Annonce

Rigmandsklynk gennemhuller alle argumenter for millionlønninger

Direktør-panik: Hvad nu hvis modeluner og Fætter Højben-effekt er bedre til at forklare toplønninger end store resultater og hårdt arbejde?
 

 

Kast jer dig støvet, bøj nakken i beundring og tilbed direktørens magiske evner. Den uendelige millionfest på direktionsgangen handler alene om ”fortjent løn”. Alle der siger andet lider af en slem og ond omgang ”misundelse”.

Kast jer dig støvet, bøj nakken i beundring og tilbed direktørens magiske evner

Sådan er det, hvis man skal tro den tidligere topdirektør i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen. For ham er en direktørløn på rundt regnet en million om ugen slet og ret nødvendig.

Når de administrerende direktører fra Lundbeck, Novo Nordisk og Carlsberg, således tjener henholdsvis 57,2 millioner, 54,8 millioner, 49,8 millioner, er der udelukkende tale om, at de får løn, som fortjent.

Og hvis du synes, at den slags lønninger er ekstreme, så det ifølge Novo-bossen dig, der ikke har fattet noget!

Topdirektør: Jeg forstår ikke min egen løn

De såkaldte lønpakker, som direktørerne modtager, er i sig selv blevet en uigennemskuelig cocktail af fast løn, pension, aktieprogrammer og warrants, skattekompensation, sign-on bonus, sign-off bonus, gyldne håndtryk og alt muligt andet. Det er blevet pænt uigennemskueligt.  

Det bekræfter nummer 3 på den danske topscorerliste da også. Den nuværende topchef i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, udtaler sig ganske opsigtsvækkende: ”Jeg tror ikke, jeg forstår, hvor meget jeg tjener”.

Når direktørenikke fatter, hvorfor han skal tjene så meget, så kan det næppe undre, at almindelige jordboer stiller kritiske spørgsmål

Når direktøren selv har mistet jordforbindelse og ikke fatter, hvorfor han skal tjene så meget, så kan det næppe undre, at almindelige jordboer også begynder at stille kritiske spørgsmål.

Vi stiller spørgsmål, fordi vi ved,hvad overdreven ulighed betyder for vores samfund og fordi vi kræver andel af de stigende gevinster.

Løn er ikke den afgørende motivation

Alligevel lyder standardsvaret fra direktionsgangen, at det blot handler om rekruttering, resultat og fortjeneste. En pointe som Lars Rebien Sørensen, der forlod Novo med gyldent håndtryk på 65 millioner i 2017, dog selv skyder ned med et smæld.

Han forklarer nemlig, at lønnen ikke var ”meget motiverende” for ham selv. Tværtimod påpeger Rebien, at han altid har lagt mange timer: ”Det gjorde jeg også, før jeg fik store bonusser. Jeg tror mest af alt, at ens arbejdsindsats er karakterafhængig og handler om, hvorvidt man føler ansvar over for den virksomhed, man arbejder for”.

Hvad er det så direktørerne bliver betalt for?

Hvis det ikke er lønnen, som er afgørende for arbejdsindsatsen og de konkrete resultater: Hvad er det så direktørerne bliver betalt for? Et simpelt bud kunne være at var mode og held?

Milliongage som udtryk for Fætter-højben-effekt

Hvis man tyer til forskningen, findes der flere studier, som har forsøgt at finde forklaringer på hvorfor direktører tjener den høje løn, som de gør.

Lønstigningerne følger i højere grad branchens succes end den enkelte virksomheds succes

Et interessant bud er den franske økonom Thomas Piketty der i en forskningsartikel fra 2014 beskriver, hvordan topcheferne bliver belønnet lige så meget, når virksomhedens vækst skyldes, at det går godt for branchen, som når virksomheden bare selv klarer sig bedre. Faktisk følger lønstigningerne i højere grad branchens succes end den enkelte virksomheds succes.

Dette forskningsresultat viser, at løngevinsten ligefrem er højere, når den ikke begrundes direkte med arbejdsindsats, men udvikling i branchen. Som direktør må du altså drømme om at arbejde i den helt rigtige branche.

Det udfordrer præmissen om de gudelignende direktør skikkelser

Det er en helt specifikt forskningsmetode, der viser, at de administrerende direktører belønnes for held. Ikke desto mindre er det ekstremt tankevækkende, at det ikke er hårdt arbejde, men derimod modeluner, held og Fætter Højben-effekt, der forklarer de skyhøje lønninger.

Det udfordrer præmissen om de gudelignende direktør skikkelser, der fortjener hver en kroner af deres millionlønninger.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ja misundelsen lyser ud af Jens Jonatan Steen, måske hans politiske bane ikke har været indbringende nok, socialister kan bare ikke få nok af andres penge.

Jens Jonatan Steen det er! Jeg tror mest af alt, at ens arbejdsindsats er karakterafhængig og handler om, hvorvidt man føler ansvar over for den virksomhed, man arbejder for”. Ifølge Lars Rebien Sørensen!

Men det er vel ikke noget socialister som Jens Jonatan Steen kender til.

Gå ind og læs den nye bog om arbejdsindentitet , det er første gang i historien der udkommer sådan en bog , den fortæller nemlig om folk tager ejerskab af deres arbejde, og det er arbejdere der får et firma til at blomstre, det er sgu sjældent det er en chef.
Der er talrige eksempler på en chef har kørt et firma i sænk og alligevel får et gyldent håndtryk, en arbejder får 5 ugers karantæne.
Så kom igen og respekteret arbejdere, se bare hvad nedskæringer i vores samfund har gjort , det er ikke en skid mere et velfærdssamfund, nej du de rige skal betale mere i skat og firmaet der ikke betaler skat , skal slet i ha lov til at være i landet , vi kan både undvære McDonald's burger King , mink avler m m
Så medmindre du tror ulighed er godt , så kom ind i kampen
Mvh
Ronny