Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om et forslag om en reform på sundhedsområdet, hvor de vil nedlægge de fem regionsråd ved udgangen af 2020 og styrke det nære sundhedsvæsen med 8,5 milliarder kroner frem mod 2025.

Det fremgår af den aftale, der blev offentliggjort tirsdag.

”Sundhedsaftalen skal tage hånd om de udfordringer, vi står med i dag og som vil tage til i årene, der kommer,” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved lanceringen tirsdag - flankeret af DF-leder Kristian Thulesen Dahl og en række ministre.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen nævnte blandt andet behovet for at få flere hænder til de flere ældre, behovet for at gøre noget ved de lange responstider og behovet for flere ambulancer.

Forhandlingerne har stået på i flere måneder, efter at regeringen i januar fremlagde sit sundhedsudspil.

Den overordnede ramme som regeringen præsenterede i sit oprindelige udspil, står fast. Det vil fremover være regeringen og Folketinget som udstikker kursen for sundhedsvæsnet. Det skal ske gennem en såkaldt udviklingsplan.

De demokratisk valgte regionsråd skal afskaffes og erstattes af udpegede bestyrelser, en ny overordnet forvaltning kaldet Sundhedsvæsen Danmark samt 21 lokale sundhedsfællesskaber med deltagelse af kommunalpolitikere, læger og hospitalsadministratorer.

Flere penge og et patient- og pårørenderåd

I forhold til det oprindelige udspil så er den såkaldte nærhedsfond tilført flere penge. Fonden får nu tilført 8,5 milliarder kroner over seks år – mod tidligere seks milliarder. Og så er regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at der sideløbende med de 21 nye sundhedsfællesskaber oprettes valgte patient- og pårørenderåd, hvor borgere – ikke partier eller lister – kan stille op. Efter samme princip som ved valg til Ældrerådene.

I aftalen mellem regeringen og DF er det blevet konkretiseret hvad pengene i Nærhedsfonden skal bruges til: Uddannelse af flere praktiserende læger, flere akutberedskaber, mere sundhedspersonale, nye sundhedshuse og fri adgang til fysioterapi.

I aftalen indgår også at der fremover skal være et landsdækkende telefonnummer til lægevagten – 113 – som blandt andet erstatter det 1813-nummer, som man har i Region Hovedstaden.

En del af de ekstra penge til Nærhedsfonden er hente ved at skære på indsatsen over for de ledige. Derimod hæves priserne på cigaretter ikke, et ønske som Dansk Folkeparti ellers havde bragt ind i forhandlingerne.

Reform svækker folkestyret

Aftalen svækker folkestyret og centraliserer magten i sundhedsvæsenet. Det ændrer mindre justeringer og flere penge ikke på, lyder det fra formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).

”Det er en forkert vej at gå. Sundhed er noget af det allervigtigste for danskerne, og derfor er det folkevalgte politikere, der skal træffe beslutningerne og stå til regnskab overfor vælgerne,” siger hun i en pressemeddelelse.

Stephanie Lose understreger, at der er mange gode ting i aftalen, men at de gode ting sagtens kan gennemføres i den nuværende struktur.

”Der er simpelthen ikke saglige argumenter for at afskaffe regionsråd og dermed svække folkestyret. Derimod vil en afskaffelse af regionsråd skabe massiv uklarhed om, hvem der egentlig har ansvaret for sundhedsvæsenet,” siger hun og opfordrer til, at der for medarbejdere og patienters skyld kommer en hurtig afklaring.

Penge følger ikke med ambitioner

Regeringens ambition med reformen er at skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, der samtidig kan styres og administreres fra centralt hold.

Fem milliarder kroner til drift lyder bedre, end det i virkeligheden er.

Men pengene følger ikke med ambitionen – for der er helt grundlæggende ikke er nok penge til at matche en fremtid, hvor antallet af patienter og opgaver vil stige voldsomt. Det understreger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (Det tidligere LO & FTF), Majbrit Berlau.

”Fem milliarder kroner til drift lyder bedre, end det i virkeligheden er. For det svarer til en stigning på cirka 800 millioner kroner om året. Og antallet af patienter og sundhedsopgaver vokser med en fart, der kræver, at driftsbudgettet stiger med 2 milliarder kroner om året – det fremgår af Finansministeriets egne beregninger. Derfor er 5 milliarder kroner ikke nok, hvis vi fortsat vil have et sundhedsvæsen med kvalitet og værdighed for borgerne,” siger hun i en kommentar, der er lagt på fho.dk.

Medarbejdere: En centralistisk skrivebordsøvelse

Patienter og ansatte bliver med regeringens sundhedsudspil kastebolde i en udemokratisk og centralistisk ommøblering, lyder det fra fagforeningen HK-Kommunal.

”Får Løkkes sundhedsudspil ben at gå på, risikerer sundhedsvæsenet at blive kastet ud i en centralistisk og udemokratisk strukturøvelse, hvor patienter og vores i forvejen pressede sundhedspersonale bliver kastebolde i en årelang ommøblering. Sundhedsudspillet er med andre ord fuld af sygdomstegn,” siger Bodil Otto ifølge en pressemeddelelse.

HK-Kommunal repræsenterer 15.000 lægesekretærer og andet administrativt personale i regionerne.

Afskaffelsen af regionerne vil ifølge Bodil Otto betyde, at borgerne mister muligheden for at stille beslutningstagerne til ansvar for styringen af det lokale sundhedsvæsen.

For en stor dels vedkommende er der jo tale om gamle penge

Den statslige bestyrelse, ’Sundhedsvæsen Danmark’, kan på ingen måde varetage de enkelte landsdeles særegne og forskellige behov, vurderer Bodil Otto.

”Jeg er ikke i tvivl om, at Løkkes sundhedsudspil vil give betydeligt større geografiske uligheder, end det i dag er tilfældet med den regionale styring. Regeringen vil ganske vist angiveligt styrke den nære sundhed via en nærhedsfond på 8,5 milliarder kroner. Men for en stor dels vedkommende er der jo tale om gamle penge, der findes gennem omprioriteringer.”

Erhvervsliv ser muligheder for mere privat sundhed

Mens de faglige organisationer er bekymrede over sundhedsreformens manglende demokrati og finansiering, så glæder DI – Dansk Industri - sig over, at det private erhvervsliv er tænkt ind som en ”central del af løsningerne”, når det gælder danskernes sundhed.

”Vi står over for store udfordringer, som presser vores sundhedsvæsen og dansk økonomi. Stadig flere danskere lever med kroniske sygdomme, udgifterne til medicin stiger, og det er blevet sværere at rekruttere de læger, der er behov for. Der er behov for at tænke helt nyt for at løse de udfordringer, og frem for alt for at tænke erhvervslivet ind som en central del af løsningen. Det baner aftalen her vejen for,” siger direktør Tine Roed ifølge en pressemeddelelse.

”For virksomhederne har det været vigtigt, at sundhedsreformen skaber de rigtige rammer for at prioritere og udvikle det offentlig-private samarbejde i sundhedsvæsenet. Vi er glade for, at aftalen også har fokus på, at virksomhederne skal bidrage til at udvikle vores sundhedsvæsen,” lyder det.

Virksomheder står på spring

Dansk Erhverv er helt på linje:

”Det er vigtigt, at hele sundhedsvæsenet, alle aktører, samarbejder om at udvikle og innovere. Det kommer alle til gavn. Det er for eksempel vigtigt, at sundhedshusene samarbejder med de private, så der også opstår sød synergimusik her,” siger Mette Feifer, der er markedsdirektør i Dansk Erhverv, og fortsætter:

”Helt overordnet er det bare vigtigt at pointere, at gode virksomheder står på spring for at hjælpe med at udvikle og forbedre sundhedsvæsenet. Det løfter sundhedsvæsenet og er i øvrigt også nødvendigt, hvis der skal være råd til fremtidens sundhedsvæsen, hvor danskerne skal have tilbudt den bedste og mest innovative behandling,” siger hun.