, end den var for 100 år siden, hvor den tradition blev fastlagt."

Vi har kigget hinanden i øjnene og sagt, at det måske er en god ide, at vi hver især tager stilling til det

"Vi har kigget hinanden i øjnene og sagt, at det måske er en god ide, at vi hver især tager stilling til det," siger social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil efter S-gruppemødet til Ekstra Bladet. Hun oplyser, at hun selv agter at modtage kongelige ordener, hvis hun får muligheden for det.

13 S-borgmestre med ridderkors

En lang række socialdemokratiske kommunalpolitikere har længe set stort på den socialdemokratiske modstand mod kongelige ordener.

DR offentliggjorde således tirsdag formiddag en oversigt over 13 socialdemokratiske borgmestre, der har modtaget ridderkorset af dronning Margrethe. Hertil skal lægges et pt. ukendt antal tidligere socialdemokratiske borgmestre.

Opdateret

Socialdemokratiet anno 1930

Hidtil har medlemmer af den socialdemokratiske folketingsgruppe afholdt sig fra at modtage kongelige ordener. 

En holdning som i realiteten har bygget på den tidligere mangeårige socialdemokratiske statsminister Thorvald Staunings udtalte modstand mod kongelige ordener.

Thorvald Stauning betegnede eksempelvis i et interview med Politiken 1. januar 1930 ordener for en "ejendommelig levning fra fortiden":

"Ordensvæsnet er en ejendommelig Levning fra Fortiden. Det har et komisk Skær over sig paa Grund af Anvendelsen gennem Tiderne, og Ordner er sikkert ogsaa blevet anvendt på mislig Maade i visse Tilfælde."

Thorvald Stauning var statsminister fra 1924 til 1926 og igen fra 1929 til 1942.

Stauning er den længst siddende parlamentariske statsminister i Danmark. Han var sammenlagt statsminister 15 år og ni måneder.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

METTE SÆTTER ALT - IND PÅ

AT FÅ ELEFANTEN OM HALSEN.

HENDES STORHEDSVANVID SÆTTER NYE HØJDER !!!!!!!!

Vrøvl.
Hun har fortjent hæderen.

Hun og en del andre fra Socialdemokratiet bør søge over i Konservativ Folkeparti.

Er Niels konservativ ?

Nej, Niels er trotskist. Han sympatiserer vist mest med en obskur dommedagssekt på den yderste venstrefløj.

Nej jeg er Retsstatsmand

Jeg ville havde "kippet" med flaget, hvis de havde vedtaget at afskaffe alt det "ordenshalløj". Det undre mig at såkaldte "begavede" personer er så optaget af at få "brystet" behængt med "dingel-dang" og ligne nogen der er klædt ud til fastelavn, men enhver sin smag.
Er der nogen der har undersøgt hvem der finansiere fremstilling og uddeling af disse overflødige ordner, som høre enevælden til og burde havde været afskaffet forlængst eller overgå til egenbetaling af modtageren.

Bent, nu har jeg ikke sat mig meget ind i ordenssystemet, men er det ikke kongehuset der som privat organisation uddeler ordner, og i så fald kan staten jo ikke afskaffe det.
Arbejdsgivere m. fl. uddeler jo også udmærkelser. Dem er der jo ingen der har noget imod.
Om det er gammeldags at uddele ordner ? Selvfølgelig er det det. Men det er jo også gammeldags at diktere om folk må modtage dem eller ej. Vi har gud ske lov ikke den samme kæft trit og retning, som for 100 år siden.

Mig bekendt består dronningens indtægt alene af overførelsesindkomst fra staten (apanage) så staten kan let afskaffe ordensvæsenet ved at nedsætte apanagen med det beløb ordensvæsenet koster, så vil jeg tro det stopper.

Nej nej, hun sælger Marselisborg og udlejer Gråsten.

Hun, de kongelige, kan ikke udleje Gråsten slot, det er statens ejendom som hun, de kongelige, kun har til rådighed så længe staten ønsker det.
Dronningen får ca. 91 millioner i apanage, dertil kommer Frederik som får ca. 22 millioner og Joacim som får ca. 4 millioner, i alt ca. 117 millioner til deres privatforbrug.
Den samlede udgift til de kongelige udgør iflg. div. medier ca. 300 millioner om året.
Frederik den 8 palæ blev renoveret for mere end 200 millioner inden det var klar til at kronprinsparret kunne flytte ind. Der var budgetteret med 120 millioner.

Berigtigelse: I går kom det frem i TV-avisen at den årlige udgift til kongehuset er 400 millioner og at apanagen af dette beløb udgør 122 millioner, bare for en god ordens skyld.

Penge kan ikke ses!

Det kan ordener!

Så er det vel i den bedste orden!

Gør man det godt i tennis kan man som Holger Rune vinde en bil.

“Holger Rune vandt for andet år i træk ATP 250-turneringen i München over Botic van de Zandschulp. Ud over titelforsvaret, får danskeren en pæn pengepræmie på 638.000 kroner samt luksusbilen BMW i4 M50.”

Og måske en dag:

“Det danske hof meddeler, at tennisspilleren Caroline Wozniacki får ridderkorset af Dannebrogordenen”.

Tænk at have et politisk talent a la Mette Frederiksen og så ikke kunne modtage priser og ordener!

Penge betyder så lidt for socialdemokrater i Dagens Danmark!

Folkepensionen har aldrig stået i lavere værdi!

Socialdemokrater er velpolstrede når det endelig når dertil!

Fattige danskere stemmer på Dansk Folkeparti eller Enhedslisten.

Mette Frederiksen får næppe ridderkorset af Dannebrogordenen for afskaffelsen af Store Bededag.

Til gengæld får folkepensionisterne en lang næse:

“Da regeringen sammen med Det Radikale Venstre traf den fuldstændig håbløse beslutning at afskaffe store bededag – en helligdag, som danskerne har haft siden 1686 – besluttede man samtidig at kompensere danskerne for den ekstra arbejdsdag med en lønstigning på 0,45 procent.
Et forlig fra 2018, som Dansk Folkeparti er en del af, sikrer, at folke- og førtidspensionister skal opleve den samme lønstigning, som man har på arbejdsmarkedet.
Men nu vil regeringen tyvstjæle folkepensionisternes lønstigning! Regeringen vil fremsætte et lovforslag, der som det hedder på rigtigt embedsmandssprog ”neutraliserer” stigningen på 0,45 procent. Det betyder for alle os almindelig dødelige, at regeringen vil lave en undtagelse fra de almindelige regler og ikke give blandt andet folkepensionisterne den stigning i pensionen, som de ellers havde krav på.
Det er helt utroligt, som regeringen er ude efter folkepensionisterne. Man ville ikke kompensere folkepensionisterne for de historisk høje prisstigninger på helt basale varer og brændstoffer. Man ville ikke give folkepensionisterne så meget som en bøjet femøre i skattelettelser – og nu vil man altså også fratage folkepensionisterne den lønstigning, som de egentlig havde krav på.”

Er du socialdemokrat må du derimod gerne modtage kongelige ordener!

Det ses!

“Vi har kigget hinanden i øjnene og sagt, at det måske er en god ide”.

Så har den nye konge jo også noget at tage sig til!

Arla, Danish Crown og fødevareindustrien behøver jo ikke kong Frederiks repræsentations-evner i udlandet i fremtiden!

C02 afgifter giver kong Frederik god tid til uddeling af nye klima-ordener!

Kongehuset kommer til at følge med tiden og Mette Frederiksen udviser kun rettidigt omhu!

Der er en hel række af ting, som siden valget har givet partiet de mest elendige meningsmålinger i mands minde, som kun ser ud ti at blive værre ed tiden, og som ingen udsigt har til at vende i nogen overskuelig fremtid.

Og så bruger man denondelyneme et gruppemøde til at få slået noget fast som er fuldstændig ligegyldigt ift. det ovenstående, og som også er uendelig ligegyldigt for alle andre end den lille flok, som overhovedet kan komme på tale til en kongelig orden.

Virkelig?

Nu har S-folketingsgruppen da helt sutten ! Ordner og rangklasser skabtes under Enevælden. Ordner tildeles folk, der underORDNER sig og accepterer, at kongehuset uddeler. Rangklasser har vi 5 af og de omhandler alene kongehusets medlemmer, adelen og offentlige embedsmænd. Så ville det ikke have været mere på sin plads som socialdemokrater at benytte lejligheden til stilfærdigt men indtrængende at opfordre til, at såvel ordenshalløjet som rangklassesnobberiet blev afskaffet ?

Enig!!!

Nu er det ikke Mette Frederiksen ide ej heller forslag. Det er Thorning og andre, der snakker herom. Og man kan jo bare sige nej tak. Hvis det er mod ens overbevisning.

Ole Schjører-Hansen
Det er en ualmindelig trist beslutning.

Jeg kan forstå, at for at følge med tiden, skal man holde noget gammeldags og dybt forældet vedlige.

Mogens, er det ikke lige så gammeldags og forældet, at bestemme over det enkelte menneske.
Man kan sagtens være en udmærket arbejder og socialdemokrat, selv om man er royalist.
HVIS man er fulgt med tiden, så er det at være royalist i dag, ikke det samme som for 200 år siden.
Kongehuset i dag har ingen indflydelse på vores hverdag. Det er historie, samlingspunkt, PR. og repræsentation.

Alt det fis med ordner er dybt forældet og er med til at fastholde klasseskel, for hvis du ser efter, hvem der får hvad, så er hele ordensvæsenet et levn fra feudalsamfundet, og et feudalsamfund skal Socialdemokratiet ikke være med til at understøtte. Og det er ikke et spørgsmål om at bestemme over det enkelte menneske. Det har på intet tidspunkt stået i partiets love, så man har frit kunne modtage alle de ordner, kors, bånd og stjerner som man vil, det har blot været imod partiets principper - et princip man nu har forladt. At kalde det en modernisering er en lodret løgn.

Klasseforskel afskaffer du overhovedet ikke ved at afskaffe ordener, og der er da ingen der går med ordener i hverdagen, så de fleste aner ikke om du har en orden eller ej.
Hvordan virkeligheden var i meget gamle dage, som du åbenbart hænger dig i, har intet med dagens DK at gøre.
At det ikke har stået i partiets love, er lige meget. Gruppepres og repressalier har styret medlemmerne, og DET synes jeg er modbydeligt.

HOLD DA OP !!!!
Man skulle da tro at folk havde andre og vigtigere ting at gå op i for tiden, end om en Socialdemokrat må modtage en udmærkelse fra kongehuset.
SELVFØLGELIG skal det da være op til den enkelte person om han/hun vil modtage en påskønnelse/orden.
S. går da ikke ind for diktatur. Man kan mene hvad man vil om at modtage en orden, men den enkelte persons integritet er ukrænkelig, selv som Socialdemokrat. DET tror jeg man gør klogt i at huske. Vi har trods alt 2024.

Det er da en tåbelig og vanvittig beslutning.
Det bliver sværere og sværere at fastholde sit medlemskab af partiet.
Det næste bliver vel, at det fremover vil være "fint" at kysse majestætens fødder/sko!!??

Enig!
Det virker på mig mere og mere som om partiet har brug for en NY start / en ny folketingsgruppe....

medlemmer har ikke noget at skulle ha' sagt , de skal bare klappe og gå med reklamer

Sjældent eller aldrig, har vi set en så stor og hastig politisk kovending som i denne sag.Det klæder på ingen måde partiet og er nærmest beskæmmende..
Det virker som bestilt arbejde fra partiets top..🌹

Til indlæg der ikke er skrevet "trolle", det må være et trist liv at rakke ned på andre benyt hellere tiden på noget positivt det er sundt🙂🌹,

Ordener er noget man hænger på idioter.

Ja eller på folk der gentager hvad andre har sagt.

Ja, rønnebærerne er sure.

Dan, du har om nogen fortjent at få en orden. Men du er nok ikke en stor nok idiot:-)

Stauning, Pio, Geleff og andre af den politiske støbning vender sig i graven. Hvordan var stemningen under Påskekrisen i 1920 ?

"Ordner hænger man på idioter"

Det er din mening - Men jeg er nu sikker på at der er mange almindelige offentlige ansatte som er stolte af den fortjenstmedalje i sølv de modtog af dronningen efter 40 års loyal tjeneste -

Det er lidt underligt at 40 års loyal tjeneste hos samme arbejdsgiver belønnes med en medalje, hvorimod mere en 50 års arbejde hos forskellige arbejdsgivere ikke belønnes uanset hvilket arbejde man har udført. Dog er det "glædeligt" at der nok ikke er nogen folketingsmedlemmer som opnår 40 år på Christiansborg, jeg kan ikke komme i tanke om nogen der har opnået det.
Afskaf ordensvæsenet med de latterlige medaljer og de "fastelavnskostymer" de øverste klasser i samfundet møder op i når der er fest i "den kongelige".

Lad dog socialaristokratiets blaa damer faa deres tingel tangel. Den herskende klasse har sine normer og kloe visse steder. Saa maa vi fra arbejderklassen vurdere, hvor krydset skal saettes naeste gang. Mens vi endnu kan. Ingen grund til at forarges over, at nogle personer har brug for noget, til at styrke egoet.

Enig!

Den socialdemokratiske folketingsgruppe har besluttet at stille sine medlemmer fri i spørgsmålet om modtagelse af ordner. Det kan man mene om hvad man vil, men det er altså ikke folketingsgruppen der engang har besluttet, at man ikke burde modtage ordner. Det er derimod den socialdemokratiske partikongres - partiets højeste myndighed, der i 1913 vedtog følgende resolution, der i mere end hundrede år skabte traditionen ikke at modtage ordner.

resolutionen lyder:
"Socialdemokratiet tilstræber afskaffelsen af alt orden-og titelvæsen, som noget med demokrati uforeneligt, Det er derfor en selvfølge, at partiets tillidsmænd i organisationer, i stat og kommuner, bortset fra medaljer for ædel dåd og lignende, ikke kan modtage ordner eller titler. Den samme regel bør naturligvis følges af partiets medlemmer."
Spørgsmålet blev rejst af en række partiforeninger, dvs. medlemmerne. Dermed vil det tjene partiet, at folketingsgruppens beslutning bliver forelagt næste partikongres til en endelig afgørelse for hvordan medlemmer i alle led i partiet skal stille sig til spørgsmålet fremover.
I øvrigt modtog Thorvald Stauning kongens fortjenstmedalje i guld for sin indsats i Grønlandssagen i 1933, der gav os suveræniteten over hele Grønland. Men det var vel også en ædel dåd, der var fortjent.
Henning Grelle, seniorforsker emeritus, Arbejdermuseet

Fin historisk gennemgang.
Men beslutningen er 110 år gammel. 110 år !!!
Selv færdselsloven er moderniseret siden.
Det skurer lidt i ørerne når der argumenteres med at ordensvæsnet er gammeldags, når resolutionen er lige så gammeldags. Vi har da rigtig mange andre gamle traditioner i DK. skal de så også afskaffes.
Det der skal afskaffes er den menneskelige misundelse, intet andet.

Mor har besluttet at hun gerne vil ha' en medalje - derfor
.

Man har mest lyst til bare at sige ....- ha ha ha. Når det så er sagt vil jeg tilføje - Jeg synes udviklingen i partiet de senere år i socialdemokratiet er skammeligt. Det er efterhånden svært at forestille dig, at dette parti i mange år har været med til at opbygge en stor del af den danske velfærd. Hvordan i alverden kan partiets medlemmer stiltiende set til at partiet nu er med til at drive Danmark baglæns.

Ja det er ikke så underligt at socialakrobaterne er på retræte.