Annonce

Novo og Vestas i toppen: Så meget tjener topcheferne i Danmarks store virksomheder

Der er stor forskel på, hvor indbringende det er at være direktør i Danmarks største selskaber. Den mindste lønpakke ligger på 20 millioner kroner
Foto: Novo Nordisk, Vestas, Danske Bank, Pandora og Mærsk
Fra venstre mod højre ses administrerende direktør Vincent Clerc (Mærsk), Carsten Egeriis (Danske Bank), Lars Fruergaard Jørgensen (Novo Nordisk), Henrik Andersen (Vestas) og Alexander Lacik (Pandora)
Der er mange millioner at hente, hvis man er topchef i Danmarks største virksomheder.

Direktørerne her hiver alt fra 20 til 68 millioner kroner hjem om året.

Netavisen Pio bringer her en oversigt over, hvad topcheferne tjener i nogle af Danmarks største virksomheder.

Giganten Novo Nordisk og vindmølle-chefen 

Målt på markedsværdi er Novo Nordisk Danmarks suverænt mest værdifulde virksomhed.

Som administrerende direktør for Novo Nordisk kan Lars Fruergaard Jørgensen glæde sig over at indkassere cirka 68 millioner kroner i samlet vederlag i 2023.

Som administrerende direktør for Novo Nordisk kan Lars Fruergaard Jørgensen glæde sig over at indkassere cirka 68 millioner kroner i samlet vederlag i 2023

Dermed er han topscorer blandt topcheferne i Netavisen Pios gennemgang.   

Cirka 18 millioner kroner af de 68 millioner er grundløn, mens resten udgøres af blandt andet bonusser, pension og aktier.

Også i vindmølle-land er der luft under vingerne, når det kommer til direktørlønninger.

Kigger man på Vestas vederlagsrapport, hvor lønningerne fremgår, har administrerende direktør, Henrik Andersen, et samlet vederlag på cirka 45 millioner kroner.

Vestas PR-chef Claes Lautrup Cunliffe understreger dog over for Netavisen Pio, at der skal tages en række forbehold for tallet.

Henrik Andersen fik udbetalt 26,4 millioner kroner i 2023. Størstedelen af hans udbetalte løn udgøres af en grundløn på cirka 13,5 millioner kroner, og derudover fik han også en bonus på 8,8 millioner kroner.

Dertil har Henrik Andersen mulighed for at få tildelt flere aktier over de næste tre år, men det er kun, hvis virksomheden opnår en række målsætninger.

Hvis Henrik Andersen stadig er administrerende direktør for Vestas i 2026 opnår han desuden fastholdelsesaktier, som er betinget af, at Vestas blev profitabel 2023.

Claes Lautrup Cunliffe understreger, at den samlede lønpakke på 45 millioner kroner ikke er endelig fastlagt og er betinget af, at en række mål for 2023-2025 bliver opnået. Derfor kan antallet af aktier ændres i løbet af de næste par år.

Store lønpakker til topcheferne 

I Danske Bank kan Carsten Rasch Egeriis bryste sig af titlen som administrerende direktør. Det betyder, at han hiver godt 20 millioner kroner hjem i samlet vederlag for 2023.

Pandoras administrerende direktør, Alexander Lacik, kan smykke sig af et samlet vederlag, som er mere end 10 millioner kroner større end hos Danske Bank. Han fik således 35,8 millioner kroner i 2023.

Han bliver dog overhalet af topchefen hos A.P. Møller Mærsk, Vincent Clerc, som fik 40,25 millioner kroner i samlet vederlag i 2023.

Opdateret kl. 21.15 - det klargøres at virksomhederne er rangeret efter omsætning af C25-aktier på Københavns Fondsbørs 6. august

De store virksomheder i Danmark  

I forbindelse med artiklen har Netavisen Pio taget udgangspunkt i Nordnets opgørelse over omsætning af C25-aktier på Københavns Fondsbørs 6. august.

1. Novo Nordisk B A/S-aktier: 758 millioner kroner 

2. Vestas Wind Systems A/S-aktier: 145 millioner kroner 

3. Danske Bank A/S-aktier: 145 millioner kroner 

4. Pandora A/S-aktier: 71 millioner kroner 

5. A.P. Møller Mærsk B A/S-aktier: 70 millioner kroner

 

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvad får DR's direktør i år for sende olympiske lege og genudsendelser hele sommeren? Og ellers køre på rutinen resten af året: Dvs. anti-Trump, lidt overdrivelser om klimaet, løgne om vedvarende energi som ikke er vedvarende, tilsvining af landbruget, tavshed om overdødeligheden efter "vaccinationerne" begyndte og den normale venstreorientering...

Et forventet ligegyldigt gylp formentlig fra højrefløjen i dansk politik.

Den er lidt skæv Emma. MAERSK har de højeste omsætning, af alle danske selskaber. Novo har dog nogen år haft højere overskud. Alle topdirektørerne er iøvrigt alle pengene værd. ❤💚💪

Mon ikke det er dagens omsætning af de pågældende firmaers aktier der er opgjort ellers skulle omsætningen nok havde været anført som milliardbeløb.

Duplantis kan i tredje forsøg på 6 minutter sætte barren endnu højere!

OL i lønninger kender tilsyneladende ingen grænser!

Et par milliarder blev brugt på at gøre Seinens vand gangbart til de atletiske tre-kæmpere til lands, til vands og til cykels!

Forureneren betaler!

Forureneren har nået olympiske højder!

Tænk hvis København, Århus, Odense og Ålborg blot anvendte en brøkdel af de olympiske milliarder på at forhindre kloakvandet i at forurene de danske fjorde og farvande!

Forureneren betaler!

Paris turde sætte focus på problemet - godt hjulpet af OL!

Men ingen danske børn der kiggede på skulle i det vand!

Eller Vejle fjord eller Horsens fjord eller Kolding fjord eller Limfjorden rundt om Fur!

Forureneren betaler!

De danske direktører scorer kassen dag ud og dag ind!

Forureneren betaler!

Beslutningstagerne betaler!

Direktørerne burde betale!

Paris og OL viste vejen!

2 milliarder kroner og barren blev hævet til 6 meter og 25 cm på blot 6 minutter!

Ny verdensrekord!

I Danmark slipper forureneren i olympisk relord tempo!

Aldrig er så mange direktører sluppet af med så meget affald i fjorde og søer og bække og åer og sunde og bælter og have!

Fra overalt hvor deres virksomheder og produkter og forbrugere smider affaldet fra deres fede fortjenester og lønninger!

Forureneren betaler!

Den olympiske ånd er over os!

Intet barn ville uden fed betaling hoppe i Seinens klare grønne direktørvand!

Forureningen er plantet lige nøjagtig hvor den hører hjemme!

Hos verdens CEOere!

På seks minutter!

Alverdens direktører gik planken ud!

Ethvert barn så med egne øjne:

Vandene omkring Danmark var vandet i Seinen!

Alle Danmarks direktørmillionærer har fået et forklaringsproblem!

Hvordan kommer man forrest i køen i LEGO?

Ved at forurene mere den dem der står i kø!

Så er den ikke længere!

Eliten har brug for pengene til deres legoland fast track ferier. Og de fattige skal arbejde til de er 90 år, og desuden ikke klage. Og imens ødelægger de rige planeten.