Annonce

Venstre-ordfører med klar opfordring til Ecco-ansatte: ”Det er en form for værnemageri”

Jan E. Jørgensen har ikke meget tilovers for ledelsen eller de ansatte i skogiganten, som stadig gør forretninger i Rusland. De ansatte kan jo få understøttelse, hvis de siger op.
Foto: Folketinget/Steen Brogaard
Medlem af Venstres folketingsgruppe, Jan E. Jørgensen
Forleden kom Venstres skatteordfører, Jan E. Jørgensen, med en bredside på sin profil på det sociale medie LinkedIn.

Her opfordrede han til komplet boykot af den danske skoproducent ECCO, fordi virksomheden stadig handler i Rusland, modsat mange andre firmaer, som i tiden efter invasionen af Ukraine trak sig ud af landet i protest.

Til Berlingske forsvarede Jørgensen den hårde udmelding med, at det er en helt unik situation som Europa står i.

”Men det her er en helt særlig situation, hvor vi for første gang har en situation, hvor et land har angrebet et andet land i en decideret angrebskrig på europæisk jord,” lød det fra Jan E. Jørgensen.

Værnemageri

Og hvis man så skulle tro, at Jan E. Jørgensen havde fået afløb for sin harme, så kunne man onsdag morgen godt tro om igen.

Det er en form for værnemageri

I et interview med Radio4 giver han den lige ret vrid mere og sammenligner ledelsen i Ecco med værnemagerne under Anden Verdenskrig.

”Det minder i hvert fald om hinanden. Det er en form for værnemageri. Vi er de facto indblandet i krigen i Ukraine, vi sender våben for milliarder af kroner, vi frygter russisk angreb mod Danmark. Og når man i den situation ikke kan forstå, at man ikke skal trække sig ud af Rusland, det er noget, jeg har mere end svært ved selv at forstå,” siger Jan E. Jørgensen.

Han mener af den grund, at de 600 ansatte bør sige op i protest. Selvom han anerkender, at det er voldsomt at sige op, så påpeger han at man kan få understøttelse.

Løkke lader dem blive i skabet

I forbindelse med toårsdagen for invasionen var Moderaternes formand, den tidligere Venstre-formand, Lars Løkke Rasmussen, også klar i mælet omkring Ecco.

Men det er jo min egen beslutning

I hvert fald på det helt personlige plan.

”Det bliver så en meget personlig ting. Jeg har nogle Ecco-sko til at stå i skabet, hvem har ikke det? Dem er jeg meget opmærksom på ikke at tage i brug, og jeg ville heller ikke gå ud og købe et par nu. Men det er jo min egen beslutning, og det må danskerne gøre op med dem selv, som de vil,” lød det fra Lars Løkke Rasmussen til Jyllands-Posten.

Konservativ ordfører jokkede i spinaten

Eccos forretninger i Rusland kostede i 2022 Niels Flemming Hansen posten som forsvarsordfører i De Konservative.

Det skete fordi den skokæde, som Hansen er medejer af, stadig forhandlede sko fra Ecco, og han samtidig havde hyldet de virksomheder, som trak sig ud af Rusland.

Niels Flemming Hansen fortalte i september 2023, at virksomheden stille og roligt ville udfase Ecco af sortimentet.

Derudover donerede Niels Flemming Hansen sin del af overskuddet fra salg af Ecco-sko til Den Danske Ukraine Komité.

I skrivende stund er status dog, at man stadig kan købe Ecco-sko via Holst Skos webbutik. Den omtalte udfasning lader tilsyneladende vente på sig.

Trods forløbet genindtog Niels Flemming Hansen i sidste uge posten som forsvarsordfører. Dog kun midlertidigt som følge af Rasmus Jarlovs forlængede sygemelding.

Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jan E. Jørgensen er en "pæn" mand. Uden tvivl.
Men ikke særlig kløgtig.
Jeg er fx ikke i krig med Rusland, Danmark heller ikke, arbejderne i Ecco-koncernen derfor heller ikke.
Jan E synes åbenbart ikke om os. Vi samarbejder med fjenden - men vi har ikke fjender, Jan E.
Vi er desværre endt i en kedelig situation i en kedelig konflikt, som vi helst ville have været foruden, men sådan er livet af og til.
That's life.
Jeg har haft et par kedelige oplevelser med to par Ecco-sko. Jeg køber nu andre mærker, men ikke på grund af krigen.
Sådan er livet også.

Den fine Frederiksbergfrue Jane Jørgensen har siddet i sin Frederiksbergvilla og skrevet sit protestindlæg på sin iPhone lavet i Kina. Danskernes hykleriske borgerskabsidealisme ender nemlig brat, når det kommer til at skulle betale 50.000 kroner for en danskproduceret økologisk klimakompenseret vegansk iPhone med 3F-overenskomst og løn under sygdom. Kan danskerne fjerne et 0 fra prisen på deres nyeste iPhone, har de intet imod kommunistisk slaveri.

Gunnar, i min optik har JEJ altid været/optrådt som en gadedreng
.

Hvad forventer den kære venstremand? At de ansatte skal løbe skrigende væk og sætte deres arbejde og indkomst på spil?

Hvis venstremanden mener der er noget forkert eller forbudt der foregår, så må han gå efter ECCO ejerne/aktionærene, som tjener på den her situation. Men virksomhedsejere og aktionære er jo ordentlige, anstændige og ansvarlige mennesker ligesom Torben Østergaard-Nielsen, den pæne mand. Så dem kan den liberale venstremand jo ikke gå efter. Det ville jo være uanstændigt.

Men de ansatte, lønmodtagerne, de kan jo nemt og bekvemt udråbes som en form for skyldige.

Nu hvor vi er igang. Hans kollega i folketinget, den ordentlige, anstændige og ansvarlige folketingsmand og forretningsmand, Niels Flemming Hansen (K) sælger ECCO sko i sin forretning https://www.holstsko.dk/dk/maerker/ecco/.

"Niels Flemming Hansen pointerede, at den lille familievirksomhed ville være nødt til at dreje nøglen om, hvis den fra den ene dag til den anden skulle droppe Ecco."

Nu skriver vi 28.02.2024 og Ukraine krigen har været i over 2 år. Fra den ene dag til den anden er efterhånden ved at være laaang tid siden. Og Niels sælger stadig ECCO produkter som det kan ses med egne øjne på ovenstående link.

Så hvad er folketingmedlemmet (70-80.000 kr. i månedsapanage) og ECCO sælgende forretningsmand i en lille bitte familievirksomhed (det giver vel også 70-80.000 i månedsudbytte) så for en form for værnemager/kollaboratør ifølge folketingsmanden Jan E. Jørgensen?

Ja, det må vi sikkert meget længe med, at få svar på.

Jakob, fornemt indlæg.

Skriv til Jan EJ. og Niels FH.: jan.e@ft.dk niels.hansen@ft.dk

Gad vide om Niels FH er enig i Jan EJs betragtninger?
.

Mon ikke Jan E. Jørgensen skulle sætte sig lidt i landets dagpengelovgivning inden han foreslår de ansatte hos Ecco at droppe deres job for helt glat at gå på de fyrstelige dagpenge fra dag et ?

Nu stiller du for store forventninger til et medlem af partiet Venstre, medlemmer af det har jo visse begrænsninger når det gælder indsigt i hvordan dagpengesystemet og en fagforening fungere. De kender jo kun sagen fra Vejlegård med stegt flæsk og persillesovs.

+1

Bent, den manglende viden om dagpengesystemet er ikke det eneste JEJ er blank på
.

Der skulle stå: medlemmer af det parti

Venstre og Socialdemokratiet kæmper i øjeblikket om “hvem der mest er i krig med Putin”!

Emmanuel Macron slår dem dog med længder!

Han siger at han vil sende franske soldater til Ukraine!

I Sverige vil de kæmpe til sidste bloddråbe imod Putin!

Hvem der vinder krigen er svært at vide?

Siden Fogh har Venstre skåret 2% om året af de offentlige budgetter! Inclusive dansk forsvar!

Nu skal Danmark støttet af alle Folketingets partier pludselig betale 2% af BNP om året til NATOs forsvar!

Jo større BNP desto større forsvarsudgifter!

“Han mener af den grund, at de 600 ansatte bør sige op i protest. Selvom han anerkender, at det er voldsomt at sige op, så påpeger han at man kan få understøttelse.”

Men hvad med Danmarks BNP?

Medarbejderne medvirker jo til et langt større BNP og dermed til større forsvarsudgifter:

“Det er en form for værnemageri. Vi er de facto indblandet i krigen i Ukraine, vi sender våben for milliarder af kroner, vi frygter russisk angreb mod Danmark”

Ja, men hvor skal pengene komme fra?

Venstre har i snart 3 årtier råbt og skreget imod for høje dagpengesatser og at “det skulle kunne betale sig at arbejde”!

“Han mener af den grund, at de 600 ansatte bør sige op i protest. Selvom han anerkender, at det er voldsomt at sige op, så påpeger han at man kan få understøttelse.”

Regnestykket er desværre dårligt for Danmarks BNP og dermed dansk forsvar!

Pengene ECCO tjener i Rusland forøger ligeledes Danmarks BNP! Og dermed dansk forsvarsevne!

Pludselig betyder tal mindre for Venstre!

At ECCO leverer godt fodtøj til russiske soldater, ja, det kan man måske tage ud af sortimentet!

Russiske mødre kommer måske til at holde af Danmark fordi kvalitetsko fra et dansk firma, kan afhjælpe ondskaben fra alle de russiske kvinders ligtorne, der udvikler sig eksponentielt ved synet af deres leder Putin, der får alle mødre til at krumme tæer som den eneste lovlige reaktionsmønstre i diktatur-kanon-republikken Rusland.

ECCO har måske en større vision end vi aner!

Med fødderne stepper man imod! Med fødderne kan man skrabe i jorden af arrigskab! Med fødderne går de russiske kvinder en dag ud i kulden på gader og stræder!
Og giver Putin sparken i røven med et par danske solide sko!

Værnemagere?

Ja, dem var der mange af i lille Danmark under besættelsen!

Folk der levede højt på inflationen på grund af varemangel og afbrudte distributionsled og medicin til florerende sygdomme!

“sammenligner ledelsen i Ecco med værnemagerne under Anden Verdenskrig.

”Det minder i hvert fald om hinanden. Det er en form for værnemageri. Vi er de facto indblandet i krigen i Ukraine, vi sender våben for milliarder af kroner, vi frygter russisk angreb mod Danmark. Og når man i den situation ikke kan forstå, at man ikke skal trække sig ud af Rusland, det er noget, jeg har mere end svært ved selv at forstå,” siger Jan E. Jørgensen.

I øjeblikket scorer de store danske banker kæmpe milliardbeløb, som følge af inflationen skabt af krigen i Ukraine!

Er det en form for værnemageri?

Maersk har haft rekordoverskud som følge af verdenshandelens besværligheder som følge af krigen i Ukraine!

Er det en form for værnemageri?

Novo scorer i øjeblikket kassen på nye produkter som afhjælper danskernes depressioner på grund af krigen i Ukraine!

Er det en form for værnemageri?

Danmark er i krig med Rusland!

Sådan forstår efterhånden alle danskere det!

“Krigen i Ukraine er ikke længere en krig i et enkeltstående land. Krigen har nu bredt sig til at være en krig mod Rusland – en krig der kan brede sig langt mere, end vi kunne forestille os for få år siden.” Siger statsminister Mette Frederiksen!

Og i Venstre råber de værnemageri ud fra alle minareter!

Efter besættelsen blev et hav af mennesker anklaget for værnemageri! Nogle blev ligefrem henrettet!

Hvad der sker med de 600 ansatte i ECCO når krigen slutter i Ukraine, ja, det ved de kun i Venstre!

De har magten og æren og ansvaret!

At holde sin mund i krigstid!

Ja, det er det klogeste råd!

Så når tv2 news hele tiden vil vide hvad EU, NATO og Danmark bruger på forsvaret, hvad vi køber eller producerer af nye våben, hvem vi aftaler hvad med, osv., ja, så er også det i princippet værnemageri!

Thi værnemageri er:

Værnemager er en betegnelse for en person eller virksomhed, der under Besættelsen tjente penge på "Værnemagten" eller på anden måde handlede i tysk interesse. Ordet "værnemager" er siden brugt som skældsord om virksomheder, der i andre sammenhænge tjener penge på krige eller besættelser.

Ekspert på ekspert får deres årslønninger på at kloge i UkraineKrigen og dens besættelser!

Der er penge i skidtet!

24/7

Penge i skidtet!

Meld dig ind i en modstandsbevægelse imod Putin! Sig ikke et ord til dine nærmeste! Placer et billede af Putin under lokumsbrættet!

Og den dag danskerne trækker i gamle ECCO-sko og finder camouflage-tøjet frem og tømmer køkkenskuffen for knive, så stil op med din gamle bil og kør frihedskæmperne til fronten som en anden fru Varnæs ved rattet!

Nogle forholder sig blot moderate:

”Det bliver så en meget personlig ting. Jeg har nogle Ecco-sko til at stå i skabet, hvem har ikke det? Dem er jeg meget opmærksom på ikke at tage i brug, og jeg ville heller ikke gå ud og købe et par nu. Men det er jo min egen beslutning, og det må danskerne gøre op med dem selv, som de vil,” lød det fra Lars Løkke Rasmussen til Jyllands-Posten.

Om Jan E. Jørgensen er en hemmelig frihedskæmper fortæller artiklen gud ske lov ingenting om!

Men som Anders Fogh engang sagde:

“I kampen mellem demokrati og diktatur kan man ikke stå neutralt. Man må tage stilling for demokratiet og mod diktaturet. Det er på dette punkt, at den aktive tilpasningspolitik udgjorde et politisk og moralsk svigt.

Alt for ofte i historiens løb har vi danskere blot sejlet under bekvemmelighedsflag og ladet andre slås for vor frihed og fred.

Læresætningen fra 29. august 1943 er, at hvis man mener noget alvorligt med vore værdier, med frihed, demokrati og menneskerettigheder, så må vi også selv yde et aktivt bidrag til at forsvare dem. Også imod svære odds. Selv når der skal træffes upopulære og farlige beslutninger.

Lad os ære vore landsmænds indsats i modstandsbevægelsen og forsvaret for frihed og demokrati.”

Så vælg de ægte fodformede sko med omhu!
Og gem de gode ECCO sko i skabet til den dag det for alvor gælder!
I Ukraine og Rusland er fodtøj det vigtigste i en landkrig!

F-16 flyene bliver hurtigt skudt ned!

Finnerne og svenskerne er klar! Fjällräven er pakket!

Ekkoet har lydt fra hinsidan!

Vi øver os allerede ved at bekæmpe hinanden!

Der er stemmer i skidtet!

En fornyet folketingsløn!

Alt imens krigen raser de næste ti år!

Og Venstre består!

Værnemageri!

At folk stille og roligt passer deres arbejde og betaler deres skat og bidrager til samfundet, ja, det kan aldrig være værnemageri!

Men at Jan E. Jørgensen ikke for længst har fået de danske overskudsbanker til at lukke af for samarbejdet med ECCO, se, det er værnemageri af værste slags!

Heldigvis har Danmark imidlertidig endelig fået en skjult frihedskæmper:

“Flere banker har den seneste tid præsenteret store milliardoverskud, og erhvervsminister Morten Bødskov (S) opfordrer dem til at dele mere med kunderne i form af lavere gebyrer og højere indlånsrente.
Over for DR kritiserer han, at bankerne er for fodslæbende med at ændre kurs, når det går godt.
- Det er fint, at bankerne tjener penge. Men det gør jo ikke noget, at det også kommer bankkunderne til gode. Man kan sænke gebyrerne, man kan hæve indlånsrenten. Det synes jeg, at bankerne bør gøre, siger Bødskov til dr.dk.
Flere danske banker har leveret rekordoverskud i 2023, viser de regnskaber, som er præsenteret i år.
Danske Bank rykkede voldsomt med 21,3 milliarder kroner i overskud. Det er det bedste resultat, banken har præsteret til dato.”

Et Danmark i krig står sammen!

Niels Flemming Hansen har i øvrigt, som så mange andre borgerlige folketingsmedlemmer/EU parlamentsmedlemmer, arvet sin folketingstaburet fra sin Far.

Hvor er de yngre generationer af politikere sjove. Den sande katastrofe og tragedie for Europa er efterkrigstidens politikeres afgang. De nye yngre generationer er komplet tonedøve og historieløse - Her lurer den sande fare.